tirsdag den 15. juli 2014

Åbne grænser og narko

Kristian Thulesen Dahl (DF) var med til at
indføre grænsekontrollen - for en tid
Da Dansk Folkeparti (DF) fik genindført grænsekontrollen, som var et krav for at gå med i et forlig med daværende regering, med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, havde daværende SF-formand denne friske bemærkning, at det eneste DF fik ud af det forlig, var fire tykke toldere!

Grænsekontrollen blev igen fjernet af den nye socialdemokratiske ledet regering!

Nu var der, fra DF's side, denne idé med grænsekontrollen, at den skulle forhindre kriminelle i, at komme ind i Danmark (bl.a. kom mange udviste bare tilbage igen over de åbne grænser), samt, skulle det forhindre den store narkoindførelse i landet, hvor Danmark bare er et frit transitland for narkoen til det øvrige Norden.


Hashfangst i Tyskland

I Hamburg har tyske narkobetjente netop beslaglagt 334 kg hash, som var anbragt i en container. Hashen var ankommet med skib til Hamburg fra Marokko, og var bestemt for Danmark. En 35-årig dansker, som var på stedet, blev sat i forbindelse med hashen, og det varede heller ikke længe, før han tilstod sin direkte forbindelse.

Hvis de tyske narkobetjente ikke havde opdaget forsendelsen, kunne narkoen frit trille videre over Danmarks åbne grænser. Et eller andet sted, er Danmark medskyldig i denne form for transit af narko gennem vort land, samt den store handel af hash, som foregår nærmest frit i Christiania og på Vesterbro i København.

Vi mangler en regering, der tør tage ansvar!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar