tirsdag den 11. november 2014

Det varme efterår

Stendiget ude bagved står flot i efterårets lys og skygge
Endnu har vi ikke været i nærheden af frost her på Bornholm, så derfor er det ret interessant at gå en tur rundt i naturen, der slet ikke har styr på årstiden.

Egen har endnu mange blade










Roserne står endnu flot her i midten af november









Efterår og roser

Nu behøver jeg ikke gå længere end ud i haven for at observere efteråret, og i medgift se roserne endnu blomstre rundt i bedene.

Den store ask har på dette tidspunkt tabt alle sine blade, hvor egetræerne stadig har de fleste af sine endnu, selv om mange af bladene er langt over i den gule/orange farve. Selv bøgehækken har stadig en del grønne blade. Dog kan jeg godt konstatere i vor indkørsel, at løvfaldet er sat ind for bøgen.

Birthes novemberkaktus i udestuen
Østersøen

Selvfølgelig har det endnu varme klima sin del af årsagen til, at vi endnu ikke har haft frost her på Nordlandet på Bornholm, men også Østersøens endnu varme vand hjælper på dette faktum, så når vi ikke kommer i nærheden af frysepunktet, vil vi have mildt vejr en god tid fremover.


Udestuen

Også i udestuen står planterne ikke tilbage for haven.

Novemberkaktussen står med de flotteste blomster man kan tænke sig, og flere planter ser ud til at følge efter.

Vi er godt klar over, at sneen meget hurtigt kan melde sin ankomst, og når vi tænker tilbage til bare for nogle få år siden, hvor vi her i Tejn var isoleret fra det øvrige Bornholm på grund af store snedriver, er vi godt klar over, at vintervejret meget hurtigt kan vende op og ned på situationen.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar