fredag den 31. oktober 2014

Efterår over Gudhjem

To birketræer, hvor det ene er helt i efterårets farver
Vejret i går var for godt til at blive indendørs, så valget var ikke så svært, da jeg begyndte at tænke på en cykeltur på landevejen. For på denne tid af året, kan det gå meget hurtigt, at vejret skifter til et meget dårligere vejr.

Og jeg blev ikke skuffet. Vi er helt henne i slutningen af oktober, så egentlig kan vi vente nattefrost når som helst, men det er der ikke tegn i sol og måne om for tiden - nærmest tværtimod! Derfor vil man nok, kunne træffe mig omkring på de bornholmske landeveje en tid fremover.


Gudhjem

Da jeg nåede omegnen omkring Gudhjem, var der sol over Gudhjem, men der var også efterår over den meget kendte bornholmske by. Et rigtigt flot syn, som jeg selvfølgelig skulle have et billede af.

Når jeg er på den vej mod Gudhjem, så er der en del her på Bornholm, der ved, hvilke bakker jeg er på vej hen imod ;-)

Sol over Gudhjem - men også efterår over Gudhjem. Et billede jeg var nødt til at dele med mine læsere. 
Foto: Erik Krog

torsdag den 30. oktober 2014

Udenrigs- og forsvarspolitikken til Færøerne?

Tinganes i Thorshavn på Færøerne
Helt seriøst - de to oppositionspartier på Færøerne, Tjóðveldi og Framsókn, har nu fremsat et lovforslag om, at Færøerne overtager Udenrigs- og forsvarspolitikken, som bekendt hører under Danmark i Rigsfællesskabet.


Surhed på Færøerne

Grunden skal findes i, at Færøerne og Grønland formelt også er i krig, når det danske Folketing beslutter, at Danmark skal sende kampfly i aktion i Irak - hvor vore to Nordatlantiske besiddelser, slet ikke er blevet spurgt om deres mening i den henseende! Og set ud fra en demokratisk synsvinkel, er der noget helt galt i den process, så jeg forstår godt, at der er en del surmuleri i Nordatlanten - lige nu!

Men holder den påstand nu også?

Erik Krog. Sidst jeg var på Færøerne

Spændinger i Rigsfællesskabet

Officielt har det færøske Lagting afvist, at stemme ja til lovforslaget om at sende de danske F-16 fly til Irak. De færøske regeringspartier har ligeledes taget klart afstand fra den danske regerings manglende inddragelse af Rigsfællesskabet i beslutningen om at gå i krig i Irak.

Jyllands Posten skriver om situationen, at Lektor på Aarhus Universitet, Michael Böss, vurderer, at lovforslaget og den færøske regerings kritik af Danmark, fortæller om en voksende spænding i Rigsfællesskabet.

Færøerne er som bekendt udenfor EU, og i den seneste fiskeristrid, hvor Færøerne bl.a. solgte fisk til Rusland - udenom EU's restriktioner imod Rusland, har bestemt ikke gjort situationen bedre. Tilbage står, at Færøerne ER udenfor EU, men de har også to medlemmer i Folketinget, så alt i alt komplicerer det situationen en del - for de to medlemmer burde have stemt, uanset hvad den færøske regering melder ud!

Men, at lade Færøerne overtage  Udenrigs- og forsvarspolitikken for Danmark, vil helt sikkert komplicere forholdene endnu mere, og navnlig når Færøerne står udenfor EU, så den idé står de to omtalte oppositionspartier på Færøerne meget alene om!

Hvis der er færinger, der læser dette indlæg, vil jeg meget gerne have tilbagemeldinger om situationen på Færøerne vedrørende omtalte. Men husk - jeg sætter ikke anonyme indlæg på bloggen!

Foto: Erik krog og Erik Rudolf

onsdag den 29. oktober 2014

Bogen "Vil du være min kæreste?"

Lad mig lige slå fast med det samme, - jeg har ikke læst omtalte bog, så jeg skriver kun kommentarer, ud fra det jeg har læst mig til i dagspressen! Bogen "Vil du være min kæreste?" er trukket tilbage på det svenske marked - og det var det, der vakte min nysgerrighed om hvorfor? Så det er alene det mine kommentarer går ud på.

Forfatteren til bogen er Grethe Dirckinck-Holmfeld, og det er synd at sige, at forfatteren forstår kritikken fra Sverige (bogen udkom for første gang i Sverige i 2005), og jeg læser da også kritikken som, at vort svenske broderfolk igen vil være så korrekte, at det næsten gør ondt!

Børnecitater

Omtalte bog er børnecitater, på samme måde som det vi ser klip af i TV, når børn udtaler sig om et eller andet, som de ikke helt har styr på, men mere som hvordan de opfatter spørgsmålet. F.eks. fik et barn engang et spørgsmål om, hvad en pyramide var - og svaret var, "det er en trekantet firkant". Det er sådan barnet ser det - og forøvrigt, slet ikke noget dårligt svar.

Men når man så samler børnecitater i en hel bog, som omhandler kærlighed, så kommer der selvfølgelig også en del med, som kan være lidt vanskelig at kapere. Men det er stadig barnets måde at udtrykke sig på ud fra det givne spørgsmål, med den baggrundsviden - eller mangel på samme, som barnet er i besiddelse af!


Vi siger ikke det vi siger ..

Ud fra devisen "Vi siger ikke det vi siger, men det der bliver hørt", skal vi nok tage udgangspunkt i det børnene opfatter i spørgsmålet, parret med den viden børnene besidder, - og intet andet! Den der tager børnenes svar for pålydende, har ikke forstået noget som helst.

F.eks. er her, fra bogen, to citater fra to 8 årige drenge - citater, som har vagt forargelse i Sverige:

  • to kvinder kan selvfølgelig gifte sig med hinanden, men så er de blevet voldtaget
  • hvis to kvinder gifter sig med hinanden, er de ludere

Disse citater er faldet svenskerne for brystet - men der er intet ondt i citaterne, kun uvidenhed! Men måske har svenskerne i tankerne, at forbyde børn under 10 år, at høre disse ord? I dag kan børnene høre de ord dagligt i skolegården, på film, i rapmusik og i TV-udsendelser, så det foretagende vil være helt umuligt.

Jeg var ca. på samme alder som de to 8 årige drenge, da jeg overhørte en samtale mellem min mor og en anden kvinde. Kvinden fortalte om en nær slægtning, der havde fået kræft. Jeg spurgte så, hvor personen havde fået de kræfter fra? Svaret kom meget hurtigt fra min mor i form af en syngende lussing. Dengang, for over 60 år siden, anede jeg ikke hvad kræft var, og jeg var lige så "klog" efter lussingen!

Ligesom i mit tilfælde, så ville vejledning og oplysning være vejen til en bedre forståelse og viden. Det eneste jeg fik ud af mit spørgsmål var, at jeg ikke skulle blande mig i de voksnes samtaler! Men her har vi en hel bog med citater, som vi alle kan lære af

- og nu kan bogen ikke mere købes i Sverige!

Foto: Fra nettet

tirsdag den 28. oktober 2014

Er en "nødløgn" lovlig?!?

Når selv tre dommer stå inde for, at begrebet "nødløgn" kan anvendes som en fuldkommen lovlig "forklaring" - i en nødsituation, hvem kan man så egentlig stole på?

Og når en nødløgn er lovlig, hvordan kan en dansk Ret så hænge et vidne/tiltalt op på at lyve, når det kan være tale om brugen af en nødløgn - da vedkommende har følt sig "presset" til det?


Begrebet nødløgn

Nu ved vi alle, at en direkte løgn kostede en Justitsminister, Morten Bødskov (S), taburetten - hvor nødløgnen mere var i brug for embedsmændenes rolle i sagen, da det i omtalte tilfælde var helt lovligt at anvende dette begreb (indrømmet, jeg forstår det heller ikke)!

Efter Justitsministerens fald, blev der iværksat en undersøgelse af Justitsministeriets embedsmænds rolle i sagen, hvilket medførte en rapport på 200 sider. Rapporten dannede grundlag for et tjenesteligt forhør, idet tre dommere havde brugt fire måneder til denne undersøgelse (som helt sikkert kostede en formue)!

De tre dommere, var kommet frem til denne konklusion, at embedsmændene ikke har gjort det mindste forkert, idet de på ingen måde kunne have handlet anderledes i sagen, da den anvendte løgn i sagen var "en uskyldig nødløgn"! Dette er sagt af tre dommere i en sag - i Justitsministeriet!!!

Ja, man skal høre meget før ørerne falder af! Jeg begynder at tvivle på, at vi bor i et retssamfund?


Helle Thorning-Schmidt's skattesag

Nu er vi så kommet frem til Skattesagskommissionens rapport vedrørende den, efterhånden berømte, sag imod Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnock.

Regeringen har brugt, rundt regnet 25 mio kroner, på en skattesagskommission, der havde til formål, at finde ud af om Skatteministeriets top dengang havde forsøgt at påvirke SKAT's behandling - og ikke mindst afgørelsen i skattesagen, der endte med en frifindelse af Thorning/Kinnock.

For at gøre en lang historie kort, så blev samtlige involverede mere eller mindre frikendt i, at have gjort noget som helst ulovligt, hvilket så vil sige, at der sikkert ikke vil være grundlag for, at denne sag kører videre med sigtelser til nogen af de berørte personer!

På det sidste har vi også hørt om indbrud, der har medført, at vigtige papirer i skattesagen er forsvundet, og for kort tid siden "forsvandt" et USB-stik med vigtige oplysninger i sagen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at måske er det yderst belejligt for "nogen", at disse meget vigtige ting er forsvundet?


En bananrepublik

Med udgangspunkt af det nye begreb "lovlige nødløgne" (som de tre omtalte dommere står inde for), strejfer det også min tankegang om, hvor mange af disse "lovlige nødløgne" der er anvendt i denne skattesag!

Jeg er ked af at skrive det, men under denne regering minder Danmark mere og mere om en sydamerikansk bananrepublik.

Foto: Fra nettet

mandag den 27. oktober 2014

På MTB'eren i Rø og omegn

På Røstadvej var efteråret i flotte farver
Med mit indlæg fra i går var jeg nødt til, at tage en cykeltur ned langs kysten mod Gudhjem, for jeg havde i tankerne, at tage lidt efterårsbilleder af Rø og omegnen omkring den lille bornholmske by.


Rø, en lidt øde by

Rø er en af de mindste byer på Bornholm, da den kun kan "blære" sig af et indbyggertal på omkring de 100 sjæle. Og det er ikke ret meget.

Selv om Rø godt kan virke lidt øde, har den alligevel plads i min bevisthed om steder jeg søger tilbage til, hvilket ikke mindst skyldes den meget flotte natur som findes der.

Den nu nedlagte købmandsbutik har bestemt set bedre tider





Der er mange forfaldne huse og gårde i Rø - desværre, og når jeg i går skrev om, at Tejn godt kunne trænge "til en kærlig hånd", så er den betegnelse også noget, der kan bruget om Rø!

Her tænker jeg naturligvis også på den gamle købmandsbutik, som mere og mere ligner et "håndværkertilbud".

En af mine naboer fortæller mig, at netop denne bygning bliver der hele tiden gjort noget ved! Det har jeg nu mere end svært ved at tro, da jeg af og til tager cyklen den vej omkring, og jeg er af den mening, at det kun går den forkerte vej.

Møllen har været under restaurering længe, men området kan blive en rigtig perle

Møllen i Rø

En anden bygning - som ER under restaurering, er den gamle mølle i Rø. Møllen kunne blive et rigtig godt vartegn for Rø, og jeg håber, at det vil medvirke til, at andre bygninger følger trop, for det er deprimerende at se denne by forfalder.
En gård til salg ved Rø. Den trænger også til en kærlig hånd

Nu er det ikke "bare" byen Rø, der kunne trænge til et løft, da mange af gårdene i omegnen har det samme problem.

Om sommeren er der pragtfuldt på denne side af Bornholm, og ved at komme ud på de mindre veje, fornemmer man rigtigt, at stedet er meget fredfyldt - for det er ikke de fleste biler, der kender disse veje.

Nu ligger Rø omkring 1 km fra kysten, men byen og omegnen ligger også højt i terrænet, hvilket bevirker, at man mange steder har udsigt ud over Østersøen, og det er vel ikke at kimse af?

Kirken i Rø ligger meget smukt - her om foråret
Der er meget andet i Rø end Restaurant Rø (dem med flæskesteg året rundt), så det er helt sikkert, at jeg vender tilbage med nye billeder på et tidspunkt.

Der kan være noget dekorativt over en traktor i landskabet

Foto: Erik Krog

søndag den 26. oktober 2014

Tejn Fiskerleje - en udfordring

Når jeg kommer omkring havnen i Hasle, slår det mig hver gang, at vi burde have noget tilsvarende gjort i Tejn, for der er ikke ret meget, der tiltrækker i Tejn. Hvorimod - alle de ting, der er foretaget i Hasle, har været et stort aktiv for byen. I Hasle, er der også et meget anderledes liv på havnen, end der er i Tejn!


Der er ikke meget spræl i Tejn havn - og slet ikke i vinterhalvåret
Tejn, en lidt kedelig by

Nu er Tejn nok ikke den mest kedelige by på Bornholm, men den er vel ikke ret meget mere "spændende" end Rø, - en by jeg har hørt omtalt som "Hvorfor tage til Neapel og dø, når man kan tage til Rø og kede sig ihjel?" Så har læseren et godt indtryk af Tejn, som jeg sætter i samme bås som Rø!

Tejn havn under Trolling Master - der er "lidt" af en forskel fra dagligdagen

På samme måde som i Hasle, burde der udskrives en konkurrence for at gøre Tejn mere attraktiv for borgere og turister - og enhver forandring vil kun gavne!

Tejn adskiller sig en del fra de øvrige kystbyer på Bornholm, idet der ikke er en bymidte - eller bare noget, der kan minde om noget sådan.


Tejn havn

Forladte bygninger vidner om forholdene på Bornholm

Tejn er vokset sammen med Sandkås, der mere er til turister om sommeren, hvor selve Tejn er en samling huse, der er spredt ud over et større areal, hvor man slet ikke har haft et bymiljø i tankerne.

Når jeg så tænker tilbage på Tejn havns store betydning, som Bornholms næststørste fiskerihavn, går tankerne helt i baglås. For som jeg ser havnen i dag, er det mere end svært, at forestille sig fiskerbåde komme i havn med hele lasten fuld af fisk - samt, hvad det har afstedkommet af liv i det lille fiskerleje.

Hvis der ikke snart sker noget, er disse bygninger lige
til at rive ned. Har alle da givet op?
Kun 4 dage om året blomstrer havnen op til sit yderste, og det er når der afvikles Trolling Master Bornholm - men det kan vi slet ikke leve af. Det eneste vi får ud af det er, at der efterfølgende opstår et stort vakuum, når alle fiskere er taget hjem igen.


Bygninger på havnen

I går tog jeg en runde på havnen. Ikke så langt bag havnebygningerne ligger et forladt industriområde, der er ved at forfalde. Det er ret deprimerende at se på, og det kan vel dårlig betale sig, at have disse bygninger stående tomme - BRK?

I det hele taget er der et større område ved havnen, som kunne anvendes meget bedre, så jeg forestiller mig, at hvis der kom en samlet plan - parret med en arkitektkonkurrence, på samme måde som i Hasle, kunne det give Tejn et velfortjent løft. Men det ville også blive noget af en udfordring!

Det eneste "nye" i havnen er "Ertholm", - men desværre ved vi også, at når dette skib er i Tejn,  er vi gået ind i vinterhalvåret
Foto: Erik Krog

lørdag den 25. oktober 2014

Tyrkisk domstol skyld i løsladelsen?

Lars Hedegaard på Folkemødet d. 14/6-2014
Efter forlydende, har den tyrkiske regering ikke noget at gøre med den eftersøgte danske statsborgers løsladelse, i sagen om attentatet mod Lars Hedegaard fra trykkefrihedselskabet, - siger den tyrkiske regering!

Som jeg opfatter det, så giver den tyrkiske regering en dommer skylden for løsladelsen!

Nu er der ingen, der skal bilde mig ind, at den pågældende dommer ikke var bekendt med, at der var et udleveringskrav fra Danmark på den danske statsborger!

Altså kan en dommer, ikke af egen vurdering, løslade en sådan fange - mener jeg, selv om jeg har meget lidt kendskab til tyrkisk retssystem på det område.


Ministeransvar

Derfor må der være en ministeransvarlig, der har truffet denne afgørelse, alt andet lyder usandsynligt. Efter denne handling, tror jeg, at der er meget lange udsigter til Tyrkiet kan optages i EU, da de  har en helt anden "kultur" på det retslige område, end det der er gældende i EU.

Måske er det helt almindeligt praksis i den del af verden, at man bare tørrer sådan en sag af på det underliggende trin i systemet, for det er til syvende og sidst den tyrkiske regering, der har ansvaret i denne sag!


Sidste i sagen

Nu er "aben" sendt videre til det danske politi. Politiet beskyldes for politisjusk - hævder den mistænkte danske statsborgers advokat - ifølge det dansk-tyrkiske medie "Haber"! Det danske politi skulle givetvis have sendt utilstrækkelige og direkte forkerte oplysninger til de tyrkiske myndigheder.

Jeg er spændt på, hvad det næste tyrkerne forsøger at bilde os ind, for der er godt nok travlhed ved håndvasken i Tyrkiet!

Foto: Erik Krog

fredag den 24. oktober 2014

Hvidbog af Uffe Thorndahl om tilslutningsbidrag m.v.

Jeg har modtaget en mail fra Odder, som omhandler en hvidbog vedrørende kloakering og tilslutningsbidrag. Det ser ud til, at landets borgere, som er tilknyttet offentlig kloakeringsanlæg, er taget godt og grundigt ved næsen af kommunerne !


Uffe Thorndahl

Det er det tidligere folketingsmedlem og borgmester i Hørsholm kommune, Uffe Thorndahl,som har skrevet hvidbogen. Selve hvidbogen kan læses på dette link  http://vordingborgpolitikernes-vogter.dk/hvidbog-om-kloakering-og-paligning-af-tilslutningsbidrag-i-magleby-vordingborg-kommune-v-uffe-thorndahl-mon/


Brev til Folketinget

Uffe Thorndahl har herefter skrevet til alle Folketingets medlemmer, for at gøre dem opmærksom på problemet:


Til medlemmerne af Folketingets 
Kommunaludvalg og
Miljøudvalg.



Kære Folketingsmedlemmer.


Vedr.: Omkloakering og påligning af tilslutningsbidrag i Magleby, Vordingborg kommune


Hermed fremsendes den hvidbog som borgere i Vordingborg kommune har udarbejdet om en sag, som konkret er lokal, men som med meget stor sandsynlighed rummer mange principielle elementer, som også har landsdækkende interesse.

Sagen har stor interesse i de lokale medier, og har været under behandling længe. Sagen indgik også i valgkampen op til kommunalvalget d. 19.11.2013.

Jeg begyndte at interessere mig for sagen i februar 2014, da jeg efterhånden fandt, at Vordingborg kommune ikke behandlede borgerne ordentligt.

Sagen handler om borgerne i landsbyen Magleby kan pålignes tilslutningsbidrag i forbindelse med en omkloakering af byen. Borgernes synspunkt er, at de gennem mange år har været tilsluttet en offentlig kloak, og derfor i henhold til betalingslovens § 2 stk.1 ikke skal betale tilslutningsbidrag. Kommunen har den modsatte opfattelse. Kommunen har som myndighed den forpligtelse efter officialprincippet, at få udredt sagen, så der foreligger et fyldigt, retvisende og objektivt grundlag.

Som hvidbogen viser, har Vordingborg kommune ikke opfyldt dette vilkår. Borgerne har derfor selv måtte bruge megen tid på at fremskaffe et retvisende grundlag.

Som folketingsmedlem ville jeg finde, at det var nyttigt at få en beskrivelse af et eksempel fra virkeligheden. En virkelighed, der ofte er meget anderledes end det "skønmaleri" som embedsmænd gerne tegner. Hvidbogen dokumenterer, at Vordingborg kommune meget hyppigt har givet offentligheden informationer, der er direkte urigtige. F.eks. har en ledende kommunal embedsmand udtalt, at der ikke af de tidligere spildevandsplaner fremgik oplysninger om, at Magleby var offentligt kloakeret. 

I kommunens spildevandsplan fra 1977 og gentaget i spildevandsplan 1987 står udtrykkeligt, at Magleby er fælleskloakeret, og at det er kommunen, der ejer kloakanlægget. 

I Storstrøms Amtsråds godkendelse af kommunens spildevandsplan af 14.11.1978 står udtrykkelig som amtsrådets vilkår : at spildevandsanlæggene er offentlige eller overtages som offentlige anlæg, og at kommunen skal tilse og passe anlæggene.

Hvidbogen beskriver også, hvorledes kommunen i det skjulte i slutningen af 1996 uden at orientere borgerne ændrede BBR oplysningen om, at der var :"afløb til offentligt spildevandsanlæg." til nedsivning eller andet afløb. Ændringen var i fuldstændig modstrid med indholdet af den gældende kommunale spildevandsplan, der klart fastslår, at Magleby er kloakeret, og at kloakanlægget er ejet af kommunen.

Sådan kan en offentlig myndighed i Danmark ikke handle.

BBR-registeret blev indført i Danmark i 1977, men der findes ikke et eneste BBR-skema eller skema i forbindelse med ejendomsoplysninger for boliger i byggesagsmapperne i Magleby i perioden 1977 til slutningen af 1996, altså en periode på 20 år, hvor der statistisk set skulle have været udbudt og solgt omkring 30 ejendomme af landsbyens knap 100 boliger. Dette forhold er i sig selv meget sigende.

Vi har borgerne imellem i kommunen drøftet, om man kunne regne med, at en klage til statsforvaltningen uden, at borgerne havde foretaget det omfattende stykke arbejde som er indeholdt i hvidbogen ville have medført, at statsforvaltningen så af egen drift ville kræve f.eks. spildevandsplanerne forelagt, gennemgået byggesagsarkivet etc.

Skal statsforvaltningen, som jo også er underlagt officialprincippet træffe retvisende beslutninger på et ordentligt og oplyst grundlag, er det selvfølgelig nødvendigt, at statsforvaltningen foretager en selvstændig, ordentlig og kvalificeret sagsbehandling. Men det vil vi gerne høre fra kommunaludvalget, om man som borger kan regne med det.

Jeg skal så i øvrigt understrege, at en ordentlig gennemgang i det, der er tilbage i kommunens arkiv for en enkelt medarbejder højst ville have taget 3 til måske 4 arbejdsdage. Så ville kommunen fuldstændigt have kortlagt alle relevante arkivoplysninger i Maglebysagen. Der er ingen af os, der forstår hvorfor kommunen ikke har gjort det, med mindre kommunen har en anden dagsorden, hvor det ikke handler om at fremskaffe et objektivt og korrekt beslutningsgrundlag.

De berørte borgere er naturligvis både vrede og skuffede over Vordingborg kommune, som borgerne mener har overtrådt alle væsentlige værdier i de statslige og kommunale retningslinier i "God adfærd i det offentlige." Hvor der indledningsvist fastslås om de grundlæggende værdier og principper for offentlig forvaltning :
" Den offentlige sektor bygger på værdier som åbenhed, demokrati, retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet. Samtidigt forventes den offentlige sektor at udføre opgaverne smidigt og effektivt og at levere ydelser af høj kvalitet."

Kommunens borgere kan overhovedet ikke genkende disse værdier i den adfærd Vordingborg kommune har udvist i denne sag.
Bilagene er ikke medsendt, idet de udgør 95 sider, svarende til ca. 50 MB. Men bilagene kan hentes på hjemmesiden : " vordingborgpolitikernes vogter."

Med venlig hilsen

Uffe Thorndahl



Jeg (Erik Krog) vil selvfølgelig følge op på sagen her på bloggen

Foto: Fra nettet

torsdag den 23. oktober 2014

Respekt for vore veteraner

Erik Krog, tidligere kompagnichef i HJV
Som gammel hjemmeværnsmand og tidligere chef for et hjemmeværnskompagni i Jylland, som havde en del personel af tidligere modstandsfolk fra besættelsestiden, samt soldater, der kom i international tjeneste, støtter jeg fuldt og helt op om alle vore veteraner/udsendte.

I dag er jeg et aktiv medlem af Cypern Veteranerne, efter jeg er udtrådt af Hjemmeværnet.


Veteraner og nydanskere

Det er garanteret ikke alle nydanskere, der optræder som jeg nu beskriver, for ellers stod det meget slemt til!

En talsmand for de danske krigsveteraner, havde et klistermærke på sin bil, et klistermærke, der støtter de udstationerede danske soldater. Dette klistermærke provokerede en gruppe unge indvandrere så meget, at talsmanden blev truet på livet, samt blev der spyttet på ham.

Det er efterhånden ikke småting vore veteraner må finde sig i, selv vore soldater er blevet opfordret til ikke at vise sig i uniform?!? Hvad pokker sker der i Danmark for tiden?


Hellige krigere

Så har jeg også læst om en ung mand, der for anden gang er vendt hjem til Danmark fra Syrien, efter at have deltaget som "hellig kriger". Den unge mand blev modtaget af Aarhus kommune med åbne arme (ja, sådan har jeg læst det). Stik imod (det vi har hørt omtalt af vore politikere, hvad der kunne vente disse krigere), kom manden ikke i fængsel?!? Men derimod får krigeren hjælp fra kommunen, så han kan komme ind på en ingeniøruddannelse!


Vore F-16 jagere i kamp

I dag er danske F-16 jagere i kamp i Irak. De kæmper på den modsatte side, af det den hjemvendte kriger fra Aarhus gjorde. Jeg forstår ikke en skid, - så hvordan har så vore veteraner/udsendte det med den situation?

Der er noget hamrende galt i Danmark!

onsdag den 22. oktober 2014

Homofobi i Mariager?

For et stykke tid siden kunne vi læse om et bøssepar, der forsøgte at forpagte en kro i Sig ved Varde hvilket blev afvist af ejeren med den begrundelse, at Sig endnu ikke var parat til et bøssepar. Dette skabte en del røre i resten af Danmark - og også i Sig, hvor borgerne ikke ville finde sig i den behandling, der var overgået bøsseparret.

Nu har vi en ny sag skabt tilsvarende overskrifter, dog er denne sag af en lidt anderledes karakter. To kvinder, der lever som mor og mor med børn, har måttet lægge ryg til en masse chikane i Mariager. 
Chikanen går bl.a. ud på sedler i postkassen med påskriften "svin" og mange andre sedler af samme skuffe. Derudover er der læsset madaffald i haven, samt er vinduer blevet smurt ind i lort.

Jeg kan kun konstatere, at en del beboere i Mariager ikke har helt den samme opfattelse som beboerne i Sig ved Varde, for så var de gået på gaden for lange siden, - i protest mod den behandling den lille familie har fået!

I det mørke Afrika, hersker der også sådanne tilstande, hvor man behandler homoseksuelle som spedalske - for det er sådan jeg opfatter det, som familien i Mariager er udsat for. Helt ærligt, så troede jeg, at vi var kommet en hel del længere i Danmark end i Afrika med hensyn til de homoseksuelles rettigheder?

Eller er det bare fordi, at man ikke er ret oplyst i Mariager?

mandag den 20. oktober 2014

Søren Pape, spiser på skatteydernes regning

Da de konservative valgte Søren Pape Poulsen  til partiformand, blev hans tiltrædelsestale også en brandtale mod de arbejdsløse, - vel at mærke arbejdsløse der havde mistet deres dagpengeret. Der var så meget "krudt" i den nye partiformand, at han direkte hånede de arbejdsløse på det konservatives landsrådsmøde.


"Flot tale" af Pape!

Nu er det så som så at holde en tale, hvor alle partikammeraterne er tilhører, for her er taleren sikker på opbakning, men er det i orden, at håne arbejdsløse med ord som, "Får de da ikke noget at spise?" hvorefter latteren får frit løb i salen?

Men det ser ud til, at Søren Pape Poulsen får mad nok - på sin helt egen måde.


En ny bilags sag?

Sidste år betalte Viborg kommune i alt kr. 1.330,- for en tre retters kromiddag incl rød- og hvidvin for Søren Pape Poulsen og dennes kæreste, Josue Medina Vazquez. Så er det sgu ret flot klaret, at partiformanden fyrer en tale af med spørgsmål som, "Får de da ikke noget at spise?" overfor arbejdsløse, som ikke engang kan forsvare sig på omtalte landsrådsmøde!

Efter medierne har fået aktindsigt i sagen, har Søren Pape Poulsen valgt - næsten et år efter seancen, at betale for middagen, for selv om Josue Medina Vazquez var Viborg kommunes gæst, så var gæsten i forhold til Søren Pape Poulsen - og så er det en lidt anden sag!

Søren Pape Poulsens sag, er blevet sammenlignet med Lars Løkke Rasmussens (V) bilags sag, men den liga er Pape endnu ikke kommet op i - men har er da godt på vej!

Efterårsfarver fra haven

På grund af regnen har vi ekstra mange svampe i græsplænen
Lige nu har vi opholdsvejr, som vi på samme tid havde det i går morges. Men efter vi havde nydt det sjældne solskin, fik det, lidt over middag, også ben at gå på! Så resten af dagen stod det mere eller mindre ned i stænger.

Det efterår har vi bare ikke været ret heldig med - bare spørg nordjyderne! Og her på Bornholm er "Solskinsøen" ved at gå helt ind i sig selv, for alt er sjask vådt!

Efterårsfarver er ret dekorative 







Efteråret

En kort tur rundt i haven afslører da også, at efteråret har fået fat. Det meget våde vejr har fået mange svampe frem i græsplænen - og det er ikke bare i vor plæne, næh, de er over det hele.

Jeg nåede at tælle fire forskellige svampe i både græsplæne og blomsterbede, og navnlig bedene trænger til en tur med haveredskaberne, men det er helt umuligt i denne tid.

Hvis vejret bliver ved på denne måde risikerer vi, at det bliver vinter før vi er klar til det.

Parykbusken er langt inde i efteråret

Mange planter er forvirret

Når jeg så går videre rundt i haven, finder jeg blomster i deres pragtfulde sommerfarver - på trods af årstiden. Den meget lange og varme sommer, efterfulgt af et varmt - men vådt efterår, har gjort flere planter forvirret, så de er kommet med endnu et sæt blomster.

En meget smuk klematis - i anden halvdel af oktober måned












Og klematisen på brændeskuret er ingen undtagelse. Den nu står med sit andet sæt blomster i år, og den er meget smuk, som den står i blomst på siden af skuret, men alligevel er det akavet med de øvrige planter, der er i deres begyndende efterfarver.

Lige så smuk som vor klematis, lige så træls er vor græsplæne - lige nu, og græsplænen trænger i den grad til at blive slået.

I mellemtiden kan jeg så glæde mig over de mange farver, som efteråret byder på for tiden.

Foto: Erik Krog

søndag den 19. oktober 2014

Så har vi igen "en Allan" i Vild med dans

Allan Simonsen har lagt navn til "en Allan"
Lad mig med det samme indrømme, at jeg har været fast TV-seer på programmet "Vild med dans" hvert år - men nu begynder det at knibe med loyaliteten. Grunden er den simple, at der igen er ved at gå "Allan" i programmet.


"En Allan"

Den med "en Allan" er et begreb, der opstod sidste år, da mange seere, godt hjulpet af Ekstra Bladet, stemte fodboldlegenden, Allan Simonsen, videre i programmet, trods den aldrende fodboldspillers manglende talent for dans.

Programmet hedder, som skrevet, "Vild med dans", så derfor burde "dans" være nøgleordet for den sms-stemme, som seerne giver til deres favorit. Nu er jeg godt klar over, at programmet også er et TV-show, men da dommerne selv nedprioritere showet i de udvalgte danse i deres karaktergivning, så må det være det, der er afgørende - altså udførelsen af selve dansen!

Når så TV-seere stemmer på en, som helt åbenlyst er en dårligere danser end de øvrige deltagere, så går der "Allan" i den. Det er de seere, der ødelægger et godt program. De har slet ingen respekt for de nye dansere, der virkelig gør en helhjertet indsats på dansegulvet

- det er utrolig useriøst!


Britt Bendixen

Britt Bendixen
Sidste år var det navnlig dommer Britt Bendixen, der var efter Allan Simonsen, hvor hendes udtalelser var direkte pinlige og nedladende overfor den pensionerede fodboldspiller. Det er helt det samme der nu sker overfor gymnasten Helge Vammen, hvor udtalelser som "Du er en flot mand, men i dag er du pænere når du står stille".

Det er helt sikkert den slags udtalelser, som får de danske TV-seere til at gå imod dommerne. Derfor, mener jeg, at de fire dommere bør vende blikket på sig selv, og være noget mere kritisk for hvad de slynger ud for åben skærm. For med den slags "mobninger" danner de selv kimen til afstemningerne. 

Foto: Fra nettet
-----

Dette er forøvrigt mit blogindlæg nummer 1000

lørdag den 18. oktober 2014

Øget grænseovervågning på dansk-tysk grænse

Alle nummerplader bliver kontrolleret ved den 
dansk-tyske grænse i løbet af 2015
I over to år, har regeringen haft mulighed for, at øge grænseovervågningen ved den dansk-tyske grænse, uden gøre noget som helst ved det. Regeringen mener oven i købet, at deres politik uden grænseovervågning, har bidraget til større fangst af kriminelle og ulovlige indvandring i Danmark?!? Jeg har heller ikke forstået pointen, så det ligger en del over det niveau jeg befinder mig på!


Nyt teknisk udstyr

Måske er der nogen i regeringen, der heller ikke har forstået pointen, for i løbet af 2015 bliver samtlige nummerplader kontrolleret ved den dansk-tyske grænse - oplyser Rigspolitiet til TV Syd. Dette skyldes bl.a. nogle afgørelser ved EU-domstolen, som åbner op for denne mulighed for kontrollen af biler ved grænsen, som nu skal foregå med et avanceret teknisk udstyr.

Alligevel har vi i dag en form for nummerpladekontrol ved grænsen, men den forgår manuelt. Så hvis politiet får en melding om en bestemt nummerplade, bliver denne skrevet ned på et stykke papir, hvorefter en politimand kontrollerer de biler der kører over grænsen. Det siger sig selv, at muligheden for at slippe igennem er ret stor.

Men nu skal det nye tekniske udstyr klare den side af overvågningen. Jeg tænker udstyret må være i "familie" med det udstyr, der i dag kontrollerer stjålne bilers nummerplader, ved en politibil kører med udstyrer tændt gennem parkeringspladser, og ved udstyrets "genkendelse" af eftersøgte nummerplader via en database, kan dette straks aflæses på en skærm. Så fokus vil helt sikkert blive rettet mod smuglere og andre kriminelle ved grænsen

- og det kan vi slet ikke være utilfredse med!

Foto: Fra nettet

fredag den 17. oktober 2014

Halloween i Gudhjem

Det der Halloween er jo en gammel amerikansk skik, der efterhånden har fået godt tag i Danmark. Så kan man lide Halloween eller ej, for vor verden har bestemt ikke den størrelse, som vi engang troede den havde, og dermed vokser vi mere og mere sammen - på godt og ondt.

Kasper og Helena ovenpå labyrinten i Gudhjem
I forbindelse med min 70 års dag, havde vi besøg af sønderjyderne, som tog hjem i går aftes. Inden de drog hjemover, var vi lige en smut i Gudhjem for at opleve Halloween, hvilket den populære by havde gjort en del ud af.

En ret stor edderkop lige midt i Gudhjem
















Labyrinten

Lige ved røgeriet var der bygget en "halmballelabyrint", og det var lige noget for børn i alle aldre, og vore to børnebørn, Kasper og Helena, var da heller ingen undtagelse i den sammenhæng. Selv efter en god halv times tid i labyrinten, var ungerne ikke til at rive væk fra det meget utraditionelle "legetøj", så arrangørerne har ramt plet med den idé!

Græskarudskæring ved havnen i Gudhjem
Der var også udarbejdet en hyggelig "uhyggetur" gennem Gudhjem, så de mange butikker og restauranter var tilpas pyntet til den danske udgave af Halloween.

Sønderjyderne ved Pandekagehuset














Græskar og pandekager

Nede ved havnen kunne man udskære sit eget græskar til sin egen udgave af et uhyggeligt ansigt, noget som ligeledes tiltrak en del mennesker.

En dekorativ - og meget flad cykel i Gudhjem
På vejen op af den meget kendte "Gudhjembakke", skulle ungerne selvfølgelig lige en tur ind til Pandekagehuset, og det så ud til, at der var en del mennesker, der havde fået samme idé, så jeg er ret sikker på, at flere andre restauranter i Gudhjem havde en rigtig god dag.


Græskarkastning ved Brugsen

En af de ting ungerne gik efter, var en annonceret "græskarkastning", som foregik ved Dagli'Brugsen i Gudhjem.


Den hollandske to-master "Tobias" ved Gudhjem
Desværre skulle deltagerne være tilmeldt dagen før konkurrencen, så det var børnene ikke helt tilfredse med.

Men helhedsindtrykket var ikke til at tage fejl af. Børnene havde haft en dejlig dag, og vi andre havde også nydt turen, hvor vejret havde vist sig fra sin milde og tørre side.

På vej tilbage til parkeringspladsen ved havnen, så jeg en to-master ude på havet, og selvfølgelig kunne jeg slet ikke stå for dette syn, så her havde jeg også kameraet i aktion ;-)

Foto: Erik Krog

torsdag den 16. oktober 2014

70 år i går

Erik Krog. Din egen indstilling er vigtig
Det er stadig ikke gået op for mig, at jeg er blevet 70 år - for så er man gammel, og det er nok ikke lige det billede jeg har af mig selv, når jeg sidder på cyklen på de bornholmske landeveje.

På den anden side - når jeg ser i spejlet (som af en eller anden grund nu er i sort/hvid?!?), så er jeg godt klar over, at ungdommens glød og naivitet er langt væk!

Når man så når de 70 år, begynder man (jeg gør i hvert fald), at tænke en del over livet som er gået, og ikke mindst på vore forfædre, som for længst er væk.

Når jeg så går et lille skridt videre, og tænker på, hvor gamle de egentlig blev dengang, så bliver jeg meget bevist om, at jeg er godt inde i livets efterår - for en del døde før de blev 70 år, og resten levede ikke ret meget længere!


Vær aktiv

Nu er jeg af den overbevisning, at så længe man holder sig selv i gang, kan det ikke gå helt galt. Alt for ofte hører vi, at når folk går på efterløn eller folkepension, falder de helt sammen og foretager sig intet, hvilket er med til at forkorte livet. Så jeg tror på, at jeg holder rigtig mange år endnu, for jeg har ikke tænkt mig at sidde foran TV-kassen resten af mine dage. Jeg har meget jeg skal nå endnu!

En ting er statistikker og det lægerne tror på, men ens egen indstilling er garanteret medårsag til livskvaliteten - og i sidste ende, en direkte indvirken på hvor gamle vi bliver.

onsdag den 15. oktober 2014

Uge 42 - kartoffelferie

Uge 42 er efterårsferie - det véd alle børn i dag, men engang hed det "kartoffelferie". Nu er det nok de færreste børn, der er klar over, at efterårsferien engang har haft en anden betydning? Jeg kunne tænke mig, at der er børn, der måske tror, at en kartoffelferie betyder det samme som en  kartoffelfri ferie, eller noget i den dur?

Alle hænder kunne bruges i kartoffelferien
Men i de gode gamle dage, havde bønderne i Danmark brug for hver en hånd til dagens arbejde på gårdene, derfor havde børnene fri fra skole, når kartoffelhøsten skulle i hus, og det skulle den jo gerne inden frosten gik i jorden. Så børnene havde fri fra skole fordi de skulle arbejde i kartoffelmarkerne. Den havde ikke gået i dag!


På gården i Brande

Da jeg var i begyndelsen af tyverne, lærte jeg en familie at kende på en gård i Brande. Da kartoffelhøsten nærmede sig, lovede jeg familien, at jeg ville hjælpe dem med kartoffelhøsten. Det var der ingen som troede på - for jeg boede i Skovlunde ved København - og der var jo et stykke vej til Brande!

Men da uge 42 oprandt, stillede jeg op på gården i det jyske, til stor forbavselse for familien på gården. De gjorde mig klart, at de ikke havde råd til at betale mig, og jeg gjorde dem lige så klart, at jeg var kommet for at hjælpe dem - ikke tjene penge. Det var ikke lige det billede, de gode jyder havde af en "københavnersnude".


Det var hårdt arbejde i kartoffelmarken
De lune jyder

Efter den første dag i marken var jeg øm over det hele - lige med undtagelsen af mine øjenbryn. Da vi startede i marken den næste dag, spurgte de mig om hvorfor jeg gik så underligt, og om jeg havde ondt nogen steder? Jeg svarede undvigende, og kom med en forklaring om, at det kun gjorde ondt når jeg grinede.

Jeg kunne se, at de lune jyder var på nippe til at smile over den bemærkning - men vi havde et arbejde, der skulle passes, så der blev ikke spildt mere tid på den bemærkning.

Men for hver dag der gik, fik jeg det bedre, og hen imod slutningen af ugen, hjalp jeg også med at læsse, da jeg havde overskud til det.

Da ugen sluttede, og høsten var i hus, fik jeg nogle anerkendende ord med på vejen hjem - samt en pakke 10 stk. Prince og en halv flaske snaps.

Jeg fik en oplevelse på gården i Brande, om hvordan en kartoffelferie var for skolebørnene i de gamle dage, og den oplevelse ville jeg ikke bytte væk for en ugeløn eller tre.

Foto: Fra nettet

tirsdag den 14. oktober 2014

Bornholmske billeder af Joel Andersen

Hammershus, set fra Slotslyngen
I sin oktoberhilsen til bloggens læsere, sender fotografen et par billeder fra det Nordsjællandske - men også billeder, som er taget i sensommeren her på Bornholm, i forbindelse med Alice og Joel Andersens sidste besøg her på klippeøen.


Hammershus

Som jeg kan se på de tilsendte billeder, har de to fra Kregme i

Motiv fra Hammerknuden
Nordsjælland, været en tur omkring Slotslyngen, hvor Joel Andersen har haft Hammershus Borgruin i søgeren. Den vinkel, som måske nok er den mest viste, er mere "foran" Hammershus, med gangbroen i forgrunden, så derfor er jeg mere end glad for dette billede, der viser Hammerhavn og Hammeren Fyr i baggrunden - et rigtig flot motiv.

Jeg er tit stødt på meninger som, at "Bornholm burde høre under Sverige", både fra danskere og svenskere, på grund af Bornholms beliggenhed, men når man læser efter i historiebøgerne, er bornholmerne bestemt ikke enig i den betragtning - tværtimod. Dog har Bornholm været under Sverige, idet Danmark og Sverige ikke altid har været lige enige i "de gode gamle dage"! Så når vi dykker ned i historiebøgerne, finder vi ud af, at Hammershus har været en ret væsentlig brik i Bornholms historieskrivning.

Slotslyngen - en flot naturoplevelse

Slotslyngen

Som skrevet, tog fotografen billedet fra Slotslyngen, og mange over på den anden side af vandet vil selvfølgelig spørge, "og hvad er Slotslyngen så for en tingest?"

Slotslyngen er et naturområde, som strækker fra Hammershus Borgruin og videre gennem Mølledalen til sydover mod Vang, som bekendt ligger på Bornholms vestkyst.

Et af mine ynglingssteder, her på Bornholm, må absolut være Slotslyngen. Nu er det meget svært at udvælge sig ynglingssteder her på Bornholm, da øen byder på rigtig mange naturoplevelser, at jeg tvivler på, at der er ret mange andre steder i verden, der kan byde på lige så mange naturoplevelser - på så lille et areal?

Parasolhat - her på slotslyngen

Parasolhat

Nu er det ikke "bare" det store vue, som vor fotograf er gået efter, da han var på besøg på Bornholm, for det Joel Andersen også evner er, at han hele tiden vender blikket ned mod det han betræder - og her støder han på svampen Parasolhat.

Parasolhatten er spiselig. Selve hatten er strækker sig fra 10 - 30 cm. På midten af hatten er der en spids kalot. Selve hatterenden er mere hvidlig flosset og tør. Lamellerne er hvide og meget tætte.

Selve smagen af parasolhatten er mild, og når man renser svampen skal man bruge en del vand, da svampen suger vand - som en vamp! Den kan forveksles med en fluesvamp, dog har fluesvampene en mere fastsiddende ring, samt er fluesvampens skæl ikke så fast som parasolhattens skæl.


En varde i nærheden af Salomons Kapel.

Varder

Joel Andersen og hustru var også en tur omkring Salomons Kapel - som jeg med skam må tilstå, at jeg endnu ikke har besøgt. Men det vil helt sikkert ske i nær fremtid.

Selve historien om kapellet vil jeg så gemme til jeg har besøgt stedet, samt fået taget de nødvendige billeder med den fortælling, der hører til dette meget specielle sted.

Joh, Bornholm oser af historie, der slet ikke kan vente med at blive fortalt!
Endnu en varde, men nok mere opsat for fornøjelsens skyld

Joel Andersen fortæller, at nogle mennesker har "hygget" sig med, at bygge nogle varder i nærheden af Salomons Kapel, og de skulle selvfølgelig i "kassen", da ægteparret slet ikke kunne stå for disse varder.

Mange ved slet ikke hvad en "varde" er, men som "gammel færing" har jeg selv oplevet en del af disse yderst - dengang - vigtige stensætninger.

På Færøerne er der en del af disse varder, da de blev anvendt til "punkter" på en vandring i meget


Her en "hvidkalket" klippe ud fra Salomons Kapel
tåget vejr. Varderne blev placeret indbyrdes i en rimelig afstand, så man havde mulighed for at finde frem til den næste indenfor en given afstand - og dermed finde vej i tågen, eller bare at finde vej til et bestemmelsessted.

De varder vor fotograf fandt ved Salomons Kapel, er nok kun bygget af besøgende for deres egen fornøjelses skyld, da vi i dag kan finde vej med GPS-systemer, så en varde i dag er mere et levn fra fortiden.


Grenet støvsvamp fra Auderød Skov

Grenet støvsvamp

Nu skal vi ikke helt snydes fra billeder i det Nordsjællandske regi, da Joel Andersen har sendt et par billeder af en grenet støvsvamp.

Konsistensen er ret sej, og i det ukønnet stadie er den normalt 1,5 og op til 5 cm høje, hvor den kan variere i bredden fra 1,5 til 6,5 mm.

Her et eksempel på det grenet "hjortegivir". Her fra Tisvilde Hegn
Den kan være helt rundcylindrisk til over i det mere uregelmæssige
runde stangform, men også helt over i det grenet som et hjortegevir!

Svampen kan næsten ikke forveksles med nogen anden svamp. Dog er der sjældne lignende svampe, der vokser på buske og andre plantevækster - men ikke vokser på løvtræ, som den grenet støvsvamp gør.

Svampen har den specielle egenskab, at det er den eneste kendte svamp, der også laver kloner, konidie-sporer, af sig selv - altså ud over de traditionelle sporer.

Foto: Joel Andersen

mandag den 13. oktober 2014

Flæskesteg på Restaurant Rø

Birthe på vej ind på Restaurant Rø
Den gamle Restaurant Rø - i Rø på Bornholm, er meget kendt for at servere flæskesteg året rundt, ja, så populære er deres flæskestege, at det nærmest er en fejl i en bornholmers opdragelse, hvis de ikke har været en tur omkring den kendte restaurant - har jeg fået opfattelsen af!

Selv om vi godt kendte den populære restaurants eksistens, idet flæskestegen, som lidt utraditionelt bliver serveret hver dag året rundt, var blevet vist og debatteret i TV 2 Bornholm, havde vi endnu ingen tanker om at besøge restauranten. Men en god ven i Rønne ville det anderledes.

Den gode flæskesteg skal lige synkes, så der kan blive plads
til en lækker appelsinfromage med flødeskum og jordbær










Gammeldaws flæskesteg

Så i går var vi inviteret til Restaurant Rø, hvor menuen stod på den berømte "gammeldaws flæskesteg".

Vi fik invitationen for 2 uger siden, så i den seneste tid har vi rigtig glædet os. Vor ven i Rønne havde inviteret en datter og svigersøn, samt et par gamle venner med til Rø, så vi blev et helt lille selskab, der troppede på restauranten.


Mange gæster på restauranten

Det lille samlede selskab på Restaurant Rø
Vi fik fortalt, at i går havde de omkring 250 gæster på restauranten - men de havde måttet sige nej til omkring 80 personer, så det er meget svært at bortforklare, at stedet ikke har en stor tiltrækningskraft.

Man kan heller ikke forklare det med, at Rø skulle være et "trækpapir" på Bornholm, for der findes vel ikke ret meget andet end restauranten i den lille by, som kun rummer omkring små 100 borgere.

Flæskestegen levede helt op til forventningerne, og det gjorde den efterfølgende dessert, appelsinfromage, bestemt også, så alt i alt en meget vellykket aften. Hvis beskrivelsen har givet dig/jer lyst til et besøg i Rø, så husk at bestille bord - og i godt tid!

Foto: Erik Krog

søndag den 12. oktober 2014

Albanien Danmark, bold på skærmen

I går spildte jeg et par timer foran skærmen ved at se EM-kvalifikationskampen mellem Albanien og Danmark. Der gik det meste af første halvleg, før jeg fandt ud af, at Nicklas Bendtner var med på banen. Mit humør blev bedre af, at jeg spekulerede på, hvad samme Bendtner egentlig lavede ude på en fodboldbane. Måske sagde det lidt om den danske standard for tiden i fodbold, når landstræneren kan tage en mand med, der næsten ikke er i form til sådanne vigtige kampe?

Kasper Schmeichel, på mål for Danmark
Anderledes var det med albanerne, de havde en gejst på banen, som vi ikke har set længe, og deres føring til 1-0 var fuld fortjent, med deres hurtige farlige kontrafolbold de lagde for dagen. Kasper Schmeichel var uden chance, selv om han var ude i fuld længde.


Lasse Vibe gjorde forskellen

Først i slutningen af kampen får Danmark udlignet ved Lasse Vibe, der oven i købet var lige ved at score endnu et mål sekunder før tid. Danmark måtte "nøjes" med 1-1 i Albanien, og det var vi ret heldige med!

Med en yderst anonym Bendtner, var det indskiftede Lasse Vibe (IFK Göteborg), der viste vejen for et meget ineffektivt dansk mandskab!

Jeg skal tage mig meget sammen, hvis jeg skal se Danmarks næste kamp på tirsdag.

Foto: Fra nettet

lørdag den 11. oktober 2014

Et stort tab for Helle Thorning-Schmidt

Den nu afgåede justitsminister, Karen Hækkerup (S), er et meget stort tabt tab for den siddende regering! Karen Hækkerup var klart den mest intelligente minister (min mening), som sad i regeringen Helle Thorning-Schmidt.


Mette Frederiksen
Mette Frederiksen

Nu afløses Karen Hækkerup af den socialdemokratiske kronprinsesse, Mette Frederiksen (S). Og uden at fornærme nogen, så er Mette Frederiksen en helt anden støbning end den afgående minister.

Af ukendte årsager har Mette Frederiksen sat sig selv så højt op, at det er under hendes værdighed, at svare på almindelige borgers henvendelser. Alle andre ministre og folketingspolitikere har ingen problemer med henvendelser, da det er almindelig høflighed at svare.


Afgående justitsminister Karen Hækkerup


Karen Hækkerup

At Karen Hækkerup har tabt en intern magtkamp med sine topembedsmænd, har jeg kun Peter Skaarup's (DF) udsagn om i dagspressen - dog har Peter Skaarup et godt indblik i omtalte sag, da han er medlem af Folketingets Retsudvalg, så måske er der noget om det?

For det kunne tænkes, at der er en del gammelt nag tilbage hos topembedsmændene, da Karen Hækkerup, ved sin tiltrædelse som justitsminister, startede en dommerundersøgelse af embedsmændene i justitsministeriet, på baggrund af Morten Bødskov's (S) lodrette løgne i Christianiasagen, en sag, der til sidst fældede Bødskov som justitsminister.

Kan det tænkes, at jeg er ret tæt på sandheden med den udlægning?

Karen Hækkerup har fået tilbudt en stilling som direktør for Landbrug og Fødevarer, en stilling som var for god til at afvise, fortæller den afgående minister om sin beslutning.

Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt og valget

Men uanset hvad der har været årsagen til Karen Hækkerups beslutning, kommer ministerrokaden på et meget uheldigt tidspunkt for regeringen op til et kommende Folketingsvalg.

Ikke alene er det ottende gang, Helle Thorning-Schmidt har været hos Dronningen med nye ministre, men den siddende regering kommer til at mangle et af deres stærkeste kort til Folketingsvalget. For det hul magter Mette Frederiksen slet ikke at udfylde!

Foto: Fra nettet

fredag den 10. oktober 2014

Kyllingens cykelhold under afvikling?

Michael Rasmussen
Et af de helt store samtaleemner indenfor dansk cykelsport i disse dage, er en eventuel lukning af Michael Rasmussens cykelhold, Christina Eatches-Kuma.


Jesper Worre

Der er i hvert fald én i dansk cykelsport, der lige for tiden går og håber i sit stille sind, at historien er sand - mener jeg! Jeg tænker selvfølgelig på Jesper Worre, som jeg ikke tror er at tælle i Michael Rasmussens vennekreds - og sikkert aldrig kommer til det.


Claus Hembo

Christina Eatches-Kuma's "bagmand", Claus Hembo, er - ifølge den danske verdenspresse - på vej ud af cykelsporten, da han, stadig ifølge af pressen, er på vej til en storsatsning i dansk kvindehåndbold. Lige her mangler vi en forklaring, hvis historien altså er sand?


Michael Rasmussen i Tour de France
Michael Rasmussen

De næste par dage vil helt sikker kaste et lys over, hvad der er op og ned i sagen, men jeg mener, at det vil være et stort tab for dansk cykelsport, hvis vi mister dette cykelhold.

Redningen af cykelholdet kunne så være, at en god sponsor eller to melder sig på banen. I modsat fald, tror jeg ikke på, at vi ser ret meget mere til Michael Rasmussen i cykelsporten. Og Michaels dopingindrømmelser har nok ikke gjort det nemmere for ham, da sagen endnu ikke er afsluttet med Anti Doping Danmark, en sag, der godt kan trække dybe spor i cykelsporten! Måske er den endda årsagen til cykelholdets afvikling?

Foto: Fra nettet