søndag den 6. juli 2014

Allinge Jazz Festival 2014

Det er ikke ret tit, at jeg skriver et reklameindlæg for noget her på bloggen. Men, Allinge Jazz Festival 2014, som foregår fra den 7. til den 13. juli 2014, vil jeg altid skrive om. Så hvis du/I er på Bornholm i det tidsrum, er dette arrangement bestemt et besøg værd.

Der er altid mange mennesker i Allinge under jazz festivallen
På den anden siden, hvis det drejer sig om et arrangement her på Bornholm, så er der næsten garanti for, at jeg vil skrive et indlæg om det - som kun kan opfattes som reklame!

Allinge Jazz Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed, som rigtig  mange mennesker ser frem til. Hvert år kommer der en del turister til Bornholm, "bare" for dette enkelte arrangement skyld, så festivallen har en stor betydning for Allinge - og dermed for Bornholm. Allinge Jazz Festival er ikke bare Bornholms svar på København Jazz Festival, eller for den sags skyld Riverboat Jazz Festivallen i Silkeborg, for efter min mening, har disse festival kun det til fælles, at der spilles Jazz. Allinge Jazz Festival er i en kategori for sig selv, hvor miljøet i Allinge - og Allinge havn, slet ikke kan sammenlignes med andre steder i landet.

Dette meget specielle miljø er slet ikke ukendt for andre arrangementer på toppen af Bornholm - tag f.eks. Folkemødet. Det ville aldrig blive det samme uden Allinge!

Foto: Erik Krog


Ingen kommentarer:

Send en kommentar