fredag den 15. august 2014

Cypern Veteranerne på Cypern 2006, 2. del

Informationsmøde og Afrodite

Onsdag den 15. marts 2006 var så afsat til informationsmøde i restauranten. Jeg havde fået den tvivlsomme ære, at skulle fremlægge vores ide til de små 14 dage på Cypern, samt give diverse informationer og praktiske tips. Det blev en længere omgang, men det er vel egentlig forbi man vil gøre det så godt som muligt – forsøge at komme hele vejen rundt.

Afrodites badested vest for Polis.
Efter en 3-timers tid var tålmodigheden ved at slippe op og vi sluttede for den dag. Resten af dagen var afsat til egen disposition og indkøb af små fornødenheder.

Torsdag den 16. marts 2006 var så dagen for vores første tur som var planlagt til Polis, Afrodites badested, udenom Kokkina-enklaven og til Kato Pyrgos, hvor der ville være frokost. Vi kørte fra hotellet kl. 0900 og direkte til Afrodites badested. 

Det ser ikke ud af så meget, men historien fortæller jo, at det var her at Afrodite badede.Efter en lille times tid derude køre vi til Polis, hvor vi også havde en lille time til at gå lidt rundt i byen. Polis er endnu ikke ramt af turistbølgen som i Paphos og slet ikke som i Agia Napa, tingene går mere stille og roligt.

Kirken ved Pomos Point
Vi fortsatte videre mod Kato Pyrgos og undervejs gjorde vi holdt ude omkring Pomos Point, hvor Gregoris gerne ville vise os en kirke, der var opført til ære for en helgen som jf. legenden kunne helbrede folk for diverse sygdomme. 

Derfra gik det opad for at komme rundt om Kokkina-enklaven, der jo af en eller mærkelig grund blev besat af tyrkerne under invasionen i 1974. Det er desværre ikke muligt at se ned i selve enklaven, men talrige observationsposter viser, at der er noget at se, passe på og observerer imod.

Kokkina-enklaven
Endelig nåede vi frem til restauranten lige før Kato Pyrgos, hvor vi skulle spise. Fin og veltilberedt mad og jeg tror, at alle blev mætte. Efter middagen gik vi ind til Kato Pyrgos, hvor vi blev afhentet af Gregoris, der kom med bussen.


Fra Kato Pyrgos gik turen så tilbage imod Polis. Fra Polis kørte vi indenlands retur til Paphos.

Fredag den 17. marts 2006 blev vi afhentet på hotellet kl. 0800 af Gregoris idet dagens tur gik til Nicosia. Turen var planlagt som en indkøbstur og en tur, hvor I havde mulighed for at gå rundt på egen hånd for at se og gense de gamle og kendte steder fra dengang. 

Havnen i Kato Pyrgos
Efter at have passeret Limasol kørte vi til det som på turen i 2005 blev døbt ”Tisted” og vel bedst kan sammenlignes med det vi kender som et motorvejscafeteria. 

Her var det muligt at komme på toilet og få lidt fast og flydende kost inden turen fortsatte mod Nicosia hvortil vi ankom kl. ca. 1030. Resten af dagen var så til fri disposition indtil kl. ca. 1630 hvor vi mødtes ved bussen for at køre retur til Paphos.

På snakken i bussen under hjemturen kunne man høre, at flere havde fundet nogle af de gamle steder og ”kan du huske” , ”der lå også”  og ”der var også” genlød flere gange. 

Efter en lang og begivenhedsrig dag vendte vi retur til Paphos via ”Tisted”, Svend Hansen har givet en meget rammende beskrivelse af hans oplevelser af dagen, som jeg hermed gengiver i sin helhed:



FREDAG 17. MARTS 2006. (Af Svend Hansen)

"Dagen stod på udflugt til Nicosia. Det er noget som rører ved gamle hjerter, der har deltaget på i Dancon fra 1-11.

Vi kørte hjemmefra hotel ”Anna”, med et stop midtvejr på en cafe-restaurant, både for toiletbesøg, strække benene og en kop kaffe, eller hvad? Det mest overraskende ved turen var nok de flotte fine, nærmest motortrafik-veje, vi kørte på, i forhold til de gamle grusveje for 40 år siden. Og i dag med tunnel under Troodos, så hele turen kunne køres i en vedvarende hastighed.

Vi ankom til Nicosia omkring kl. 12:00. Her blev vi sat af indenfor murene ved Constanza bastion, nært ved den lukkede Bayraktar moske. Vores rejseleder Erik delte os derefter op i interesse grupper. Jeg havde ikke nogen ambitioner om noget, ud over Hotel Cornaro; men som kun et uhyggeligt lille antal var interesseret i.
Derfor kom jeg med en gruppe, hvor vi gik efter ”Irish Kaserne”.

På vej derhen kom vi førsti forbi et stort frihedsmonument, rejst omkring 1970, til ære for alle de frihedskæmpere, der enten døde eller blev taget til fange under de sidste kampe i 1955-59 for Cyperns selvstændighed, samt frigørelse som Engelsk kronkoloni. Så vidt jeg ved er Cypern dog stadig med Commonwealth.

Det næste vi så, var Ærkebiskop Makarios’ bolig tilbage fra 1960. Makarios var Cyperns første præsident.

Vi fortsatte turen og kom til Irish kaserne. På Dancon 3 (1965) havde C-coy kommandostation her. Men i dag var stedet lukket af for ubudne gæster. Det var Keld meget ked af, da han lå der på Dancon 2 i 1964-65. Efter at have gået lidt, kom vi til nogle butiksgader. På et tidspunkt besøgte vi et udendørs spisested og bestilte alle sammen kebab og Keo. Pludselig hørte vi en dansk stemme ved et andet bord. Det var en ung mand, som sad sammen med en jævnaldrende cypriot. Så vidt jeg husker, var en af hans far cypriot og hans mor dansk, eller også var det omvendt, men han var opvokset og gået i skole i Danmark. Men i de sidste par år havde han arbejdet i Nicosia, som udsending fra et dansk firma, vistnok med elektronik-udstyr.

Bagefter var vi oppe i et udsigtstårn, hvor man kunne se hele byen fra oven. Fortsatte derefter gåturen turen mod Paphos Gate ved Roccas bastion. På Dancon 3 havde D-coy deres kommandostation her, ved den ”Armenske skole”.

Herfra fortsatte vi turen udenfor muren forbi Ledra Palace, hvor A-coy havde ligget i et trekants området bagved, og hvor MP’erne holdt til i en bygning overfor (Dancon 3). Begge enheder havde deres omgang med vagt og overvågning ved Ledra Palace. – Ledra Palace var Dancons hovedkvarter (stabs-coy) dengang de lå i Nicosia-zonen.

For at komme ind på Tyrkisk område skulle vi udfylde en formular med vores pasnummer, samt personlige oplysninger, hvorefter fik vi en passerseddel. Fortsatte turen ind på tyrkisk-cypriotisk område. Jeg ville jo stadig gerne opleve noget af Hotel Cornaro, der var E-coy’s kommandostation på Dancon 3. Kort efter vi var kommet over på den anden side stoppede vi op og der begyndte en efterhånden længere palaver om, hvor vi så skulle gå heraf. Da brød Tormod (Dancon 3) og jeg fra, da vi begge søgte efter Hotel Cornaro, vores gamle kommandostation. Vi var i tvivl om vi var kommet ind på den rigtige vej, det diskuterede vi lidt. Til sidst var vi næsten ved at opgive, men da var vi kommet frem til et vejkryds. På den anden side af dette vejkryds lå den flod, vi havde gået og kikket efter. Vi fortsatte selv om der var vejspærring og FN vagter ca. 100 m fremme.

Da vi kom længere frem var Tormod den, der først kunne kende stedet, det var ”Irish Bridge” og lå på vejen ud til hotel Cornaro. ”Irish Bridge” var en et hus, der dengang blev brugt til vagt for en deling på skift. Tormod også havde også boet der en overgang, men jeg har kun gået forbi eller været på besøg på stedet. I dag var der Argentinske FN soldater. Vi prøvede at komme i snak med dem. Og forklarede dem, at vi var ”danske” og hvornår vi havde været der osv. Men vi måtte altså ikke gå længere, eller fotografere stedet. For mig blev det dagens største oplevelse.

Derfra begav vi os så tilbage til samlingsstedet, hvor vi skulle være kl. 16:30. Ved den tyrkiskcypriotiske checkpost viste vi vores passerseddel og pas, som blev nøje registreret på computer, først derefter kunne vi fortsætte. Da vi kom indenfor muren ved Paphos Gate, gik vi igennem Regina Street, som ser så meget anderledes ud i dag; hvor Carlsberg bar og de andre barer er væk, også hende der solgte danske bøffer med ketchup er der heller ikke mere.

Medens vi sad og ventede på de sidste ved bussen, tog jeg en literflaske med cola op af rygsækken, men da jeg løsnede proppen, sprøjtede næsten det halve af flaskens indhold ud. Jeg kan godt forstå de andre flygtede, heldigvis var der kun mig der blev ramt.

På busturen tilbage på hotellet gjorde vi holdt samme sted som udturen. Da vi kom hjem, var vi alle godt trætte alle sammen efter dagens oplevelse.”

Svend Hansen


Den 18. og 19. marts

Udsigt mod nord fra varehuset Eremes, Nicosia
Lørdag den 18. marts 2006 var der markedsdag i Paphos så de fleste tog ind til Paphos for at gå rundt i byen og kikke på seværdigheder og shoppe lidt. 

En del brugte formiddagen til at få taget mål til nye briller – nogle var nok lidt skeptiske – kunne det nu passe at de virkelig var så billige og passede de så når I skulle hente brillerne. 

Jeg tror at al skepsis blev fejet af bordet, da de af jer som havde bestilt briller, fik hentet jeres nye briller.

Poul Temmesen på udkig efter ”de gamle steder” i Nicosia.
Dagen var til fri afbenyttelse.

Søndag den 19. marts 2006 var så dagen hvor det blå udstyr skulle i brug for mændenes vedkommende, idet målet for dagens tur var Machairas klosteret og korset for sgt. Larsen, den første danske FN-soldat på Cypern der omkom under udførsel af FN-tjeneste.

Vi var blevet et par deltagere mere, idet Søren ”Post” Andersen og Flemming Pedersen ”Smiley” var stødt på til en uges ferie.
Der var afgang fra hotellet kl. 1000 og efter det sædvanlige ”pit-stop” ved ”Tisted” nåede vi frem til stedet ved Machairas klosteret.

Erik, Helle og Vagn havde som nævnt tidligere, været heroppe i ugens løb og forberede dagen, idet de havde støbt en sokkel til den mindepladen det var planen at nedlægge på stedet, da det eksisterende kors desværre var brækket flere steder.
Jens Simonsen havde indvilligede i at føre kommando på stedet, da vi blev enige om, at han vist er den der har tingene friskest i erindring. Det var en utrolig flot og meget bevægende begivenhed, som rørte noget i os alle.


Erik er klar til at afsløre den nye mindeplade for Sgt. Larsen.
Jeg tillader mig igen at gengive, hvad nogle af deltagerne har skrevet til mig om dagens arrangement, Anne Lise og Klaus Warming:


Blåt udstyr tages i brug
af: Lise og Klaus Warming

"Søndag den 19. marts var der antrædning kl. 08.30 iført blåt udstyr og afgang til et punkt i nærheden af Maheros Kloster.

Her skulle nedlægges en mindeplade for den første omkomne danske soldat på Cypern Sgt. Niels Verner Haar Larsen, som omkom den 10. jan. 1965 under en patruljekørsel.

”Senior” Jens Simonsen inspicerer tropperne.


Der har altid været et kors på stedet, og jeg kan huske, at der den 10. jan. 1973, i min tjenesteperiode, blev sendt en delegation til stedet for at udskifte korset. Disse kors kan tilsyneladende ikke holde, hvorfor Erik T. Hansen (vores rejseleder) havde besluttet, at, nu skulle der nedlægges en plade, som kunne holde til vejr og vind og bjerggeder.

Der blev også nedlagt en krans ved mindepladen. En smuk højtidelighed, som nok gav en lille klump i halsen på de fleste.”

Den nye mindeplade opsat for Sgt. Niels Verner Haar Larsen –
skænket af veteranholdet 2006.

og af Mogens Petersen

”Dagen starter med afgang med bus kl.08:00 formålet med turen i dag var afsløring af en mindeplade i Fikardou, som ligger inde i Trodos bjergene.

Vi var i dagens anledning iklædt blå jakker med ordner, blå baret og tørklæde, vi var en flok flotte fyre som skulle af sted. Det skulle vise sig at blive en rørende tur, ved ankomsten til stedet lyste himlen sig og viste sig fra sin fine side.

Lidt om hvad det er for en mindeplade.

Den 10. 01. 1965. skete der en ulykke, hvor en såkaldt spejdervogn kørte ud over en bjergskråning, ved denne ulykke omkom den 22 årige Sgt. Niels Verner Haar Larsen. Født d.08.11.1943, – død 10.01.1965, In The service of peace Dankon. 

Efter ulykken blev der rejst en mindekors på ulykkestedet, efter en årrække var det blevet mørnet af tidens tand, der blev derefter opsat et kors af beton, det var også blevet noget vejrbidt og var knækket, nu blev der opsat en meget smuk mindeplade i bronze, mindepladen blev afdækket af Erik T. Hansen, derefter blev der nedlagt en krans af Flemming Pedersen og Søren Iver Andersen og Erik T. Hansen

Det var på det tidspunkt af turen, den største og mest rørende begivenhed, jeg tror ikke at der var et øje som var tørt ved denne begivenhed, det var så stort, for os alle, er jeg sikker på.

Turen fortsatte til Larnaka, der var et par timer som man kunne benytte til en tur langs strandpromenaden, da tiden var gået kørte Gregorius os sikkert tilbage til hotellet.

Det var den bedste og største tur, den gjorde indtryk.”

Det tidligere på stedet opstillede kors blev bragt med i bussen til Paphos, idet det var meningen at undersøge muligheden for, at få korset sendt med gruppen hjem ved hjemrejsen.

Fortsættes 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar