tirsdag den 22. juli 2014

Et cykelhotel i Norge

Et link fra Norge

For et par dage siden sendte min datter, Randi, mig dette link http://www.fastcoexist.com/3031937/turning-an-old-railway-station-into-a-bike-hotel#6  og som gammel cykeltosse, var det ikke noget jeg bare lige kunne ignorere. Selv om Randi ikke lige nævnte ordet "cykeltosse", var det nok et af de ord, der kom nærmest, da hun tænkte på sin gamle far med omtalte link.


Randi sendte mig et link om et "Cykelhotel"
Drammen i Norge

En gammel vittighed fortæller, at en dram i timen er bedre end ti timer i Drammen. Den skrøne kan jeg ikke genkende, men jeg kan bekræfte, at Norge er et af de flotteste steder på jorden. Men, for at komme tilbage til Drammen, så havde den norske by et stort ønske om, at få folk til at cykle mere - men de havde et stort problem med parkeringsmuligheder for de mange cykler.


Banegårde og cykler

Når jeg tænker tilbage på min tid i København, så husker jeg banegårde med "bjerge af cykler", der mere eller mindre var kastet ind mellem de øvrige cykler, da de fleste travle menesker altid er lidt sen på den. Dette bevirkede mange skader på cyklerne - og ikke mindst mange cykeltyverier, da flere af cyklerne ikke var låst, på grund af ejerens eneste tanke - at nå sit tog.

Denne cykel bliver aldrig parkeret
på en banegård
Jeg er ret sikker på, at det også har været de samme problemer man har haft i Drammen, da man besluttede at bygge et "Cykelhotel". Ja, du læste rigtigt - et Cykelhotel!!!!

For at være helt præcis, så ombyggede Drammen en gammel banegård til en sikker parkering for 134 cykler. Ikke kun almindelige cykler, men også ladcykler og el-cykler. Også noget som trykluft til cykler er installeret på cykelhotellet, så hvis man kommer ud for et fladt dæk, vil det kunne afhjælpes på stedet.

Måske er det en idé til Københavnstrup, hvor man meget gerne vil have flere mennesker op på cyklerne i stedet for i bilerne, men det kniber med en løsning til at stille sin cykel fra sig på et sikkert sted. For hvis der er noget, der er i stærk fremdrift i København, så er det cykeltyverier!

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar