onsdag den 2. juli 2014

Et sjældent insekt i den danske natur

Her er den, en Anthophora Quadrimaculata
Fotografen, Joel Andersen, sendte mig forleden et billede af en bi - men ikke hvilken som helst bi. Det drejer sig om en Anthophora Quadrimaculata, som kun forekommer visse steder i den danske natur.

Det danske navn er, ifølge Danmarks Fugle og Natur, Anthophora Quadrimaculata, så hvis andre har et andet navn for dette insekt, der er i familie med bierne, så lad mig det vide. Når jeg forsøger at finde dette insekts levesteder, så kommer den ikke i nærheden af Joel Andersens hjem i Kregme, da den, i det Nordsjællandske, mest holder til i det østlige København - og op langs Strandvejen mod Humlebæk.


Joel Andersen skriver i sin mail om billedet:
Jeg har kun set billeder af den én gang før - og var meget betaget af dens øjne. Den er 10-12 mm lang. Den satte sig på en vissen gren lige foran mig og jeg tog et billede af den, og så først hvad det var, da jeg kiggede efter på kameraets skærm. 
Det blev kun til det ene skud af den. den var meget urolig, så det var den eneste chance jeg fik. Håber at støde på den en anden gang. 
Jeg har kun set dens latinske navn og jeg tror ikke engang jeg kan sige det!
Det ser unægtelig ud til, at dette lidt sjældne insekt er kommet på afveje - eller også er den ved at udvide sit område, hvilket måske vil interessere visse personer i Danmark, for ifølge det officielle kort, bør den slet ikke være på de kanter.

Det bliver spændende at se, hvad Joel Andersen finder på at sende i denne måned.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar