torsdag den 17. juli 2014

Et filmstudie er en arbejdsplads

Jeg kan godt undre mig lidt over, at filmselskaberne kan sjuske så meget med sikkerheden, som det har været tilfældet med "Far til fire-filmene", hvor skuespilleren, Bodil Jørgensen, nær havde mistet livet i forbindelse med filmoptagelserne. Men endnu værre er det, at det ser ud til, at der ikke bliver grebet ind overfor filmselskabet, for - hvornår sker så den næste ulykke?


Arbejdspladsvurdering
Som gammel kvalitets- og miljøchef, kan jeg slet ikke forstå, at virksomheder, som dem i den danske filmbranche, slipper helt uden om gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler. Selv den mindste cykelsmed skal have en APV (den lovpligtige arbejdspladsvurdering), samt skal der være taget højde for en hel masse gældende sikkerhedsregler, f.eks. må en cykelsmed i dag ikke engang lappe en cykel indendørs, da de ansatte kan tage skade af den specielle lim til lapperne!

Bodil Jørgensen
I omtalte film, udtaler Bodil Jørgensens mand, der er gammel filmfotograf, at der overhovedet ikke er taget nogen form for sikkerhed for den aktuelle "Far til fire-film", hvor han bruger ordet "total ansvarsløshed", da intet må koste penge.

Hvor pokker er arbejdstilsynet henne i denne sag?????

Nu var det "kun" Bodil Jørgensen, der kom meget alvorligt til skade siger Bodil Jørgensens mand, Martin Søborg, for det kunne lige så godt været fire børn, der var døde i den forbindelse!

Hvis ikke denne melding ringer højt hos arbejdstilsynet, så kan man lige så godt nedlægge arbejdstilsynet, for denne sag skriger på konsekvenser.

Filmens producent, Henrik Møller-Sørensen, har ikke villet kommentere sagen.

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar