fredag den 1. august 2014

Rygning på banegårde

Da jeg kørte fra Ystad i Sverige med DSB-toget, lagde jeg mærke til folks rygning på de togstationer vi stoppede ved. Folk røg helt frit i Sverige. I Kastrup havde jeg kun for øje, at komme op i lufthavnen for at få fat i mit boardingkort til Norges-flyet, så jeg lagde slet ikke mærke til, om folk røg på stationen.

Nu har vi jo også røgfrit områder på alle vore stationer og busstoppesteder, så selvfølgelig var der slet ingen der røg. Det må være derfor jeg ikke lagde mærke til det?!?

Dagen efter skulle jeg med toget tilbage til Ystad, og selv om jeg ikke skænkede rygerne en tanke (jeg er selv ikke-ryger), så lagde jeg pludselig mærke til rygerne - for ikke alene så jeg cigaretskodder på stationen, men jeg så også rygere i fuld aktion, samt var der skilte, hvor man takkede rygerne for at tage hensyn!

Rygerne stod bare lidt i baggrunden og pulsede på deres smøger. Selv sikkerhedspersonalet fra lufthavnen stod og røg. Det havde jeg det helt fint med. Rygerne er et jagtet folkefærd - ikke et kriminelt folkefærd. Jeg oplevede heller ingen, der påtalte det.

Så drop det forbud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar