lørdag den 12. juli 2014

Joel Andersen gør det igen

Stor bredpande - med høj cigarføring, skriver Joel Andersen
Atter har fotografen, Joel Andersen, sendt mig nogle fremragende billeder af mindre insekter, som vi alle møder i naturen. Nu får du her muligheden for, at se rigtigt på dem - her på bloggen.

Stor bredpande









Stor bredpande

Nu skrev jeg nok så flot, at der er billeder af insekter, som vi alle møder i naturen, men en Stor bredpande møder vi ikke på Bornholm - eller for den sags skyld, heller ikke på øerne Anholt og Ærø, men ellers findes den overalt i Europa. Bredpanden findes også i udgaverne Spættet bredpande og i Gråbåndet bredpande.

Foranderlig blåfugl
Den store bredpande kan findes i lysninger i og omkring skove. Den kan ses helt ind i september måned. I Danmark er arten kun en generation for en sommer, mens den i det sydlige Europa kan nå op på to til tre generationer. Man kan støde på sommerfuglen helt oppe i en højde på 2000 meter - hvis man skulle befinde sig i den højde?


Foranderlig blåfugl

Denne meget smukke sommerfugl et taget i nærheden af fotografens hjem i Kregme. Den har et vingefang på 20-30 mm, hvor hannens overside er himmelblå med smal sort og skarp kant, og undersiden mere er lys grå med blåkernede øjepletter. Hunnens overside er brunlig med blåt felt ved roden, samt har den små orange måner. Undersiden ligner hannens, dog lidt mørkere.

Grandsnudebille, eller bare snudebille. Taget i Tisvilde Hegn
Foranderlig blåfugl kan træffes på heder, i klitter og på tørre overdrev, samt steder med kort vegetation og varme mikroforhold. Arten, som er i tilbagegang, kan findes her på Bornholm, men er meget udbredt i Jylland og på nordkysten af Sjælland, hvor denne er kommet i "kassen" hos Joel Andersen.


Det er godt nok noget af en "Günter", der sidder på snudebillen
Grandsnudebillen

Der findes flere arter af snudebillen, hvor vi bare i Danmark har i omegnen af 450 stk, så der er nok at vælge imellem.

Denne, som er på billederne, har en ekstra stor snude. Snudebillen (og navnlig denne) må være svaret på insekternes næsehorn - ganske enkelt! Den har placeret munden ude på spidsen af snuden, og da den lever af planter, er det sikkert et godt valg, selv om det lyder noget underligt.

Græsrandøje
Nu ved jeg bestemt ikke alt om de insekter, som jeg får tilsendt af Joel Andersen, så jeg må søge supplerende oplysninger på nettet - og jeg må sige til fotografens ros, at de billeder han sender mig, er en del bedre end dem jeg ser på nettet.


Græsrandøje

Endnu en smuk sommerfugl er indfanger af fotografens kamera - her en Græsrandøje. Sommerfuglen er meget almindelig i Danmark. Farven er nærmest mørkebrun. Undersiden på forvingerne er orange, derfor kan forvekslingen med en Okkergul  Randøje godt forekomme. Græsrandøje er en art af dagsommerfugle, som tilhører familien randøjer. Hannen har en stor mørk plet af duftskæl på forvingen - og en lille øjeplet omgivet af orange farve. Hunnen har derimod ingen duftskæl, men her er øjepletten større. Hunnen har desuden et lyst bånd på undersiden af bagvingen.


Et stankelben med grønne øjne
Stankelben og græshopper

Det er bestemt ikke alle, der kan klare et stankelben, selv om de er ret harmløse. Måske er det den meget flagren, der skaber utrygheden?

En ung græshoppe





Måske er det den samme følelse med græshopperne for de fleste, for heller ikke her kan de fleste "klare" en sådan. Det er noget helt andet med sommerfugle, her kan de fleste være med, selv om ingen af dem er "farlige".

Et rigtigt godt "skud" af en græshoppe. Her fra Melby Overdrev.
Også for græshopper findes der mange arter. Bare her i Danmark har vi op til 33 arter. I forhold til mange andre insekter, er græshoppen et stort insekt.

De største kan blive op til 12 cm lange og kan opnå et vingefang på hele 23 cm. De mindste arter kan komme lige under 1 cm lange.

Græshoppen lever af græs og har en naturlig fjende i edderkoppen.

Farven kan variere fra grøn og over i det brunlige, mens bagvingerne kan være røde, blå, gule eller hvide. Forvingerne er smalle og læderagtige, mens bagvingerne er vifteformet og er foldet sammen under forvingerne i græshoppens hviletilstand.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar