lørdag den 16. august 2014

Cypern Veteranerne på Cypern 2006, 3. del

Udenrigsministeriet, Ambassaden og UNFICYP HQ


Mandag den 20. marts 2006 var så en dag til fri afbenyttelse. Det er min opfattelse at mange af jer brugte dagen til at snakke om gårsdagens tur og arrangement. Jeg er bekendt med, at Erik har sendt diverse billeder optaget fra gårsdagens ceremoni til Sgt. Larsens pårørende.

Mønstring inden afgang til Nicosia med besøg i Udenrigsministeriet,
Den Dansk Ambassade og UNFICYP HQ.
Tirsdag den 21. marts 2006 var så dagen, som virkeligt gjorde indtryk på os alle – nemlig dagen hvor vi skulle på besøg i det Cypriotiske udenrigsministerium – på besøg hos den danske ambassadør på Cypern Svend Wæver og sidst men ikke mindst på besøg i Hovedkvarteret for FN-styrkerne på Cypern.

Da vi skulle være i Udenrigsministeriet allerede kl. 1000 var der afgang fra hotellet kl. 0700. Inden afgangen var der ”mønstring” og så gik det mod Nicosia. 

Vi ankom til tiden og efter at Gregoris havde fået parkeret bussen blev vi lukket ind. 

I Udenrigsministeriet fik vi diverse foredrag om situationen pt. på og omkring Cypern. Vi havde på forhånd advaret lidt imod, at disse foredrag måske kunne være temmelig ensidige med hensyn til situationen på Cypern. Jeg må dog sige at dette ikke var tilfældet.
Ambassadør Erato Kozakou-Marcoullis, der tidligere havde været Cyperns ambassadør i Skandinavien, gav en god og uddybende introduktion til situationen pt. på Cypern og kom også med nogle ideer til fremtiden for Cypern.

Ambassadør Svend Wæver får overrakt
foreningsskjold mv. af Jan Sørensen
Fra det Cypriotiske Udenrigsministerium gik turen så til den danske Ambassade på Cypern.

Vel ankommet til Ambassaden blev vi linet op på to geledder under kommando af Jens Simonsen, således at vi kunne præsenterer os fra den pæne side overfor ambassadøren.  

I mellemtiden havde Erik så rettet henvendelse til ambassadør Svend Wæver og meddelt ambassadøren, at den danske veteranstyrke var opstillet. 

Jeg tror nok at ambassadøren, hans hustru og ikke mindst de inviterede gæster blev noget forbavset over at se den flok flotte unge mænd der var opstillet på to geledder udenfor den danske ambassade i Nicosia.

Ambassadør Wæver kom over og hilste på hver enkelt af veteranerne samt deres pårørende, inden vi blev budt indenfor i ambassaden.

Det blev en utrolig stor oplevelse at besøge ambassadøren og hans familie samt de øvrige ansatte på ambassaden.

Et utroligt flot arrangement fra ambassaden side og alle var vist temmelig benovet over den flotte modtagelse vi fik.


Fra receptionen i Den Danske Ambassade i Nicosia.
Efter ca. 1½ times tid var vi klar til at bryde op, idet næste aftale ventede. 

Kl. 1345 ankom vi til checkpointet/adgangskontrollen til UN-Headquarter UNFICYP, hvor vi selvfølgelig blev mødt af et par rigtige soldater, nemlig et par MP’er, der skulle eskorterer os op til selve Hovedkvarteret.

Da vi kom op til Hovedkvarteret gav det Gregoris lidt problemer med at få bussen ind gennem den opstillede afspærring, men det lykkedes da til sidst. Ved den bedrift steg min beundring for hans evner som buschauffør et par grader.
Mikael Møller – chef for UNFICYP’s civile del.

Nå men inde i hovedkvarteret blev vi bænket i en sal og så var der endnu en briefing om situationen pt. på Cypern, denne gang af en engelsk oberstløjtnant der besad posten som Chief of Staff. Foredraget var desværre på engelsk, så der var nogle som ikke fik så meget ud af det.

Obersten gav et godt og uddybende foredrag, hvor han kom ind på situationen som den er nu, og opstillede diverse scenarier om, hvordan udviklingen kunne komme til at foregå på Cypern.

Afslutningen på dagen var en rundvisning i og på Nicosia International Airport og briefing om samme samt en kort briefing om selve situationen omkring lufthaven. En lang dag sluttede af med turen med bus retur til Paphos via ”Tisted”.

Jeg gengiver efterfølgende hvad henholdsvis Svend Hansen, Mogens Petersen og Anne Lise og Klaus Warming har skrevet om dagen:


TIRSDAG 21. MARTS 2006. (Af Svend Hansen)

"Fra tidligt morgen kl. 7:00 kørte vi i bus til Nicosia. Vi skulle besøge udenrigsministeriet, iklædt ”blåt udstyr”. Her blev vi modtaget og ført ind i en aula til velkomst. Senere blev der holdt et foredrag ”, på engelsk selvfølgelig” og med lysbilleder. Besøget var spændende, men for os der har lidt svært med sproget måtte man sjusse sig lidt frem – for medens man bruger tid på at forstå en glose, er foredraget langt henne… Besøget varede ca. en time.

Derfra gik turen til den danske ambassadørs private hjem. Vi stillede op til parade og ambassadøren kom ud og gav hånd til os alle. Han virkede stærk overvældet over vores måde at ankomme på, og det kunne vi jo kun være stolte over. Vi blev budt indenfor og efter en velkomsttale, var der pindemadder og drikkelse. Der var også andre gæster end os. Jeg syntes, at både ambassadøren og de andre tilstedeværende, spurgte flittigt ind til, hvornår og hvor vi havde ligget. Det var egentlig spændende, at fortælle om. Også her var vi i en god times tid.
   Turen fortsatte ud til HQ ved den gamle Nicosias internationale lufthavn. Det var spændende, for nu kom vi ud, hvor jeg havde ligget i de sidste 4 måner på Dancon 3. Dog var der ikke meget andet end bygningsstilen jeg genkendte.

De to store hangarer, der dengang blev benyttet til kontorer og administration, og som lå overfor den gamle hovedvagtsbygning, ud mod indkørslen, der førte ud til Nicosia-Troodos vejen, var væk. De to bygninger ragede ellers så højt over alle andre, at man ikke kunne undgå at se dem.

Siden da har området omkring lejren også ændret karakter. Da vi kom til lejren, havde vi en engelsk FN MP-eskorte til at køre foran os, fordi området ligger midt imellem den græsk-tyrkisk-cypriotiske grænse, ad snoede veje igennem et plantagelignende område, ind til selve HQ. Og når jeg tænker på den køretur, forestiller jeg mig, at det var det noget af det gamle lejrområde vi kørte på.

Lejren dengang var en enorm stor, omkranset med pigtråd rullet ud hele vejen rundt. Selve HQ, med administration, var dengang beboet af flere tusinde mand, men fyldte kun en 1/3 af lejrens kapacitet, resten var bare eng, med spredte bebyggelser af mindre stenhuse, på størrelse af det vi kender som offentlige toiletter. Jeg ved ikke hvad de bygninger havde været brugt til. Men før 1960 var lejren en engelsk militærlejr og jeg kan huske, at når jeg gik vagt rundt om i det store område, kikkede jeg ind i de føromtalte stenhuse og så at de var fyldt af det, der mest af alt lignede gammeldags træ-dæksler, som til et gammeldags das. Men det var skjolde af træ, som englænderne havde brugt imod kasteskydt, sten osv.

Vi blev modtaget i den gamle UN-HQ ved en af deres kontorbygninger. Og det var nok den eneste bygning jeg kunne genkendte, som vores tidligere kantine, hvor der hver morgen blev serveret bacon og spejlæg, med geddemælk og te.

I den bygning, blev vi vist ind i en aula, hvor stedet øverstkommanderende engelske FN-officer holdt et foredrag for os med lysbilleder. Bagefter var der tag selv bord med kaffe, kage, øl og vand. En fotograf fra lejren fulgte os og var flittig til at fotografere, men jeg tror ikke, at jeg kom med på så mange billeder af de billeder, for jeg havde alt for travlt med at rende rundt og orientere mig om stedet.

Turen fortsatte med bus ud til den tidligere internationale lufthavn. Her gik vi lidt rundt nær den ene fløj af hovedbygningen, og så på ødelæggelserne fra 1972, dengang da øen blev angrebet af de tyrkiske tropper. Vi så også et ødelagt cypriotisk rutefly, som stadig står på samme sted. Og længere ude i området, kunne vi på afstand se et nedstyrtet tyrkisk jagerfly, som også havde fået lov at blive liggende i alle de år. Men lige nu var der engelske FN-soldater i denne Buffer-zone.

Denne dag blev nok den mest følelsesmæssige oplevelse for mig hele på hele turen.”


Mogens Petersen:

”Dagen starter kl. 07:00, bussen er ankommet, vi skal i dag besøge det Cypriotiske Udenrigsministerium, det gik igen mod Nicosia, det var spændende at se og høre hvad der var at fortælle.

Efter besøget i Udenrigsministeriet skal vi på besøg hos den Danske Ambassadør Svend Væver, Besøget startede med at vi stillede op på to geledder, (vi var i blåt udstyr) under Jens Simonsens kommando, vi blev budt velkommen af Ambassadøren m, Frue, Ambassadøren var vært ved en meget flot og god Buffet, Erik takkede for at vi måtte komme og se til Ambassadøren og frue. Ambassadøren takkede for at vi ville komme, det var ham en stor glæde Ambassadøren fortalte lidt om Øens fremtid. Jan Sørensen overbragte en lille gave til Ambassadøren. Besøget sluttede med at Jens Simonsen stillede os op på to geledder for at sige tak for besøget.

Turen fortsatte ud til Hovedkvarteret for UN. Der var der tale af en Engelsk Oberst om UN arbejde på Cypern ,UN var vært ved en kop kaffe med kager, vi fik også lejlighed til at hilse på UN civile chef, som er Dansk og hedder  Michael Møller, vi blev af Englænderne eskorteret ud i Nicosia Internationale Airport, det er et sørgeligt syn, som det så ud efter krigen i 1974, intet er rørt siden, alt for falder, vi blev eskorteret ud til enden af landingsbanen hvor man kan se ud i buffer zone, man kunne derfra se to Tyrkiske poster.

Nu er det tid for hjemkørsel, det er blevet sent, ankomst til hotellet kl.2015, det var en hård dag, men med mange rigtig gode minder, der er noget at tænke over når man kommer hjem.”


Klaus Warming:

”Den lange dag

Tirsdag den 21. marts. Afgang kl. 07.00 med blåt udstyr i bagagen. Målet var Udenrigsministeriet i Nicocia hvor vi var planmæssigt kl. 10.00. Her blev vi anvist plads i et præsentabelt mødelokale og briefet af 3 forskellige personer fra ministeriet. Nogle få uddrag heraf:

  • Man havde, under et møde med arabiske lande, ”talt Danmarks sag” vedr. krisen med Muhammed-tegningerne.
  • Danmark blev rost for vores demokrati, ligeret og sociale netværk.
  • Cyperns historie blev ridset op. Med øens strategiske beliggenhed havde den været besat af enhver tænkelig stormagt i området. Sidst United Kingdom ind til 1960, hvor øen blev selv-stændig med et parlament med tyrkisk overrepræsentation og garanti for mindst 3 ministre. Befolkningen levede så side om side ind til urolighederne startede i 1963, man delte sig herefter op i Tyrk- og Græsk-cyptotiske byer og enklaver. FN-styrkerne ankom i 1964.

Briefing ved Chief of Staff Oberst P. Fraser-Hopewell,
i UNFICYP HQ, 
Nicosia
Efter foredraget kunne der stilles spørgsmål. Kl. ca. 11.30 var seancen forbi, og vi kørte til den danske ambassadørbolig, hvor vi var kl. 12.00.

Ambassadør Svend Væver bød os velkommen og sagde bl.a., at han var spændt på at høre, hvad vi havde oplevet, og hvad vi mente om Cypern. Til stede var også UN-civil chef Michael Møller samt andre ambassadefolk.

Ambassadøren bød på et særdeles flot traktement med små lune retter, samt et utal af forskellige pindemadder og kager. Det var rigtig noget vores ledsagere kunne være med til, så var der noget at snakke om på vejen hjem. Men ikke nu, for kl. 14.00 ankom vi til UN/HQ (FN’s militære hovedkvarter). Her fik vi en briefing om den militære situation af en engelsk oberst. Han oplyste bl.a.

  • At der pt. er 860 FN-soldater på Cypern fordelt på 3 zoner.
  • At bufferzonen (ingenmandslandet mellem Tyrk- og Græskcyprioter) udgjorde 3% af det samlede landareal.
  • At man var gået fra stationære observationsposter til mobile poster.
  • Han afsluttede med at stille et åbent spørgsmål. Forhaler eller forbedrer vi fredsprocessen?

Herfra tog vi til den gamle internationale lufthavn i Nicosia, som nu ligger i bufferzonen. Det var et sørgeligt syn, at se den forfaldne bygning, der i min tjenestetid (vinteren 1972-73) var en af Europas mest moderne lufthavne. Afgang igen kl. 17.00, hjemme 19.35 efter en lang og oplevelsesrig dag.”

Fortsættes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar