tirsdag den 7. oktober 2014

Luisa Lee og lille Emma udvises, mens kriminelle er på tålt ophold

I Danmark udviser vi børn, mens der er plads til kriminelle på tålt ophold. Det er det valg, jeg har mere end svært ved at forstå?

Som det kan læses på teksten til højre, får vi endnu en kriminel på tålt ophold Danmark, da det har været "umuligt", at sende manden tilbage til Iran?!? Men det er muligt, at sende en lille uskyldig pige på næsten 2 år ud af Danmark - vel at mærke, en lille pige, som er født i Danmark af en taiwansk mor!

Sagen om Emma og hendes mor tog sin begyndelse, da Emmas danske far blev alvorlig syg, så han ikke kunne forsørge sin familie.   
De danske myndigheder mener, at moderen har størst tilknytning til Taiwan. Derfor skal mor og datter atter rejse tilbage til moderens hjemland, da de ikke kan forsørge sig selv i Danmark - på trods af, at datteren er født i Danmark!

Det er et år siden Emma måtte følge sin mor tilbage til Taiwan, hvor de skulle opholde sig i tre måneder inden de atter kunne vende hjem til hjemmet i Hasle på Bornholm. Her skulle så sagen igen prøves ved Udlændingenævnet!


Afslag igen

Men svaret for ansøgningen om opholdstilladelse for mor og datter blev endnu et afslag. De to har nu under ti dage til at være ude af landet! Moderen, Luisa Lee, er gravid i 30. uge, og hvis udvisningen står ved magt, er Luisa Lee tvunget til at føde i Taiwan uden sin mand ved sin side, da Benny Andersen ikke kan rejse på grund af sin sygdom!

Afslaget er begrundet som det sidste afslag - samt, at der skal gå tre år fra sidst faderen, Benny Andersen, modtog kontanthjælp, da han dengang ventede på en afgørelse på sin førtidspension!
Som jeg har forstået det, så kan mor og datter først få opholdstilladelse om ét år, da der til den tid er gået de omtalte tre år!?! 


Er det fair, overfor den lille familie i Hasle, - at splitte dem ad på grund af nogle paragrafryttere i Udlændingenævnet? 

2 kommentarer:

  1. Det er godt at "berører"et følsomt emne!Jeg fatter ikke hvad der sker på dette område-hvem laver disse skøre afslag! Men ophæve en dom fra Østre landsret,viser at den er gal med disse afgørelser. Iraneren er dømt og har fået sin straf af "samfundet"-og skal selvfølgelig udvises.
    Jeg håber at du forfølger"afslaget"-som virker helt uforståeligt!

    SvarSlet
  2. Jeg vil prøve at få en kommentar fra justitsministeren - om begge sager

    SvarSlet