mandag den 22. september 2014

Buschauffører og mobiltelefoner

Forleden så jeg en video på Facebook, hvor en buschauffør kørte med fuld fart, samtidig med, at han sms'ede. Chaufføren standsede først sin sms-aktivitet, da han opdagede, at han blev filmet!!!!!

Nu er det selvfølgelig kun noget, der kan ske i Guds eget land, USA, eller kan det måske også forekomme i Danmark? I hvert fald ikke på Bornholm!!! Her er vi meget ansvarlige, når det gælder trafiksikkerheden - og ikke mindst, ansvaret overfor de passagerer, der befinder sig i bussen!?! Eller hvad?


En dybt uansvarlig handling

Vi kan sagtens blive enige om, at chaufførens sms-aktivitet er dybt uansvarlig - men så er det, at jeg lige kommer i tanke om en buschauffør fra BAT, der drejede bussen i et 90 graders sving i Rønne, samtidig med, at han talte i mobiltelefon. Det er ikke bare uansvarligt overfor passagererne i bussen, men også i den grad overfor de mennesker, som befinder sig i trafikken.

Så jo, Bornholm kan sagtens være med, når det gælder mobiltelefoner i den forbindelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar