onsdag den 6. august 2014

Asylcenter på Bornholm

Flere af de steder i Danmark, hvor der er oprettet asylcentre, melder ud om, at andre steder i landet også må tage deres del af slæbet med det nye store flygtningeproblem. Herefter meldte Bornholm sig på banen. Men med den tanke i baghovedet, at Bornholm mangler penge og arbejdspladser, har jeg mistænkt borgmesteren for, at der er andre grunde end hjælpen til flygtninge, der står på dagsorden i denne sag. For der er penge og arbejdspladser i et asylcenter.

Men så er der lige problemet med at finde et sted, hvor et passende asylcenter kan placeres - med hensyntagen til både asylsøgere og naboer. I første omgang har der været nævnt "Slottet" i Rønne og den gamle skole i Nyker. Men lige så snart stederne bliver nævnt, kommer problemerne op på bordet. Borgerne på Bornholm er ikke enig i alt, hvad borgmesteren mener og foreslår.


Steen Colberg Jensen (V)
Steen Colberg Jensen (V) skriver bl.a.

Viceborgmester, Steen Colberg Jensen, mener, at det er godt initiativ med et asylcenter på Bornholm, som desværre er endt i et procesroderi! Især er beslutningsprocessen noget værre roderi. De første 100-150 asylsøgere skal allerede flytte ind i Rønne omkring den 11. august. Men Udlændingestyrelsen har brug for plads til 300 asylsøgere, så derfor er den tidligere skole i Nyker, som er sat til salg, foreslået som en delløsning af problemet.


Nyker Skole

Nu har Nyker Friskole været interesseret i at købe Nyker Skole, idet den ny skolereform har været medvirkende til, at friskolen har behov for mere plads. Men så blev der stukket en kæp i hjulet for friskolen, da projektet med asylcentret kom på bordet. Her er det, at jeg mener, at Bornholms Regionskommune (BRK) handler hen over hovedet på Nyker Friskole, der har budt på Nyker Skole - men nu skal den pludselig udlejes til asylcenter!?!

Venstre går helt ind for at etablere et asylcenter, men kan ikke gå ind for, at den gamle skole i Nyker skal benyttes som asylcenter. Derimod skal udgangspunktet være "Slottet" i Rønne, hvor det først senere skal afklares med en placering af de resterende asylansøgere. Dette tolker jeg som, at Udlændingestyrelsens ønske om pladser til 300 asylsøgere på Bornholm, ikke kan imødekommes her og nu!

Det lyder som en god idé, da det for mig lyder som et projekt, der med "hiv og sving" skal køres igennem med alle midler - og det kommer der ikke noget godt ud af!


Ekstra Bladet skriver

Nu er jeg ikke helt klar over, om Ekstra Bladets overskrift holder, for journalister har det med at overdrive en hel del, men - de skriver, at rasende forældre, samt en glohed debat, har gjort at et asylcenter i den gamle skole i Nyker er trukket tilbage.

Winni Grosbøll (S) har endnu ikke det
politiske på plads i asylsagen
Men også Bornholms Tidende er selvfølgelig i vælten i denne sag, men de har en helt anden grund til, at asylcentret ikke skal være på den gamle skole i Nyker. Militæret holder øvelser i det område, og det går ikke altid stille af sig, så det er bestemt ikke gennemtænkt, at placere flygtninge indenfor hørevidde af skudsalver og kanonslag, der som regel finder sted fra kl. 23 til 03 om natten. Som gammel kaptajn kan jeg sagtens købe det argument.

Noget tyder på, at borgmester, Winni Grosbøll, forsøger at gennemtrumfe et asylcenter på Bornholm, et asylcenter til 300 personer, helt uden at have den politiske del på plads.

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar