torsdag den 10. juli 2014

En lille tur på havnen

Tejn havn havde fået besøg af tomasteren "Ariadne"
fra Stockholm
I går skulle jeg selvfølgelig lige se, om havnen stadig var der, efter vi havde tilbragt de sidste 6 dage i Norge. Og jo, jeg fandt havnen næsten som den plejer at være. Der var kommet lidt flere skibe, hvor turisterne lå på dækket for at solbade i det varme vejr.


Andemor med sit kuld ællinger i havnen











"Ariadne" er bestemt et flot sejlskib








Tomaster i havnen

En svensk tomaster fra Stockholm havde fundet vej til Tejn havn, jeg havde ventet at se lidt mandskab på skibet, men alle mand var gået fra borde, da jeg stod på kajen, så det var så som så med oplysninger fra det smukke skib. Men også flere andre mindre sejlskibe havde fundet vej til vor havn på Nordøstkysten, og det skal vel ses i lyset af, at der er Allinge Jazz Festival for tiden, så hele havnen i Allinge er fuldt optaget.


Den ene af svanerne i Tejn havn
Sol over Bornholm

Vi havde skyfri himmel med op til 28 grader i skyggen. Vinden var frisk, så det var til at holde ud i den varme sol.

Når vi lige har kørt gennem flere skybrud, med torden, på vejen hjem fra Norge, så er det næsten for meget med høj himmel og sol hele dagen. Og de næste dage ser ud til at blive gentagelser.

Men vort svanepar i havnen så ud til at nyde tilværelsen, og havde slet ikke noget imod, at der ikke var den store travlhed på havnen. Og en andemor, der havde lagt sig til rette i græsset med sine ællinger, fik pludselig travlt med at lære sine ællinger at svømme, da jeg kom travende forbi med mit kamera. Joh, Tejn havn lignede stadig sig selv.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar