tirsdag den 12. august 2014

Augustbilleder fra Joel Andersen

En jagtedderkop - men her fanget af Joel Andersen
Hver gang fotografen, Joel Andersen, har sendt mig billeder af den danske natur, har jeg den samme følelse af, at nu kan det ikke blive ret meget bedre, men hver gang overrasker han mig, hvilket også er tilfældet denne gang med Joel Andersens "Augusthilsen" til Bornholm.


Jagtedderkoppen

Det er ikke hver dag, vi kommer så tæt på jagtedderkoppen
Denne edderkop er en yderst spændende "fætter" - ville Magister, Dr. Ingvald Lieberkind, nok have sagt om den, - og det ville han have helt ret i. Jagtedderkoppen adskiller sig fra de øvrige edderkopper i, at den ikke har et spin at fange sit bytte i, men som dens tillægsnavn siger, så er den en jæger, der jager sit bytte.


Her kan ungerne lige anes i ægsækken












Her ses den vatagtige ægsæk, som et vedhæng på hunnen. Inde i sækken
er ungerne ved at være klar til at komme ud.
En ægte jæger

Jagtedderkoppen har lange ben, og fanger sit bytte ved at overfalde det i spring, så her afviger den væsentligt fra de øvrige arter.

Som sagt har de slet ikke noget "fangespin", men anvender spindevorterne til at fremstille en vatagtig ægsæk, som hunnen slæber rundt på.

Denne edderkop er helt almindelig i Danmark og tilhører en langt større familie, som hver for sig - underligt nok - er meget forskellige i udseende og adfærd.


Her har Joel Andersen fanget jagtedderkoppen i, at rette lidt på ægkokonen

Jagtedderkoppen hører egentlig til vore skadedyr, dog er det lidt misvisende, for der er ingen grund til at bekæmpe dem, da den er helt ufarlig.

Nogle mennesker vil nok ikke være helt enig i dette, da de hårdnakket vil hævde, at den gør dem bange - men det er vel nok det nærmeste, den kan komme for at være "farlig".



Her er ungerne kravlet op på ryggen af deres mor
Den er en meget adræt edderkop, som ikke bare løber stærkt, men også kan udføre små spring, og kan derfor hurtigt forsvinde i skovens bunddække.

Jagtedderkoppen bliver 10 - 20 mm lange, hvor hunnen er den største. Farven er nærmest gråbrun. De jager om natten, hvor dagen mest tilbringes i skjul i mos og råddent træ.


Ungerne udklækket

Her til sidst et protrætbillede. Ser den farlig ud - slet ikke!
Joel Andersen skriver i sin mail, at han har fulgt edderkopperne hele sommeren, for han ville prøve at følge udviklingen fra ægsæk til ungerne er udklækket - for derefter at kravle op på ryggen på deres mor. Som man kan se på billederne til højre, er dette mål lykkedes ret godt.

Ungerne lever på denne måde de første par uger af deres liv, herefter er de kar til den store venden.

Hvis jeg lige må sige min mening om disse billeder, så mener jeg ikke at have set en lignende serie, der beskrives fra ægsækken, til ungerne er ude på ryggen af moren. Helt unikt.



Markfirbenet falder helt sammen med naturen

Markfirbenet

Det næste billede er af markfirbenet, og som de øvrige billeder, er dette billede også en ægte perle.

Markfirbenet falder helt sammen med omgivelserne, og ikke nok med det, så er den lynhurtig, for ikke så snart man ser den, så er den væk igen. De kan blive op til 23 cm lange, og er Danmarks største af slagsen, så den er ikke helt lille. Man skal nok ikke vente med til "den er i profil" - eller noget andet i den retning, for hvis man venter bare et sekund for længe, så er den væk.

Hannen er smaragdgrøn, så det må være en han på billedet. Hunnen er mere gråbrun og bliver derfor mere anonym i forhold til hannen - set med vore øjne.


Gedehamsen, i den danske sommer. En ren plage i år
Sommerens plage Nr. 1

Det er vel ikke for meget at hævde, at hvepsen/ gedehamsen må være den danske sommers værste plage. Overalt i landet har disse insekter sværmet omkring alle steder, hvor der har været grillaftener, badestranden, eller bare en stille blund på græsplænen.

Et kvalificeret gær er, at Joel Andersen ikke har behøvet at lede længe efter portrættet, selv om denne på billedet legede gemmeleg med ham.


Frokosttid for sandspringeren

Sandspringeren

Ligesom med jagtedderkoppen, har vi før været inde på sandspringeren når vi taler om Joel Andersens billeder. Men denne gang er sandspringeren igang med at fortære en svirreflue.

Da Joel Andersen var igang med fotograferingen, fangede sandspringeren en svirreflue. Vingerne blev omgående klippet af svirrefluen, så forsvandt den ingen steder. Herefter kunne sandspringeren i ro og mag nyde sin frokost.

En art af løbebillen

Løbebille

I skadyrsguiden finder vi løbebillen. Der findes mange arter af løbebiller, som kan blive fra 3 mm og op til 30 mm lang.

Også farven varierer en del, da den går helt fra sort og over i det brune, grønne eller violette, som kan ofte går over i det metalliske. Dens livscyklus strækker sig normalt over et år. Billen er et rovdyr, der lever af sommerfuglelarver, snegle - men også af grøntsager.

En flot samling billeder fra Kregme i Nordsjælland.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar