mandag den 11. august 2014

Stemningsbilleder fra Bjergmesterskabet 2014

Vejen op mod fyret er ret hård - især det sidste stykke
I går blev Det Bornholmske Bjergmesterskab 2014 afholdt. Løbet startede i Vang havn, og de der kender vejen ned til Vang, ved også, at det er en lidt krasbørstig bakke man skal opad, når starten går derfra.

Det er altid et godt råd, at man er godt varmet op inden starten, for ellers er risikoen stor for at benene syrer til, inden man når op på Borrelyngvej.

En lidt barsk rute

En sej pige på vej
Efter "Vangbakken" går det ad Borrelyngvej mod Slotslyngvej, der er den direkte vej mod Hammershus. Nu tror jeg ikke ret mange af rytterne nyder udsigten ud over Hammerknuden og videre mod Østersøen, dertil tæller sekunderne for meget. Det er bare ned i hornene for at komme "derudad".

Stilen siger alt










Pia kæmper på de sidste meter af løbet
Anders giver den en skalle














Mange af mine bekendte var på bakken denne dag, her Leo
Det skal prøves

Hvis man ikke har prøvet at cykle denne barske rute, så er det lidt svært, at sætte sig ind i, hvad det er rytterne udsættes for på denne forholdsvise korte rute.

For aldrig så snart, at man er kommet sig over bakken i Vang, og fundet ind i en god rytme på den gamle kendte landevej, afsluttes turen med en barsk stigning op mod Hammeren Fyr. Og den trækker tænder ud. Der er jo en årsag til, at det hedder bjergmesterskabet!

En hård dag for formanden for TCB






Cyklede til Hammeren Fyr

Da jeg ikke selv deltog aktivt i løbet, var der en god mulighed for, at jeg kunne tage lidt billeder af seancen. Da vejret også var tørt i går - og jeg var tilbage på Bornholm, var der ingen undskyldninger for, at jeg viste mig fra min kreative side - altså med kameraet.

Kurt Sonne, snart 70 år og stadig med en god tid i løbet
Derfor tog jeg min MTB og cyklede til Hammeren Fyr, for jeg var ret sikker på, at der blev trængsel på toppen af bakken - og der er kun én vej frem og tilbage til Fyret!

Da jeg kun var 20 meter fra toppen af bakken, blev jeg overhalet af en 4-hjulstrækker, og det er jo en lidt bred bil. Bilen skulle selvfølgelig lige ind foran mig, så jeg var nødt til at bremse hårdt op, for ikke at køre ind i bilen. Herefter var jeg nødt til at trække de sidste meter op ad bakken.

Der var mange BCC-ryttere på bakken



Flot stil her på det stejle stykke af bakken









Chaufføren i bilen viste sig at være en gammel bekendt af mig, og han fik da også oplyst nogle grimme gloser til hilsen. Ole, som han hedder, grinede først, men spurgte så lidt forskrækket, om jeg styrtede, hvilket jeg jo ikke gjorde - og så var den ikke længere. Godt at være blandt venner.

Havnefogeden fra Allinge, Michael Andersen, i aktion


Vejen op til Hammeren Fyr

Nu er det ikke verdens bredeste vej op til fyret, og da vejen snor sig en del, på grund af stigningen, er der en vis teknik i, at cykle op til fyret.

Vejen er heller ikke den mest vedligeholdte, og kunne godt trænge til "en kærlig hånd", da der er en del frosthuller, som er et ekstra "element" for rytteren i, at være ekstra opmærksom. Men da det er en privat vej, så er det så som så med at kræve et nyt lag asfalt på vejen.

Dagens vindere af Det Bornholmske Bjergmesterskab 2014,
ønskes tillykke af løbsleder Kim Mortensen fra BCC
En god dag til cykelløb

Jeg fik hilst på en masse cykelkammerater, bl.a. Peer Bjørn, der endnu ikke er kommet over sit styrt tidligere på året.

Et brækket kraveben er sin sag, men når det så også er går ud over skulderen, er det noget mere kompliceret, hvilket jeg kan tale med om. Så jeg håber ikke Peer Bjørn skal igennem den omgang.

Alle så ud til at have haft en god dag på "bjerget", så lige efter Kim Mortensen havde oplæst resultaterne - og  uddelt pokalerne, pakkede de fleste sammen for at drage hjem igen.

Endnu en god cykeldag på Bornholm var slut.

Foto: Erik Krog

1 kommentar: