lørdag den 15. november 2014

Få dog aflivet den nødløgn

Det med en nødløgn kan ikke have sin rigtighed, og slet ikke i forbindelse med vort folkestyre! Helt ærligt, hvad har I gang i - og så i Justitsministeriet????

Loven om ministeransvar skal være klar og tydelig, - og ikke noget med, at kunne gemme sig bag en "lovlig nødløgn".

En minister skal altid - og har pligt til at tale sandt! Længere er den ikke.

Og hvordan kan man så komme frem til denne "lovlige nødløgn"? Joh, for to topembedsmænd i Justitsministeriet, i tæt samarbejde med tidligere justitsminister, Morten Bødskov (S),  var kommet frem til den konklusion, at det er helt i orden med en nødløgn (ja, endda lovligt) - så derfor stak Morten Bødskov Folketinget en lodret løgn. Hverken mere eller mindre.

Nu var det sikkert ikke fordi Morten Bødskov selv syntes, det var OK med en løgn, men den tidligere justitsminister var trængt op i en krog, så af ren og skær "nød", der blev fyret en løgn af - og så måtte det naturligvis være i orden - eller?

Sagt på en anden måde, sandhedspligten fik et los i rø... den dag!


Folketing og tillid

Tilliden mellem Folketing, regering og befolkning kan ligge på et meget lille sted, og politikerleden har fået så meget næring, at der skal noget mere end en almindelig "oprydning" til at kvæle den - og så længe "en nødløgn" får lov til at leve videre, har regeringen et meget stort problem med troværdigheden!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar