torsdag den 18. september 2014

Tanker fra en diabetiker

Til tider har jeg det rigtig skidt med min diabetes. Hver dag skal jeg tænke på, hvad jeg spiser, måle mit blodsukker - før og efter måltider, tage insulin 4 gange dagligt og til tider slås med kramper. Og det skal jeg blive ved med resten af min tid, med en viden om, at insulin ikke ligefrem forlænger livet!

I går talte jeg med en dame, der lider af et hjerteproblem, hun har problemer med bare at tage en gåtur ned til  Brugsen, og det bliver ikke bedre af, at hun tager cyklen.

Mange andre har det langt værre end jeg.

Jeg kan tage en cykeltur Bornholm rundt, arbejde i haven hele dagen, ordne alt på huset, hvor jeg kun lige skal tage højde for mit blodsukker i de situationer.

Hvad pokker beklager jeg mig over?

Foto: Randi Krog Belseth

Ingen kommentarer:

Send en kommentar