tirsdag den 30. september 2014

Kurdernes hemmelige våben

For ikke så lang tid siden, var der en situation i det nordlige Irak, hvor kurdere og styrker fra Islamisk Stat (IS) stod overfor hinanden. Pludselig flygtede de mange krigere fra IS - i stor panik fra krigs skuepladsen, til stor forundring for mange af deres modstandere.

Disse kurdiske kvindelige soldater er frygtet af Islamisk Stat
Den Korte Avis skriver bl.a., at når en muslim bliver dræbt i hellig krig af en mand, kommer han automatisk i paradis som martyr, og får i den anledning tildelt 72 brunøjede jomfruer - ifølge den islamske tro. Men den situation gælder kun, hvis han bliver dræbt af en mand - ikke en kvinde!

Blandt de kurdiske krigere findes en hel del kvinder, der på lige fod kæmper med deres mandlige kolleger - og det var netop lige det IS-krigerne havde opdaget. Derfor tog de flugten.

Det kunne være, at der skulle indsætte flere kvindelige soldater på jorden, for det lader til, at kurdernes hemmelige våben virker mere end forventet?


IS tæt på den tyrkiske grænse

Trods bombninger af IS-stillinger - og kurdernes "hemmelige våben", står Islamisk Stat i dag meget tæt på den tyrkiske grænse. Der bliver skudt ind over grænsen, og tyrkerne skyder tilbage. Langs grænsen til Irak, er der opstillet tyrkiske kampvogne, så det må siges, at situationen er meget alvorlig.


Tankevækkende

Det er egentlig lidt tankevækkende, så hurtigt det går med de organisationer, som før var på den internationale terrorliste, pludselig befinder sig som en yderst vigtig allieret i bekæmpelsen af - ja, terror.

Navnlig er den kurdiske terrorgruppe PKK meget kendt som en terrororganisation, der udfører blodige og meget vilkårlige handlinger, (næsten på samme måde som IS, kunne man fristes til at sige) -  nu i dag er kurderne nærmest en allieret i kanpen imod Islamisk Stat.

Foto: Fra nettet (DKA)

mandag den 29. september 2014

Søren Pape håner de arbejdsløse

Søren Pape Poulsen
Den konservative Søren Pape Poulsen, rettede en bredside af mod de 40.000 arbejdsløse til stor morskab for partimedlemmerne på Landsrådet, hvor Pape forinden var blevet valgt til de konservatives partiformand.


En tale blandt venner

Nu er det så som så at holde en tale, hvor alle partikammeraterne er tilhører, for her skal der nok være en del opbakning, men er det i orden, at håne arbejdsløse med ord som, "Får de da ikke noget at spise?" hvorefter latteren får frit løb i salen?

Og meget bedre blev det ikke længere hen i talen, der havde ord som, "Tænk sig, at der findes argumenter, der drejer sig om, at folk helst vil blive på offentlig forsørgelse end have et arbejde!"

Det ser ud til, at Søren Pape lever efter den regel, "hvis ikke man skal sparke til en mand, der ligger ned, hvornår skulle man så ellers kunne sparke ham?" 

Jeg tror ikke Søren Pape Poulsen får held med, at vende skuden for De konservative - tværtimod, og slet ikke når partiformanden latterliggør en, i forvejen, hårdt ramt befolkningsgruppe!

Foto: Fra nettet

søndag den 28. september 2014

Er en Bornholmertunnel løsningen?

En artikel fra Metro Express
Bornholm og Færøerne

Bornholm affolkes og endnu flere af vore skoler lukker. Men hvad gør vi for, at denne udvikling skal vende?

Vore unge skal over vandet for at få en større uddannelse, og det samme er gældende for at få en stilling, der matcher uddannelsen. Vi er efterhånden bare et samfund af pensionister!

Da jeg i sin til drog til Færøerne i 1966, var der 36.000 indbyggere på de forblæste øer - i dag er der omkring 50.000 indbyggere. Hvad er der sket i de mellemliggende år?

Det jeg har lagt mærke til, med hensyn til forandringer på Færøerne, er deres mange tunneller og nye veje mellem bygder og øerne. I dag kan man køre fra flyvepladsen på Vágar til Thorshavn, uden at skulle sejle overhovedet. Man kan køre mellem bygder, hvor man før skulle sejle og efterfølgende gå op ad farefulde stier på stejle fjelde. Tænk bare på Gåsedalen, som for få år siden lå meget isoleret på vestsiden af Vágar. I dag kan man køre helt ind til bygden i bil.


En af de ældre tunneller på Færøerne nord for Klaksvík
Norge

I Norge vrimler det med tunneller og broer, og når man kører ad hovedvej E6 nord for Oslo, har der her været vejarbejde en hel del år, hvor der bliver sprængt klipper og bygget tunneller, broer og veje til den store guldmedalje. Så det ser ud til, at tunneller er en del af løsningen på infrastrukturen her i Norden


Hvad med en Bornholmertunnel?

Jeg har lige skrevet om Storebæltsbroen, og om hvilken betydning den har haft for udviklingen - regnet fra Sjælland og over til Jylland - dog ville udviklingen nok have været endnu større uden en broafgift! Men det kan politikerne nå at ændre på endnu! Så nu mangler vi bare at få resten af Jylland med via en Kattegatforbindelse!!!!

Den erfaring vi har fået med Storebæltsbroen, skriger på en fast forbindelse til Bornholm.

Derfor må svaret, for at undgå en afvikling af Bornholm - der helt åbenlyst foregår - være to ting. Først skal vi have trafikal ligestilling med det øvrige Danmark, og det næste skridt er en fast forbindelse til Sverige, hvilket kun kan blive gennem en tunnel.

Eller er Bornholm allerede afskrevet fra det øvrige Danmark?

Foto: Erik Krog

lørdag den 27. september 2014

Ekstreme islamister i Danmark

Danskere forulempes dagligt

Hvor længe skal vi finde os i, at almindelige danskere bliver forulempet af muslimer, der tror vi skal danse efter deres pibe? Det er forbudt at diskriminere - men af en eller anden grund, går det kun den ene vej, da masser af etniske danskere bliver kaldt for fucking ludere, kristne svin, hunde og meget andet grimt, samt bliver danske jøder forfulgt!


En religionskrig?

Nu er Danmark gået med ind i bombningen af Islamisk Stat (der dog ikke er noget land!), idet IS er en direkte trussel mod den vestlige verden.

Samtidig huser vi islamister, der ikke går af vejen for, at de offentlig støtter IS. Disse mennesker har vi åbnet vort land for. Men skal vi så også acceptere, at blive dolket i ryggen og frivilligt overlade vort land til Danmarks fjender? Det er næsten som en Trojansk hest!

Julia Gillard, Australiens tidligere Premierminister
For et par dage siden, kunne jeg læse, at den dansk-palæstinensiske samfundsdebattør - og tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, Asmaa Abdol-Hamid, havde skrevet på sin Facebookvæg, at hun aldrig bliver tilhænger af, at bekæmpe terror med terror - i forbindelse med bombningen af IS. Men en dialog med IS er helt umulig, og med den rædsel IS står for, er det den eneste løsning!

Asmaa Abdol-Hamid har ret til, at have sin mening, men i dette tilfælde, hvor vi er i direkte væbnet konflikt med IS, bør det få konsekvenser. Danmark er gået til kamp imod en fjende, hvor den værste ondskab, vi længe har været vidne til, er den drivende kraft i IS.


Vi kan lære af Julia Gillard

Den tidligere australske Premierminister, Julia Gillard, udtalte på et tidspunkt:

Dette er vor nation, vort land og vi har vor måde at leve på. Vi vil gerne give alle indvandrere muligheden til at nyde godt af dette.Men dersom du er en indvandrer der klager, bedrager og klager over vort flag, vor ed, vor tro eller vor måde at leve på, vil jeg på det stærkeste opfordre dig til, at du benytter dig af en anden rettighed - hvilket er retten til at forlade landet.

Vi burde gå lidt længere end det Julia Gillard beskriver, da der er personer, som vi burde smide ud af Danmark! Det er de islamister, der går i krig i Syrien, hvilket efterhånden har fået vore politikere til at vågne lidt op. Disse personer har, på et eller andet tidspunkt, erhvervet sig et dansk statsborgerskab, - dette statsborgerskab burde kunne tages fra dem, så de kunne udvises af Danmark. De er ikke værdige i vort samfund!

Men de muslimer, der bidrager til vort demokratiske samfund i Danmark (og dem kender jeg flere af), er velkommen - helt på samme måde som Julia Gillard beskriver.

Foto: Fra nettet

fredag den 26. september 2014

Bryggerben på Svaneke Bryghus

Indgangen til Bryghuset i Svaneke
Vore sidste sommergæster er nu rejst hjem, og traditionen tro, var vi en tur på restaurant Bryghuset i Svaneke - og denne gang var det bryggerben til os alle fire på menuen.


En manglede

Min gamle cykelkammerat, Olaf Riisgaard, har to gange haft sin far, Max Riisgaard, med til Tejn hos os. Det var også meningen, at Max skulle have været med sidste år, men lige inden de alle skulle af sted til Bornholm, blev Max alvorlig syg.

Det forhindrede dog ikke Olaf og konen, Margit, i at tage af sted, da Olafs søster, Ninna, trådte til som sygepasser for Max.

Selvfølgelig var Max savnet sidste år, og det blev ikke bedre af, at der under vore gamle venners ophold på Bornholm, blev ringet fra Lyngby, at Max var blevet indlagt på hospitalet. Olaf og Margit nåede hjem inden det var for sent, for kort tid efter døde Max. Max blev næsten 93 år og var en person, som altid var meget behjælpelig dengang vi kørte cykelløb, en egenskab han aldrig lagde fra sig.


Vor faste bord på Bryghuset

Margit, Birthe og jeg ved stambordet på Bryghuset. Olaf tager billedet, så jeg
er for engang skyld med på billedet. Max sad altid yderst på "mandesiden".
Lige siden Max var med på Bornholm, var Bryghuset altid et af de steder vi skulle ind og spise på - på samme måde som Nordbornholms Røgeri. Det slog aldrig fejl. Forskellen var bare, at på Bryghuset havde vi efterhånden vore faste pladser.


Bryggerben og øl

Det blev der heller ikke lavet om på i år, da "vort bord" var ledigt. Vi var ret enig om, at vi skulle have "bryggerben" - en ret jeg varmt kan anbefale. Naturligvis skulle vi have Svaneke Bryghus' gode øl til retten. Deres øl slår aldrig fejl, det er ren nydelse.

Til næste år bestiller vi vort bord, inden vi tager til Svaneke, da bordet er blevet noget særligt for os alle - og Max fik også sin skål i går ved "stambordet".

Foto: Erik Krog og Olaf Riisgaard

torsdag den 25. september 2014

En rimelig mobilløsning?

Anker Boye burde betale hele telefonregningen
Nu er der fremkommet en ny - og helt anden forklaring, på en løsning af den mobil telefonregning, som omtalte borgmester i Odense, Anker Boye (S), fyrede af under en ferie i Tyrkiet.

Telefonregningen var på 250.000 kroner, og når den er foretaget under en ferie, er det helt rimeligt, at borgmesteren selv betaler - hvilket også blev oplyst i dagspressen, at Anker Boye havde indvilget i.

Dette var åbenbart en direkte løgn, der dengang blev udsendt, da der, som skrevet, nu kommer en ny forklaring i sagen!?!

B.T. skriver, at der nu er sat et endelig punktum i den pinlige mobil telefonsag, idet TDC selv har indvilget i, at betale halvdelen af regningen, hvor Anker Boye så selv hæfter for de resterende 125.000 kroner. 

Er pressen fuld af løgn ved udsendelsen af den første forklaring, eller er det andre i Odense kommune, der ikke fortæller hele sandheden - og hvorfor vil TDC "frivilligt" betale 125.000 kroner? Hvilken studehandel er fundet sted her, for et eller andet lugter råddent i denne sag!

Foto: Fra nettet

onsdag den 24. september 2014

På Nordbornholms Røgeri

Indgangen til restauranten Nordbornholms Røgeri
I den tid vi har boet her på Bornholm, har vi naturligvis besøgt en del røgerier, og det røgeri vi helst vil besøge, er faktisk ret tæt på Tejn.

Røgeriet er Nordbornholms Røgeri i Allinge, så det er stedet vi inviterer vore gæster (eller de os) til det helt store fiskebord, med røgeriets specialiteter - og navnlig nogle gode bornholmske fiskespecialiteter.

Margit Riisgaard er kommet til isen













Gamle venner på besøg

Det er efterhåndet blevet en fast regel, at min gamle klubkammerat fra Lyngby Cycle Club, Olaf Riisgaard, med sin kone, Margit, kommer på besøg en gang om året hos os. Og det er lige så sikkert, at vi lige skal en tur omkring Nordbornholms Røgeri, og hver gang går vi godt mætte og tilfredse fra restauranten, med en bemærkning om, at det gør vi også til næste år.

I dag, lige før efteråret, er der ingen der spiser udendørs - men om sommeren!
Nu er vi bestemt ikke de eneste, der har "fundet" denne fiskerestaurant, da der stort set har været fyldt op hele sommeren.

Og når vi så taler Folkemødet i Allinge, så er restauranten næsten umulig at komme ind på under det populære møde.

Ligesom mange andre steder med fiskerestauranter, har Nordbornholms Røgeri udendørs borde og bænke, med direkte udsigt til Østersøen, og det siger sig selv, at under denne meget varme og solrige sommer vi har haft i år, så har disse pladser været meget eftertragtet.

Vore venner på Nordbornholms Røgeri

Første cykelløb på Bornholm i 1961

Mit venskab med min gamle klubkammerat går helt tilbage til 1960, hvor vi begge startede samtidig i begynderklassen. Året efter, i 1961 kørte vi i juniorklassen, og det var dengang vi tog til Bornholm og kørte cykelløb på en cindersbane ved Rønne. Vi var dengang 5-6 Lyngbyryttere, der tog turen til omtalte løb, der reelt bestod af ti starter på cintersbanen.

Mine venner fejrede deres guldbryllup i sommers, ved at invitere hele familien til Spanien, men turen til Bornholm, ville de ikke undvære. Så selv om der er lidt sidst på sommeren, klemte de alligevel en tur til Tejn ind i kalenderen.

Som det kan ses på billederne, er de stadig unge - dog har vi alle været unge meget længe ;-)

Foto: Erik Krog

tirsdag den 23. september 2014

En borgmester og en mobiltelefon

Anker Boye (S) er rigtig glad for sin mobiltelefon
I Odense har de en borgmester, der er så glad for sin mobiltelefon, at den efterhånden må sidde klæbet til øret dag og nat.

Borgmesteren er Anker Boye (S). I 2011 tog han på ferie til Tyrkiet, hvor han medbragte sin uundværlige mobiltelefon.

Noget jeg ikke helt forstår er, at når man tager på ferie, så er det vel for at slappe af fra dagens stress og jag - så hvorfor tager borgmesteren sin arbejdstelefon med sig? Ingen er uundværlig, ikke engang en borgmester.

Nå, men omtalte borgmester nåede at fyre en mobilregning af på omkring 250.000,- kroner på den ferie. Når man anvender så meget date, så får man, helt automatisk, en sms fra teleselskabet, hvor man godkender en hævelse af det økonomiske loft for regningen, hvilket Anker Boye også har fået. Men, som Anker Boye sagde til den side af sagen, så er der så meget han skal godkende, så det huskede han ikke!?!

Med sådan en udtalelse, tror jeg ikke Anker Boye er den rette til det embede!

Siden har Anker Boye accepteret at betale omtalte telefonregning - dog stærkt presset af den megen omtale i dagspressen!


En ny telefonregning

Nu er en ny telefonregning kommet for dagen. Det ser ud til, at Anker Boye bruger en hel del data på sin mobiltelefon - hvad det så kan være på?

Odense kommune har ellers en rigtig god aftale med TDC, som har bevirket, at det kun koster det halve af de billigste aftaler med privatkunder. Så kan man selv regne ud, hvad Anker Boye anvender det meste af sin tid på som borgmester i Odense?

Foto: Fra nettet

mandag den 22. september 2014

Buschauffører og mobiltelefoner

Forleden så jeg en video på Facebook, hvor en buschauffør kørte med fuld fart, samtidig med, at han sms'ede. Chaufføren standsede først sin sms-aktivitet, da han opdagede, at han blev filmet!!!!!

Nu er det selvfølgelig kun noget, der kan ske i Guds eget land, USA, eller kan det måske også forekomme i Danmark? I hvert fald ikke på Bornholm!!! Her er vi meget ansvarlige, når det gælder trafiksikkerheden - og ikke mindst, ansvaret overfor de passagerer, der befinder sig i bussen!?! Eller hvad?


En dybt uansvarlig handling

Vi kan sagtens blive enige om, at chaufførens sms-aktivitet er dybt uansvarlig - men så er det, at jeg lige kommer i tanke om en buschauffør fra BAT, der drejede bussen i et 90 graders sving i Rønne, samtidig med, at han talte i mobiltelefon. Det er ikke bare uansvarligt overfor passagererne i bussen, men også i den grad overfor de mennesker, som befinder sig i trafikken.

Så jo, Bornholm kan sagtens være med, når det gælder mobiltelefoner i den forbindelse!

søndag den 21. september 2014

Udgravninger ved Hammershus

Gangbroen over til Hammershus. Tænk på, hvad der har passeret her i tidens løb
Et af de steder, hvor der, med statsgaranti, er rigtig mange turister her på Bornholm, er på Hammershus. Og det er ret forståeligt, da stedet oser af mystik og historie, for slet ikke at nævne alle de grusomheder, der er foregået i denne fæstning, som også var et Statsfængsel i "de gode gamle dage".


Kendte fanger

Historisk har Bornholm også været under Sverige (dog ikke med bornholmernes gode vilje), men efter 1576 kom Hammershus igen under Danmark, hvilket ikke helt var til borgens bedste, da man lod den forfalde som fæstningsværk. Derfor blev Hammershus nu kun anvendt som statsfængsel for personer som bl.a. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina. Nu var de to ikke helt tilfredse med indkvarteringen, så de flygtede fra Manteltårnet, hvor de var indsat i. Nu er Bornholm som bekendt en ø, med rigtig meget vand omkring, så det varede ikke ret længe, før de to flygtninge atter var under lås og slå.

De, som har besøgt Hammershus, men ikke har haft en "fortæller" med på rundvisningen, er virkelig gået glip af noget, idet der er fortællinger om Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina's flugt, som ikke står beskrevet i historiebøgerne!


Hvad gemmer der sig i dette område?
Udgravninger

Der er aldrig været foretaget udgravninger på Hammershus, men nu - i næste uge, begynder de første arkæologiske udgravninger og det kan blive rigtig spændende, hvad det bringer frem for dagens lys.

Det er før blevet berørt, at bygningerne, eller dele af Hammershus, er ældre end først antaget, derfor er et af hovedmålene, at tidsbestemme byggeriet. Så er det lidt spændende med sådanne udgravninger, at der som regel altid dukker noget andet frem end det man leder efter - eller forventer at finde. Og jeg er ret sikker på, at de gamle ruiner på Hammershus gemmer på mange andre hemmeligheder.

Det er nationalmuseet i samarbejde med Bornholms museum, naturstyrelsen og Danmarks Borgmuseum, der leder udgravningerne, som er sat til 4 uger. Hammershus er et fredet fortidsminde, så der er en del at tage hensyn til. Men - jeg kan godt forestille mig, at hvis der dukker noget uventet op, så kan udgravningerne godt tage meget længere tid.


Lidt historie
Et lidt specielt billede af tårnet på borgen, da det er taget fra vandhullet, der
denne dag var helt udtørret.

Historiebøgerne beskriver, at Hammershus stammer helt tilbage fra 1159 - tiden under Valdemar den Store. Andre har en opfattelse, at Fæstningsanlægget først blev etableret omkring 1260 - under ærkebiskop Jakob Erlandsen. Fæstningen skulle være blevet bygget for, at beskytte ærkebiskoppens interesser.

Det er blevet konstateret, at dele af murene på Hammershus er af ældre dato end det øvrige, så jeg vil følge med i, hvad der komme ud af udgravningen. Måske kan der fortælles mere om, hvorfor Hammershus blev bygget?

Foto: Erik Krog

lørdag den 20. september 2014

Kom så igang med den Kattegatbro!

Broen over Store Bælt
Dengang Storebæltsbroen blev bygget, var det en gammel drøm, der blev opfyldt, da man nu kunne køre fra Jylland til Sjælland, uden at skulle have et afbræk i form af en færgetur over Store Bælt. Turen over bæltet gik betydeligt hurtigere med broen, hvilket helt sikkert var det primære, da man i sin tid vedtog det store brobyggeri.


Storebæltsbroen, en succes

Her, 16 år efter efter Storebæltsbroen blev åbnet for biltrafikken (togtrafikken blev åbnet året før), er der udarbejdet en analyse i trafikministeriet, som ikke bare viser, at brugerne ikke bare scorer en tidsgevinst på 289 mia. kroner, men at broforbindelsen vil være en succes for vort samfund på omkring 400 mia. kroner - og det er vel også en slags penge sidst på måneden?


Erhvervslivet og forbruger vinder ved Storebæltsbroen

For bl.a. erhvervslivet har broen betydet en fortjeneste på omkring 289 mia. kroner, hvor de 195 mia. kroner skyldes tidsbesparelser for at krydse Store Bælt over Storebæltsbroen, som til syvende og sidst har kunnet give forbrugerne lavere priser.

I 2014 kan erhvervslivet, bare i transportomkostninger, se frem til en besparelse på hele 3,9 mia. kroner, for hvert døgn krydser 30.000 biler Storebæltsbroen.

Selv om Storebæltsbroen er en succes, så skal vi nok ikke forvente, at der bliver lavere takster på broen, så ud over at samfundet som helhed har scoret på forbindelsen, så er det også en god forretning for Staten.


Kattegatbroen?

Storebæltsbroen's succes får mig til at stille spørgsmålet om en forbindelse over Kattegat, for her ville en forbindelse ikke bare aflaste Storebæltsbroen, Fyn og trekantsområdet, men den vil være med til at udbygge udkantsområderne fra Midtjylland og hele vejen op gennem Jylland.

Vi er allerede godt igang med en forbindelse over Femern, en forbindelse, som kun har vundet genklang i det politiske på Christiansborg, for Tyskland er hamrende ligeglad med forbindelsen. Men en forbindelse over Kattegat, som vi alle i det danske samfund vil have en kæmpegevinst af, er ikke noget som vore folkevalgte gider tage sig af?

Hvorfor?!?

Det er ikke bare et postulat, at vi vil vinde ved en Kattegatforbindelse, for det viser regnestykket fra Storebæltsbroen, at det er tilfældet, for når vi tænker tilbage på tiden før Storebæltsbroen blev bygget, så var der også en stor modstand for dette byggeri - og eftertiden har vist det stik modsatte.

Det kan kun gå for langsomt med en Kattegatforbindelse!

Foto: Fra nettet

fredag den 19. september 2014

September hilsen fra Joel Andersen

Handicap Tour de Bornholm

Et flot makroportræt af en gråand, fanget af fotografen Joel Andersen
Normalt står jeg som depotbestyrer på depot Slotslyngen, nær Allinge, under det årlige motionscykelløb, Handicap Tour de Bornholm.

Men i år kom der en vigtig ting i vejen for det projekt, så jeg var nødsaget til at aflyse min deltagelse som depotbestyrer, hvilket ikke er noget, som bare går hen over hovedet på deltagerne - for de er vant til, at jeg står der, år efter år!

Et æble på græsplænen, her kan man næsten altid finde en gedehams
Der var også en anden ting det gik ud over, selv om vi taler om den samme fællesnævner, som er handicapløbet, for en af deltagerne er gift med fotografen Joel Andersen, og jeg havde set frem til, at se dem begge igen i år - ikke bare på depotet, men også til kaffe i hjemmet i Tejn.


Fotografen og hustru

Allerede den første gang i mit Handicap Tour de Bornholm, løb jeg ind i ægteparret Alice og Joel Andersen, idet Alice engang havde været ude for en alvorlig ulykke, og derfor var deltager i handicapløbet.

Med årene er dette gensyn blevet til et venskab. Men Joel Andersen, har også sendt mig en hel del billeder af Danmarks insekter i makrooptagelse - billeder, som jeg har brugt på min blog, tilført min egen tekst med lidt oplysningshjælp fra Google.

Heldigvis kom jeg tilbage et par dage efter handicapløbet, og da Alice og Joel Andersen stadig var på Bornholm, kunne vi mødes til en kop kaffe i Tejn, inden de atter vendte hjem til Kregme i det Nordsjællandske.

En gedehams i æblet
Jeg spurgte Joel, om han havde taget nogle billeder under Handicap Tour de Bornholm, da jeg ikke selv havde lejlighed til at vise billeder her på bloggen. Men hustruen Alice havde givet Joel fri for fotografering, så jeg kunne ikke skaffe nogle billeder til mine bloglæsere ad den vej. Men i går sendte Joel Andersen mig nogle af de billeder, som han er så skrap til, - nærbilleder af Danmarks insekter.








Gedehams

Jeg har før haft en gedehams fra Joel Andersen, men nu har jeg fået sendt en del unikke billeder af en gedehams i et æble, og dem kunne jeg ikke stå for. I Danmark findes der hele 7 arter af gedehamse, hvor den mest kendte er hvepsen, som vi har haft rigtig mange af i år.


Vi kender alle et hvepsebo, som er mere papirtyndt end et 30 gr. papir - og det er tyndt. Man kan vel derfor sige, at et hvepsebo er lavet af papir, som hvepsen fremstiller af afgnavet træ, som er det samme materiale, som vi fremstiller vort papir på. Hvepsen/gedehamsen gnaver træet af med kindbakkerne, og blander massen med sit spyt, hvorefter den har den færdige papirmasse til hvepseboet.

Et hvepsebo starter nærmest som omvendt dråbeformet med ét indflyvningshul forneden. Jo større et hvepsebo bliver, jo mere fremstår det som kugleformet.

Flotte nærbilleder af gedehamsen
En gedehams kan leve af næsten hvad som helst, hvor den sagtens kan gå igang med råddent kød, men også et æble, som vises lige ovenover, for det er netop det æble, fotografen har fanget sine billeder af gedehamsen.

Nu kan hvepse/gedehamsen også godt lide syltetøj, så et åbent syltetøjsglas, vil helt sikkert tiltrække det noget upopulære insekt, derfor kan den være temmelig generende ved et udendørs arrangement. Men også nektar tiltrækker gedehamsen, på samme måde som med bierne. Dog kan den aldrig forveksles med en honningbi, da den har en helt anden rolle end honningbien.

Hvis hvepse/gedehamse bliver for generende, kan man med held stille et syltetøjsglas et stykke væk fra et kaffebord, idet de irreterende bæster med garanti vil søge efter glasset. Så skal man selvfølgelig ikke have andre syltetøjsglas stående på kaffebordet, for så er man lige vidt.

Grunden til, at hvepsen anses som et skadedyr er, at de er generende for os mennesker, men et faktum er, at den er en effektiv jæger, og er med til, at holde andre skadedyr nede, bl.a. kållarven.


Gråanden

Øverst i dette indlæg ses et billede af en hun gråand, et billede som må siges er et makrobillede af anden. Gråanden er vel nok den mest almindelige and i Danmarks natur, en andetype som vi møder i næsten alle vandhuller i landet. Så den kræver vel næppe en nærmere omtale. Dog er det nok ikke nogen overdrivelse at sige, at gråanden svømmer bedre end den går.


En guldsmed
Guldsmeden

Her har fotografen fanget en guldsmed i Melby Overdrev, og farven fortæller os, hvorfor den er navngivet som "guld".

Guldsmeden er ikke bare en hvilken som helst insektart, idet den hører til en af de ældste insektordner overhovedet. Der findes over 5000 arter fordelt på 27 familier ud over det meste af jorden, så det er et insekt, man kan støde på næsten alle steder.

For omkring 300 millioner år siden fandtes et insekt, der lignede guldsmeden. Dette insekt tilhørte en uddød orden ved navn "Protodonata". Dette insekt var en af datidens største insekter, der havde et vingefang på op til 70 cm, så den var ikke lige til at overse. De guldsmede vi kender i dag, finder vi først fra omkring for 200 millioner år siden, så insektet har bestemt sin plads i jordens insekthistorie.


Lakrød bægerlav
Lakrød bægerlav

Det sidste billede er af lakrød bægerlav fra Melby Overdrev.

Joel Andersen har før sendt et godt nærbillede af Lakrød Bægerlav, men det bliver den ikke mere uinteressant af, nærmest tværtimod. For dette bægerlav er en ret populær del i en juledekoration, da lavet holder sig rigtig godt i en stues tørre klima.

Lavet har ingen rødder eller væv, det kan give den fornødne væske. Planten klarer sig med væde fra dug og regn, og derfor har lakrød bægerlav en helt enestående evne til, at komme sig helt igen, selv efter efter en lang udtørret periode, - på op til et helt år!

Foto: Joel Andersen

torsdag den 18. september 2014

Tanker fra en diabetiker

Til tider har jeg det rigtig skidt med min diabetes. Hver dag skal jeg tænke på, hvad jeg spiser, måle mit blodsukker - før og efter måltider, tage insulin 4 gange dagligt og til tider slås med kramper. Og det skal jeg blive ved med resten af min tid, med en viden om, at insulin ikke ligefrem forlænger livet!

I går talte jeg med en dame, der lider af et hjerteproblem, hun har problemer med bare at tage en gåtur ned til  Brugsen, og det bliver ikke bedre af, at hun tager cyklen.

Mange andre har det langt værre end jeg.

Jeg kan tage en cykeltur Bornholm rundt, arbejde i haven hele dagen, ordne alt på huset, hvor jeg kun lige skal tage højde for mit blodsukker i de situationer.

Hvad pokker beklager jeg mig over?

Foto: Randi Krog Belseth

onsdag den 17. september 2014

Pas på tricktyve

En bekendt i Jylland blev forleden udsat for tricktyve. En mand, som var mørk i huden (muligvis en østeuropæer), ringede på min bekendts dør, og bad om hjælp, da han havde problemer med bilen, hvilket sikkert skyltes manglende vand på køleren.


Tricktyvenes ofre

Det er navnlig os folkepensionister, tricktyvene vælger som ofre, derfor er der endnu mere grund til at passe på sig selv i vor alder. Og da mange pensionister også er enlige - (vi har jo en alder, hvor dødeligheden er ret stor), så er vi endnu nemmere at fuppe.


Et fupnummer

For at vende tilbage til min bekendt i Jylland, fulgte han med hen til bilen, og fik konstatere (sammen med den "arme og meget uvidende" udlænding), at han roligt kunne fortsætte sin kørsel, da hans kølesystem ikke fejlede det mindste.

Da min bekendt kom tilbage til sit hus, kunne han straks konstatere, at flere skuffer var gennemrodet i huset, og da han gik ud for at se efter bilen, var den forsvundet som dug for solen.

Heldigvis har min bekendt altid sine kontanter på sig, samt diverse kort til banker og sygesikring, så den vej rundt led han ikke noget tab, men indtil nu er han ikke helt klar over, hvad tyven har fået fat i - men hvis det er noget med et CPR-nummer på, kan han komme i store vanskeligheder.

Derfor, lås altid din dør når du forlader dit hjem. Et råd som flere forsikringsselskaber giver deres kunder. Er der stjålet noget fra en ulåst dør, skal du ikke regne med, at din forsikring dækker!

tirsdag den 16. september 2014

Flot sejr af Contador, men ......

Alberto Contador, vinder af Vuelta a España 2014











Alberto Contador vandt som bekendt Vuelta a España i forgårs. Det er sgu ret flot klaret, når man tænker tilbage på, at manden udgik af Tour de France med et brækket skinneben - for 2 måneder siden! Det vi sige, at han har opnået, at det brækkede skinneben er groet sammen på mindre end 1½ måned, samt har han også kørt sig i kanonform på samme tid?!?

Der er altså et eller andet der ikke passer her. Da Allan Simonsen i sin tid brækkede sit skinneben under en fodboldkamp, tog det en krig før han kom på benene igen, og hans form blev aldrig nogensinde den samme igen.


Brækkede kraveben

Et andet mirakel i cykelsporten var, da Tyler Hamilton (USA), for en del år siden, brækkede sit kraveben under Tour de France - og bare kørte videre. Ja, han gennemførte resten af Touren med sit brækkede kraveben!!!

Rolf  Sørensen
Rolf Sørensen brækkede sit kraveben under Tour de France, men han opgav at køre videre. Og det var bestemt ikke fordi, han ikke havde noget at køre for, - for uheldet skete, da han var i den gule føretrøje!

Var Allan Simonsen og Rolf Sørensen så bare nogle pivhoveder, der har for lav en smertetærskel, da de så sig nødtaget til at opgive midt i kampens hede?


En brækket knogle

Nu skal vi lige have på plads, hvad vi opfatter som en brækket knogle. Der er vist ikke mange, der opfatter en brækket knogle, som noget man nærmest skal have et mikroskop til at dokumenter. Både Rolf Sørensen og Allan Simonsens knoglebrud var brud, dvs. knoglen var brækket helt over. Jeg har selv haft et kravebensbrud a la Rolf, og jeg garanterer, at det kører man ikke bare videre med.


Brækket skinneben?

Efter forlydende, var Alberto Contador ude og træne 4 dage efter sit skinnebensbrud. Prøv at spørge Allan Simonsen om, hvor meget man kører på cykel, bare 4 dage efter et skinneben er brækket over?

Så jeg tillader mig at påstå, at Alberto Contadors brud kun var en mikroskopisk revne - men derfor kan han sagtens have haft store smerter i sit skinneben. Men at kalde det for et skinnebensbrud er en del overdrevet!

Foto: Fra nettet

mandag den 15. september 2014

Sharia politi i Danmark?

I Tyskland kan man komme ud for et "Sharia politi" - ja, du læste rigtigt, et "Sharia politi"!!!

For at få det helt på plads, så er det såkaldte "Sharia politi" ikke lovligt i Tyskland, men alligevel forekommer det i flere tyske byer, skriver den "Den Korte Avis". Det parralle samfund er under fuld udvikling i Europa.

I Tyskland fører "Sharia politiet" sig frem i orange veste, med påskriften Sharia police på ryggen, hvor de bl.a. har patruljeret i Wuppertals gader. De antaster folk på gaden og påtaler deres adfærd - hvis de opfatter adfærden som uislaminsk. Men her stopper patruljeringen ikke, da den fortsætter på værtshuse m.v., hvor de advarer værtshusejerne om at servere spiritus - og spille musik!?!

Nu er det, som skrevet, ikke lovligt ifølge tysk lov, at have et sådan "politi" rendende, så omtalte personer er bl.a. tiltalt for at bære ulovlige uniformer - men så fortsætter de bare deres "politiarbejde" i andre tyske byer uden uniformer!


Kan det foregå i Danmark?

Kan man forestille sig, at en lignende situation vil kunne foregå i Danmark? Og hvis den gjorde, hvad ville vor politikere stille op for at løse problemet? Og kunne man tænke sig i den forbindelse, at foreningsloven og religionsfrihenden kunne komme under en form revision?

søndag den 14. september 2014

Huse uden bopælspligt hitter på Bornholm

Ifølge ejendomsmæglerne på Bornholm, er der ved at komme godt salg i huse uden bopælspligt på øen. Det har medført, at der er kommet et helt nyt kundemarked til klippeøen - kunder, der søger fritidshuse, som ikke er beliggende i de kendte sommerhuseområder.


Byer med fritidshuse for udlændinge

Bl.a. Danbolig søger huse uden bopælspligt på Bornholm
Nu kan udlændinge jo ikke købe danske sommerhuse, men de kan købe danske helårshuse, så alene her er der åbent for nye klienter, der ad den vej kan erhverve sig en sommerbolig. Dog har jeg læst mig til, at en hushandel af den art først skal godkendes af Justitsministeriet, hvor køber skal kunne dokumentere et slags tilhørsforhold til Bornholm. Men selv "tilhørsforhold", som tidligere ferier på Bornholm, har vist sig at være gyldige for en godkendelse.

Derfor har flere ejendomsmæglere på Bornholm nu søgt efter helårshuse uden bopælspligt.


Byer uden bopælspligt

Sidste år ophævede Bornholms Regionskommune bopælspligten i bl.a. Tejn, Sandvig, Vang, Helligpeder, Teglkås, Snogebæk, Listed, Årsdale og Bølshavn. Derimod  fastholdt større byer som Rønne, Hasle, Gudhjem, Melsted, Nexø, Allinge, Aakirkeby og Klemensker deres bopælspligt.


Boligreguleringsloven og bopælspligten

Det var bl.a. spørgsmålet om boligreguleringsloven, jeg udbad mig et svar om ved vor Borgmester Winni Grosbøll - om dette var et element i behandlingen af bopælspligten, efter det afholdte seminar vedrørende en ændring af bopælspligten på Bornholm.


Her er svaret fra Winni Grosbøll, som er fra d. 24/2-2013:

Borgmester Wini Grosbøll (S), lover
at svare på et spørgsmål - men
"glemmer" at svare
Kære Erik Krog


Som du selv skriver har jeg lidt rigeligt at se til i øjeblikket, så jeg kan for nuværende ikke svare på dit spørgsmål. 

Som det har fremgået af dagspressen har kommunalbestyrelsen haft et indledende temamøde om Boligpolitikken. De kommende måneder kommer vi til at diskutere spørgsmålet mere indgående, og til den tid vil jeg meget gerne svare på dit spørgsmål.

En endelig beslutning vil formentlig kunne behandles i kommunalbestyrelsen inden sommeferien.

Venlig hilsen

Winni Grosbøll
Borgmester


Jeg har aldrig fået det lovede svar fra Winni Grosbøll!

Foto: Erik Krog

lørdag den 13. september 2014

Mordsager på Færøerne

I dag er emnet mord og drab på Færøerne, så sig ikke jeg ikke kommer godt omkring!


Et fredeligt samfund

Da jeg første gang kom til Færøerne i 1966, havde der ikke været et mord/drab på de nordatlantiske øer i 200 år. Det er ret usædvanligt, selv i så lille et samfund som på Færøerne. Bornholm og Færøerne har løbende gennem årene haft omtrent samme indbyggertal, og Bornholm kunne slet ikke hamle op med ingen drabssager gennem de sidste 200 år.

Den færøske idyl blev brat afbrudt efter 200 år
Kriminologer fra det meste af verden kom til Færøerne for at undersøge, hvad årsagen kunne være, og jeg husker bogtrykkeren, som jeg var ansat ved i Thorshavn, var slemt stolt over forholdene på Færøerne i den henseende, hvilket jeg sagtens kunne følge ham i.


Et jalousidrab i Thorshavn

Men året efter, i 1967, kom der en mordsag i Thorshavn. En færing fra Østerø, skød og dræbte en norsk født damefrisør med en salonriffel, som er typisk en kaliber 22 (5,5 mm). Manden skød bare et enkelt skud. Skuddet ramte kvinden i halsen, og selv om det var en forholdsvis lille kaliber, blev hun var dræbt på stedet. Drabsmanden begik selvmord lige efter, ved at skyde sig selv i hjertet.

Efter 200 år, uden mord/drab, kom Færøerne med i statistikken for disse forbrydelser.


Knivdrab i Klaksvig

Tre år efter var den gal igen, men her var der tale om et helt andet slags drab. På Færøerne drikker man en hel del spiritus - når man drikker. Og det var druk, der udløste den næste sag.

I Klaksvig havde en telefonmontør drukket ret tæt. Han løb nærmest sanseløst rundt i gaderne - svingende med en 30 cm lang grindekniv.

Måske er det den færøske natur, der er skyld i de få drabssager?
Ud for en restaurant blev en restaurationsmedhjælper, en ung pige på kun 14 år, dræbt af flere knivstik.

Restaurantøren forsøgte at komme de unge pige til hjælp, men blev selv dræbt af et knivstik i hjertet. En tredje person blev lettere såret af knivstik.

Drabsmanden blev anholdt på Klaksvig kirkegård.

I grundlovsforhøret kunne drabsmanden ikke huske det skete. Dommen blev på indlæggelse som forvaringspatient på ubestemt tid.


En tre år gammel drabssag

En far til fem børn forsvandt sporløst, men et blodigt sengetøj og en ødelagt stegepande fortalte de lokale opdagere, at der helt sikkert var tale om en drabssag. Den dræbtes ekskone's nye kæreste, en kroat, kom hurtigt i søgelyset, og manden blev dømt for drab udelukkende på kraftige indicier - da liget manglede.

Tinganes i Thorshavn på Færøerne
Her, tre år efter, er liget blevet fundet af en dykker. Liget er fundet som skelet ved Østerø, ca. 150 meter fra land på 22 meters dybde. Fundet betyder også, at nu kan sagen endelig afsluttes helt. Kroaten fik 14 års fængsel, samt udvisning med indrejseforbud for bestandig.

Tre drabssager på små 50 år er ganske få drabssager. Så selv om der er sket drab på Færøerne, så skiller de nordatlantiske øer sig stadig ud fra de blodige statistikker.

Foto: Erik Krog

fredag den 12. september 2014

Svenske politikere og racisme

For en del år siden, blev nogle svenske politikere taget med bukser nede i racismespørgsmålet. Der havde været et vælgermøde, hvor Dansk Folkeparti blev brugt som et slemt eksempel på racisme i Danmark, hvilket man slet ikke kunne forstille sig i Sverige. De danske politikere fik ikke for lidt på det vælgermøde.

Efter mødet, gik politikerne ind i teltet, som var rejst i forbindelse med valget - og her udspandt der sig en helt anden samtale imellem politikerne. Danskerne har jo ret, hørte man flere gange i samtalerne - for nogen havde glemt at slukke for mikrofonerne.

Der var, i den forbindelse, at et par svenske politikere fik deres politiske karriere afkortet ret hurtigt, for det måtte jo ikke være sådan!


En ny sag i Sverige

Siden er der kommet en hel del flere flygtninge til i Sverige. Flygtninge, som svenskerne mener koster kassen i Sverige, og det er bestemt ikke alle, der bifalder dette. Og igen er situationen op til et svensk valg, hvor der kommer nogle knotne ord i forbindelse med "nysvenskerne".

Det er bl.a. somalierne, der må holde for i den forbindelse. Disse mennesker bliver beskyldt for at være arbejdssky, men de forstår at malke det svenske system, bliver der sagt!

Migrationsverket  (Den Svenske Udlændingestyrelse) skal sortere i dem, der søger opholdstilladelse, og det er den "sortering svenskerne er utilfreds med. Så udtalelser som, "at en masse bærme slipper igennem til Sverige" - "og de bør sendes tilbage, hvor de kom fra", er noget af det, der bliver hørt!

Når alt kommer til alt, ligner Danmark og Sverige nok
hinanden mere end svenskerne vil være ved.
Udadtil vil svenskerne betragtes som et meget humant og politisk korrekt samfund, men virkeligheden siger noget helt andet - både for politikere og den svenske vælger.


Mennesker i nød

Vi skal altid hjælpe mennesker i nød, det må der aldrig herske tvivl om. Når vor medmenneskelighed så bliver misbrugt af "falske flygtninge", der bare udnytter vor system i Norden, skal vi sige fra. Og det er vel her, at sorteringen kommer ind i billedet?

Foto: Fra nettet

torsdag den 11. september 2014

Kommuner vil spare julen væk for de ældre

Igen og igen hører og læser vi om, at der bliver sparet på de ældre. Hver gang, der er et nyt projekt på tapetet, hører vi samtidig, at der er nedskæringer for pensionisterne!?! Det næste bliver vel, at man helt afliver de ældre, for at få budgettet til at hænge sammen. Hvorfor holde liv i den gruppe mennesker, som i bund og grund bare er en ældrebyrde?

Det kan lyde lidt hårdt at beskrive situationen sådan, men er jeg ikke ved at være ret tæt på sandheden?

Nu vil flere kommuner spare julen væk på deres plejecentre!?! Ja, du læste rigtigt. Spare julen væk på plejecentrene!! 
ALLE ældre ser frem til julens lyspunkt - og nu er der planer om, at julen skal spares væk. Bare at tænke den tanke burde være kriminel!

Skal de ældre virkelig straffes for, at deres kommune har haft så elendige politiske ledere, at økonomien ikke tillader julens basale glæder for de mennesker, der gennem et helt liv, har været med til at bygge vort velfærdssamfund op?


Bænk til en million!

I Jyllandsposten kan man læse, at i København, på Islands Brygge, er der en bænk, som kommunen har brugt 1 million på at gøre interaktiv, men det virker slet ikke! Jeg kunne godt kopiere selve regnstykket for den million, som er anvendt til projektet, men den sag kan du læse om i Jyllandsposten.

Når nu vi er ved det store uforklarlige pengeforbrug, så har samme kommune lige anvendt 38 millioner på en cykelbro, som har hentet stor anerkendelse fra udlandet.

Okay, har man så i samme forbindelse fortalt udlandet om, at julen kan blive strøget for de ældre i flere kommuner, for det er der ikke råd til? I mellemtiden stiger skatten stødt i Danmark, - verdens mest skatteplagede land!

Det hænger bare ikke sammen!

onsdag den 10. september 2014

Gangbroer og Glomdalsmuseet i Elverum

De to gamle - Erik og den gamle "jernbanebro".
En af de ting jeg godt kunne tænke mig at bruge et par dage på, er Glomdalsmuseet i Elverum i Norge. Elverum ligger omkring 150 km nord for Oslo - eller bare 25 km fra den gamle olympiske by, Hamar.

Dog har Elverum en hel del mere at byde på end selve museet, så jeg ser frem til, at jeg engang får noget mere tid til mig selv, så jeg rigtig kan gå på fotosafari i denne by og omegn, for der er rigtig mange gode fotomotiver, som kan knyttes til byens historie.


Elven Glomma

Elven - eller floden Glomma, er 623,18 km lang og er dermed Norges længste elv. Elven løber tværs igennem Elverum og deler byen i øst og vest, hvor den østlige del er langt den største. Om vinteren fryser elven helt til is, - men nu taler vi også om frost på 25-30 grader eller mere, så om vinteren kan Elverum godt minde lidt om en dybfryser. Når en by er delt på denne måde, er der naturligvis et behov for broer, og dem er der nogle stykker af i Elverum.

Et af de gamle norske træhuse i Glomdalsmuseet

Jernbanebroen

Den gamle jernbanebro, - er en gangbro. Broen blev bygget som en jernbanebro, men er aldrig blevet anvendt til formålet, da man vedtog, at føre jernbanen ad en anden vej end den oprindelige tænkte, Broen var for smal til køretøjer, derfor blev den ombygget til en gangbro.


Glomdalsmuseet

Når man går fra østsiden med vest, kommer man lige over til en bydel, der rummer en del flotte træhuse, og fortsætter man til venstre langs elven, ramler man direkte ind i Glomdalsmuseet.

Det kan godt være svært at vælge et godt motiv, men her er ét af de mange.
Desværre har jeg kun haft begrænset tid til Glomdalsmuseet, når jeg har været på familiebesøg i Elverum, for der er rigtig meget at se på her.

Når man går længere sydpå langs Glomma, kommer man til endnu en gangbro, der forbinder Elverum over elven.

Denne gangbro er endnu smallere end den gamle jernbanebro, og da den står lige på et sted, hvor der er godt gang i vandstrømmen, kan det godt blive lidt af en oplevelse at gå den vej over (se video).




Foto og video: Erik Krog og Randi Krog Belseth

tirsdag den 9. september 2014

På Kollisionskurs?

"Transfennica" sejler forbi lige foran stævnen på "Leonore Christina"
Da jeg forleden tog færgen til Ystad, kunne jeg længe se et større hvidt skib ude i horisonten.

Langsomt nærmede vi os skibet, og med den hastighed vi sejlede med, så det umiddelbart ud til, at vi havde en direkte kollisionskurs mod det hvide skib.

Naturligvis havde de helt styr på situationen på broen, og sikkert også en forbindelse til det andet skib - noget andet er, at man som passager godt kan få en lidt anden opfattelse af det der foregår ude på havet.

Leonora Christina i Rønne havn

En passage med mange skibe

Netop dette område af Østersøen, nord om Bornholm, er meget trafikeret med skibsfart, hvor det primært er trafikken mellem de baltiske lande, Rusland og det øvrige Europa, der her er tale om.

Nu var jeg ikke ene om, at have set skibet lige foran stævnen på Leonora Christina, så der var en del passagerer, der fulgte med i, hvad der foregik ude på Østersøen.

Heldigvis havde de helt styr på det på broen, så kort efter var det hvide skib blot en af de mange skibe, vi møder på turen mellem Sverige og Bornholm.

Foto: Erik Krog

mandag den 8. september 2014

Oslo, Gardermoen lufthavn

Velkomstskiltet som kan ses på banegården ved lufthavnen
På togperron 1, lige neden for Gardarmoen lufthavn, kan man se et imponerende tårn, der skyder sig 91 meter op i luften.

Rent umiddelbart kan man ikke se, hvad tårnet er for en tingest, da det både kan være en beboelses bygning eller et teletårn af en slags - men tårnet er lufthavnstårnet, hvor flytrafikken bliver overvåget og dirigeret fra.

Lufthavnstårnet i Gardermoen, Oslo




Gardermoen - en effektiv lufthavn

OSL - eller Oslo Lufthavn, er Norges vigtigste lufthavn. I 2013 passerede 23.000.000 passagerer gennem her, og når man tænker nærmere over dette tal, og samtidig ved, at samme lufthavn er fire gange blevet kåret til Europas mest punktlige lufthavn af AEA, som er Association af European Airlines, så er det ret godt klaret.

Indtil for 9 år siden, havde jeg aldrig været i Norge før. Det lyder lidt underligt, når jeg tænker tilbage på alle de andre lande i verden, jeg har bevæget mig i. Men nu har jeg været der så mange gange, at jeg ikke har tal på dem mere - og nu har jeg også kørt cykelløb i Norge.

Derfor er Gardermoen lufthavn, nok en af de lufthavne jeg kender bedst i udlandet. De sidste par gange jeg har landet i Oslo, har jeg også lagt mærke til, at lufthavnen er under om- og tilbygning, og det er bestemt ikke småting, man er igang med i Norge.

Omkring 15.000 mennesker, fordelt over 100 virksomheder, arbejder i lufthavnen døgnet rundt. Dette antal vil helt sikkert vokse, når man bliver færdig med lufthavnudvidelsen. Om man så efterfølgende, stadig kan leve op til Europas mest effektive lufthavn, vil kun tiden vise.

Forøvrigt hedder Gardermoen lufthavn nu officielt "Avinor Oslo Lufthavn", men det er vist kun togpersonalet i NSB, der kalder lufthavnen det i togene, for det gamle navn, "Gardermoen", er mere end svært at få slettet fra folks hukommelse.

Foto: Erik Krog

søndag den 7. september 2014

Blodbadet i Rönneby for 450 år siden

Etnisk udrensning 

Det med etniske udrensninger er også noget vi kender til i Norden. Når vi går 450 år tilbage i tiden, støder vi på en slem sag, hvor svenskerne udryddede omkring 2000 danskere i byen Rönneby i Blekinge, som dengang var en landsdel i det østlige Danmark.

Kong Erik XIV
Dette blodbad fandt sted en søndag - nærmere betegnet, den 4. september 1564 - så der er bare nogle få dage siden, at det var en mærkedag for denne tragiske begivenhed.


Historie

Nu var det ikke det eneste, der dengang skete mellem Danmark og Sverige. For små 100 år senere, i 1658, mistede vi Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til Sverige i Roskildefreden.

I dag lever vi fredeligt med vore nordiske brødre og søstre, at det næsten forekommer utænkeligt, at noget sådan engang har foregået. Derfor er det altid godt med lidt historielæsning, så vi ikke helt glemmer os selv!

Nu er der også en forhistorie til denne skændsel på danskerne i Rönneby, for vi skal nok ikke læse alting med vore farvede briller. Danskerne var heller ikke de rene engle på den tid.

Dengang kendte man også tricket med at tage de bagerste soldater i et felttog til fange - eller bare slå dem ihjel med det samme. "I de gode gamle dage" var der også andre metoder, man kunne gøre for at skræmme en fjende.


Erik XIV af Sverige

De svenske soldater, der blev fanget levende, blev klynget op op i træerne til skræk og advarsel - og det var disse henrettelser, der fik Kong Erik XIV af Sverige til at befale, at alt mellem Lykkeby og Rönneby skulle slås ihjel og brændes.

Derfor ankom de svenske soldater til Rönneby den 3. september, som dog var så humane, at beboerne fik muligheden - hele to gange - for at overgive sig. Nu troede Rönnebyboerne nok ikke så meget på, at der var nogen benådning at hente fra soldaternes side, så de satte deres lid til, at de danske tropper nåede frem til byen, så de kunne jage de svenske soldater væk.

Men Rönneby havde ikke ret meget - ja, nærmest slet ingen forsvarsværker omkring byen, så det var yderst let for svenskerne at indtage byen. Det hele endte med plyndring og omkring 2000 mennesker blev hugget ned. De danske tropper nåede aldrig frem.

Foto: Fra nettet

lørdag den 6. september 2014

En ubehagelig transport?

Toten transport i Elverum                                            Foto: Randi Krog Belseth
I Oppland i Norge, der hvor bl.a. Lillehammer ligger, er der en by der hedder Toten.

Bynavnet tænker man vel ikke så meget over - men mindre man er tysk turist, for så har "Toten" en lidt anden betydning.


En norsk rustvogn?

Lidt mere ubehageligt bliver det for tyskeren, når han/hun befinder sig bag en lastbil, hvorpå der står "Toten transport" - med ret store bogstaver.

Toten transport kommer en del rundt mellem nabobyerne, og en dag jeg var i Elverum, kunne jeg ved selvsyn opleve en af transportbilerne i fuld vigør. Hvis det havde været tyskeren, der - i stedet for mig - sad på fortovscaféen, havde han nok fået kaffen galt i halsen.

"Hvad mon anvender de pallerne til? Har de da helt afskaffet kister i Norge?", havde han sikkert tænkt, samtidig med en masse billeder kørte rundt inde i hovedet på ham. "Det er sgu lige skrapt nok", havde han videre mumlet for sig selv - på tysk selvfølgelig, mens han tog sig endnu en slurk kaffe, for at tvinge sit blik væk fra denne meget primitive norske "rustvogn".

fredag den 5. september 2014

Religionsfriheden i Danmark

Det der foregår i det nordlige Irak, er så forfærdeligt, at det slet ikke kan beskrives. De, der står bag dette forfærdelige vanvid, er Islamisk Stat (IS), en organisation der slår alt i grusomheder, som et ondt menneske har kunnet finde på i nyere tid - og det siger en del.


IS og Hizb ut-Tahrir

Tilsyneladende har IS en loyal støtte i organisationen Hizb ut-Tahrir Skandinavien, for det er ikke småting vi skal høre fra den kant af giftigheder. Danmark har sendt et Herculesfly ned til det nordlige Irak med nødhjælp, for at bremse den humanitære katastrofe, hvilket må siges at være i sidste sekund.

En talsmand for Hizb ut-Tahrir, Junes Kock, udtaler i den forbindelse til de nødstedte: "Lad være med at tro på deres løgne og bedrag. Vi har selv været vidne til, at helt basale ting i islam bliver angrebet. De kommer ikke med hjælp. De kommer med elendighed, der er det eneste, de nogensinde vil komme med! Det er løgn og manipulation, når Danmark siger, at de ikke skal i krig men hjælpe civilbefolkningen. Sender man våben og soldater - så er man i krig!" 
Junes Kock har boet hele sig liv i Danmark, men det forhindre ikke manden i, at forbande "sit eget land". Ifølge Junes Kock er det eneste, der kan sikre muslimerne imod dette kaos, er en genetablering af kalifatet, som Allah har lovet vil skabe sikkerhed og stabilitet for alle muslimer.

Det Junes Kock IKKE siger er, at det er Islamisk Stat, der selv har skabt disse tilstande i det nordlige Irak, ved koldblodigt - at myrde ubevæbnede og uskyldige mennesker, der ikke støtter Islamisk Stat!


Religionsfrihed?

Når man læser hele denne smøre af et direkte angreb på Danmark, er vi nødt til at have religionsfriheden under revidering. For som det er i dag, er situationen en helt anden, end dengang vi vedtog religionsfriheden i Danmark

- vi kan ikke blive ved med, at være så tossegode af os!

torsdag den 4. september 2014

Cradle Mountain på Tasmanien

På tur i bjergene
På bjergvandring

For 7 år siden gik Erik Rudolf og jeg en bjergtur op til Cradle Mountain på Tasmanien. Cradle Mountain ligger på et utroligt flot sted midt på Tasmanien, omgivet af søer og skove. Et rigtig godt udflugtsted med mange vandremuligheder.

Vi havde en god dag den dag, men også meget trætte da vendte snuden hjem igen.

Stedet er meget besøgt om sommeren, men om vinteren er hele bjerget iklædt i sne, og har derfor ikke det samme besøgstal.

På videoen kan man se, hvor forrevet hele bjergkammen er, så det er bestemt ikke uden fare, at bevæge sig ud på disse klipper - og slet ikke alene om vinteren!


Vinteren er livsfarlig på bjerget

Bjerget om vinteren, her forsvandt danskeren.                       Foto: Erik Rudolf
Omkring 3 måneder efter denne video blev taget, tog en anden dansker den tur - alene, og nu var det vinter, hvor hele bjerget var snedækket.

Det var rent ud sagt livsfarligt, at bevæge sig på de sne glatte klipper på Cradle Mountain! Alligevel gjorde han det dumdristige den dag - og det kostede ham livet.

Danskeren faldt ned på den anden side af bjerget, men først 3 måneder efter fandt man liget af ham - for nu var sneen smeltet på bjerget.



Video: Erik Krog

onsdag den 3. september 2014

Underlige "sportsgrene"

Der findes mange underligt "sportsgrene" til - hvis man da kan kalde dem det? En af dem er "Roller games", som jeg stiftede bekendskab med i Australien. Hver uge sendte TV en udsendelse fra kampene - for der var tale om kamp - selv om vi taler om rulleskøjteløb.

Denne "sportsgren" foregår på en bane, som kan sammenlignes med en cykelbane - bare mindre. Udøverne kører på rulleskøjter på banen, og som udgangspunkt er der to hold af 5-8 personer på banen (som jeg husker det). Hvis en går i udbrud og vinder en omgang, tæller omgangen for hele holdet. Men, for der er et stort men, personen, som er i udbrud, skal helt op foran feltet før at omgangen tæller - og nu står modstanderne og "tager imod" sidst i feltet, når udbryderen nærmer sig bagfra. Og så er kampen igang!

Roller games foregår i stor stil i USA, hvor flere af holdene tager en tur til Australien for at tage en tørn med holdene Down Under, for det er samtidig et TV-show. En del af det ER show, men det kan gå hen og blive alvor, og det er jo det publikum håber på!

Jeg var inde og overvære en kamp i Sydney, hvor bl.a. to kvindehold sloges. TV-kommentatoren fortalte på direkte TV, at navnlig én kvinde lignede en fangevogterske fra Neuengammen. Dette hørte den pågældende, så næste gang hun kom forbi TV-kommentatoren, havde hun en hammer med. Resolut hev hun brillerne af manden og hamrede dem itu foran det rullede kamera. Så kunne han lære det!

På herresiden, var der navnlig to mand - en fra hvert hold, der havde skilt sig ud. Disse to skulle så dyste imod hinanden, medens de andre så på. Da "løbet" blev skudt igang, slog den ene "sportsmand" den anden i gulvet, hvorefter han løb videre på banen. Da han igen kom forbi målstregen, stod det andet hold og ventede på ham - bevæbnet med et stor bænk fra inderkredsen. Manden "slap" med et brækket ben.

Der bliver kun solgt øl i plasticflasker, og hele banen er dækket ind i et trådhegn, så det nærmest ligner et stor bur. Publikum kunne jo fristes til at tage del i kampen!

tirsdag den 2. september 2014

Huon Pine, det tasmanske træ

  En træskål Huon Pine, som jeg tog med hjem for 7 år siden
En meget speciel træsort, som kun findes på Tasmanien, er Huon Pine. Jeg bliver altid fascineret af dette træ, hver gang jeg ser det - men det er ikke ret ofte. Det ikke er nemlig ret tit, at jeg bevæger mig om på den anden side af kloden.

Huon Pine har meget tætte træringe, og yderst olieholdigt, og en hel speciel lugt. Jeg talte engang med en kendt bådebygger på Tasmanien om træet, og han hævder, at når man bygger en træbåd af Huon Pine, så behøver man ikke give båden nogen form for maling de næste 100 år, så olieholdigt og holdbart er træet.

Huon Pine er et klonal træ, hvilket vil sige et træ, der kan eller har klonet sig gennem en proces kaldet lagdeling eller vegetativt kloning.

Et andet eksemplar i Huon Pine, som Erik
Rudolf havde med sidst han var i Tejn


Lidt om Huon Pine

Lagdeling er, når et frø kommer i kontakt med jorden og spirer nye rødder. Vegetativ kloning er, når stammen dør men rødderne er stadig i live og spire til et nyt træ. Huon Pine er verdens ældste af den art. Det er altså ikke bare en formering af træet, der forekommer - men en kloning af det gamle træ.

Ved at studere træringene i Huon Pine, har klimatologer været i stand til etablere en kontinuerlig registrering af klimaændringerne gennem mere end 3700 år!

Dette enestående træ findes mange steder på Tasmanien, men sikkert mest i den tasmanske regnskov i det vestlige Tasmanien. Her findes der store arealer med regnskov. Jeg har været i regnskoven, både i form af en gammel tandtrukken jernbane, der kører fra Queenstown til Strahan, men også fra dengang vi sejlede ned langs Gordon River og langt ind i regnskoven. I begge tilfælde stødte vi på Huon Pine.

Denne video er fra den gamle togbane, som kører mellen Queenstown og Strahan i Vesttasmanien

- og denne video er fra Gordon River, som løber ind i regnskoven i Vesttasmanien

Da jeg sidst var i Hobart, var der en miljødemostration for at bevare de tasmanske skove - og navnlig Huon Pine. Det er ingen hemmelighed, at den store træindustri i Japan, vil opkøbe alt det ædelt træ, de kan komme i nærheden af - bl.a. som de gør i Indonesien. Men japanerne er ligeledes meget interesseret i træet fra Australien. Det var dette demostrationen gik ud på. Hvis det er op til det tasmanske folk, så får Japan ikke engang det mindste savsmuld fra de tasmanske skove.

Foto og video: Erik Krog 

mandag den 1. september 2014

Journalister i selvsving

Helle Thorning-Schmidt (S)
Igennem måneder har den danske presse været fyldt med historier om en EU-toppost til vor statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), selv om statsministeren har afvist det gang på gang. Men naturligvis er afvisningen en selvfølge, uanset om der havde været noget om historien - helt på samme måde, som da Anders Fogh Rasmussen "ikke var kandidat" til NATO's generalsekretærpost.

      - så langt så godt!

Når vi så ser tilbage på den sendetid og avisspalteplads, der er anvendt på Helle Thorning-Schmidts mulige kandidatur, er det helt uden sidestykke, hvad der er anvendt af ressourcer til den type dækning. Til sidst så og læste vi ikke andet i nyhederne, uanset hvornår vi tændte for skærmen eller gik ind på netaviserne. Det var til at få kvalme over! På et tidspunkt slugte jeg 1½ teskefuld natron, for at undgå et opkast, forårsaget af ekstrem meget mavesyre, på grund af hvad der blev brygget sammen af vore journalister!

        - det var bare for meget!!!

Lotte Mejlhede fra TV 2
Navnlig Lotte Mejlhede (TV 2) gik helt i selvsving, hver gang hun kunne præsentere en ny historie, som hun havde fanget på rygtebørsen. Lotte så ud til, at være helt i sit "S", når hun kunne bringe nyt sladder til torvs - den fik bare ikke for lidt.

Når sådan en historie har grund i en formodning, baseret på alle mulige og umulige rygter, er det nærmest helt omkostningsfrit at bygge videre på sådanne rygter, og jeg skal love for, at vore journalister udnyttede dette til fulde.

Margrethe Vestager (R), ny EU-kommissær





Ny "Bombe" i EU-regi

Her efter "spændingen" er udløst - og statministeren fortsætter på sin pind, kommer der en ny "Bombe" fra EU-mødet. Margrethe Vestager (R) skal være EU-kommissær?!?



Lars Løkke Rasmussen (V)
Jeg er ikke helt med i, at det er en bombe, da jeg for en uge siden kunne læse, at hvis det "glippede" for statsministeren, så kunne det resultere i, at Margrethe Vestager var på vej til en EU-toppost, i form af en kommissærpost, hvilket efterfølgende så også skete.

Men efter Danmarks statsminister ikke fik den post, som journalister havde lagt hele deres sjæl i, så var nyheden om Margrethe Vestager jo nødt til, at være en bombe. Vore journalister i en nøddeskal.


Lars Løkke Rasmussen

Jeg har ladet mig fortælle, at flere har set Lars Løkke Rasmussen (V) rende rundt på Christianborgs gange med et kæmpe stort smil fra øre til øre. Når man så spørger ham, hvad han er gå glad over, bliver man mødt af en hysterisk latter.

Okay, det er kun et rygte på lige fod med statsministerens EU-topjob, men jeg tror mere på den med Lars Løkke Rasmussen ;)

Foto: Fra nettet