lørdag den 6. september 2014

En ubehagelig transport?

Toten transport i Elverum                                            Foto: Randi Krog Belseth
I Oppland i Norge, der hvor bl.a. Lillehammer ligger, er der en by der hedder Toten.

Bynavnet tænker man vel ikke så meget over - men mindre man er tysk turist, for så har "Toten" en lidt anden betydning.


En norsk rustvogn?

Lidt mere ubehageligt bliver det for tyskeren, når han/hun befinder sig bag en lastbil, hvorpå der står "Toten transport" - med ret store bogstaver.

Toten transport kommer en del rundt mellem nabobyerne, og en dag jeg var i Elverum, kunne jeg ved selvsyn opleve en af transportbilerne i fuld vigør. Hvis det havde været tyskeren, der - i stedet for mig - sad på fortovscaféen, havde han nok fået kaffen galt i halsen.

"Hvad mon anvender de pallerne til? Har de da helt afskaffet kister i Norge?", havde han sikkert tænkt, samtidig med en masse billeder kørte rundt inde i hovedet på ham. "Det er sgu lige skrapt nok", havde han videre mumlet for sig selv - på tysk selvfølgelig, mens han tog sig endnu en slurk kaffe, for at tvinge sit blik væk fra denne meget primitive norske "rustvogn".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar