torsdag den 9. oktober 2014

København og Eurovisionskandalen

Lad mig slå helt fast - min personlige mening er, at der er gjort alt for, at Det Europæiske Melodi Grand Prix skulle være i København. Alle andre steder var helt udenfor enhver diskussion - koste hvad det ville.

Boxen i Herning var på et tidligt tidspunkt inde i billedet, men de røg lige så hurtigt ud igen, hvilket også overgik alle andre, der bød på projektet. For - som sagt - København SKULLE bare have det!!!

Nu er der det med købmandskab - det magter københavnerne jo slet ikke, derfor er det gået helt galt. Men at det skulle gå galt, var der ingen i deres vildeste fantasier kunne drømme om. For vi taler om rigtig mange millioner kroner, der er gået til i København. Ja, jeg fristes til at påstå, at pengene er smidt direkte i kloarken.


Skandaleregnskab

I det regnskab jeg har kunne finde frem til i dagspressen, var arrangementet budgetteret til 34,6 mil kroner, hvor Wonderful Copenhagens regning beløb sig til 137 mil kroner. Det er sgu da et overtræk, der vil noget! Så er der også Danmarks Radio's eget regnskab, og her løber udgifterne op i noget, der ligner 200 mil kroner - kan man læse ud af et notat fra Folketingets statsrevisor.


Overborgmesteren involveret?

Frank Jensen, hvor meget er han involveret i skaldalen?
Alt i alt er det en hulens masse penge, der er fyret af på Det Europæiske Melodi Grand Prix, men en af de ting jeg godt kunne lide at vide lidt mere om er, hvor meget er Overborgmester Frank Jensen (S) involveret i sagen?

Og hvorfor nu det spørgsmål? Joh, Frank Jensen har sat sin underskrift på en, indtil for nyelig ukendt, støtteerklæring - en støtteerklæring, der skulle berolige Danmarks Radio! Hvorfor?

Jeg kunne også tænke mig at få en opstilling fra Boxen i Herning om deres budget for arrangementet - hvis de havde fået opgaven. For én ting er sikkert, hedebønderne havde ikke regnet med røde tal.

Der er alt for mange spørgsmål i denne sag, og jo mere man rører i denne spand lort - jo mere lugter den!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar