lørdag den 19. juli 2014

Bornholm, cyklister og øen Sild

Der er en god cykelsti i Sandkås
I denne tid har vi rigtig mange cyklister på Bornholm, da øen er spækket med mange cykelveje og cykelstier, som flittigt bliver brugt af feriefolket. Men - nu er det slet ikke alle cyklister, der bruger cykelstierne.

Flere af cyklisterne mener, at der er helt i orden, at anvende kørebanen som cykelsti, selv om der er en cykelsti til formålet? Det er bestemt ikke i orden. Selv om man kører på racercykel eller ej, så skal cykelstien benyttes. Kun ved cykelløb, er det tilladt for cykelryttere (og kun cykelryttere) at benytte kørebanen.

Forleden så jeg en kvindelig cyklist komme cyklende ned gennem Sandkås, på en ganske almindelig cykel (så der var ikke noget med, at hun var cykelrytter!!) - konen bredte sig et godt stykke ud på kørebanen, til stor irritation for bilisterne.


Øen Sild (Sylt)

Noget nyt er på trapperne i Tyskland. Et helt nyt koncept, skal gøre øen Sild til den mest cykelvenlige ferieregion i Tyskland. Mindre kan slet ikke gøre det.

Sild er kendt som de stinkende rige tyskeres paradis i Tyskland, men nu er der kommet helt andre tanker for luksusbiler med store drønende motorer på vadehavsøen. Det er netop de biler, så de fastboende (21.500 indbyggere) er godt og grundigt trætte af, så nu skal der andre boller på suppen.

Der er ingen på Sild, der helt alvorligt tror på, at de kan gøre øen bilfri, men det er tanker om, at øens trafik skal have flere moderate forandringer, - forandringer der vil blive de første nogensinde i Sild's historie. Der er blevet udarbejder flere scenarier, der vil kræve stor overbevisningskraft for at blive realiseret.

En af de scenarier jeg har bidt mærke i er, at der er konkrete målsætninger (jeg kunne godt tænke mig at læse handlingsplanen) ved teknisk forvaltning, at mindst halvdelen af alle veje på Sild (vi taler om en tidshorisont frem til 2025), skal være miljøvenlige - i den forstand, at vejene er forbeholdt fodgængere, cyklister og den offentlige trafik.

Er det en idé, der kan anvendes på Bornholm?

Kilde og foto: E. Krog og Flensborg Avis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar