lørdag den 16. august 2014

Svigtet af Danmark

I går kunne vi se og høre på TV 2 News, at de afghanske tolke, som Danmark anvendte i Afghanistan, nu skulle sendes tilbage til Afghanistan! Tolkene var af sikkerhedsmæssige grunde blevet sendt til Danmark, hvor de så kunne søge asyl og ophold. Al-Queda har stemplet tolkene som landsforrædere, hvilket er det samme som en grusom dødsdom.

De seks tolke fik ophold her i landet, medens deres asylansøgning blev behandlet. Dette kunne kun være en formsag, da det var helt soleklart, at disse mennesker, der havde sat deres liv på spil for at hjælpe vore udsendte soldater i Afghanistan, selvfølgelig skulle have al den hjælp de havde krav på.

Nu skulle Danmark gøre sin pligt! Det var den politiske aftale. Det moralske i sagen, burde der slet ikke være nogen tvivl om!

Men her, lidt over et år senere, er sagen for tolken, Obaidullah Totakhil, med hustru, endt som det de kun frygtede i deres værste drømme. De står til at blive sendt tilbage til Afghanistan.


Forbrydere på tålt ophold

Her i landet har vi psykopater, mordere og andet afskum af værste slags - på TÅLT OPHOLD?!?

Hvis omtalte kriminelle blev sendt til deres respektive hjemlande, ville de meget sandsynligt blive idømt en dødsstraf, for andre forbrydelser de står anklaget for - og da Danmark er imod dødsstraf, så giver vi dem et "tålt ophold" her i landet, hvor de så kan begå andre forbrydelser.

Men mennesker, der har sat deres liv på spil, for at hjælpe vore udsendte soldater - dem sender vi hjem til en meget pinefuld død.

Det er det jeg ikke fatter en pind af! 

Det er bare ikke i orden Danmark

1 kommentar:

  1. Helt enig. Det er en skændsel for Danmark.

    SvarSlet