lørdag den 1. november 2014

Folkemødet og russiske kampfly

Under Folkemødet skulle der angiveligt være simuleret et russisk kampflyangreb på Bornholm, da russiske jagerfly dykkede ned mod dansk territorium og i retning mod Bornholm, - har Forsvaret Efterretningstjeneste vurderet "den russiske øvelse" til.


1945

Da tyskerne overgav sig den 4. maj 1945, hørte de tyske tropper på Bornholm ikke til denne overgivelse, så da den tyske kommandant nægtede at overgive sig, bombede sovjettiske fly Rønne og Nexø - og det har bornholmerne ikke helt glemt endnu! Og da de sovjettiske styrker besatte øen, varede det et helt år, inden de igen forlod Bornholm. Så 4. maj har ikke den samme betydning her på Bornholm!


Dansk og svensk luftrum krænket

Derfor er det ikke bare en artikel, der læses som "underholdning" på Bornholm, når den danske verdenspresse skriver om russiske kampfly, der ligger og øver sig på kampteknik under Folkemødet. Vi er ikke selv bornholmere, men vi har efterhånden boet her så længe, samt læst og hørt så meget af den borholmske historie, at artiklerne heller ikke går vor næse forbi.

Efter krisen i Ukraine kulminerede, har vi set lidt flere F-16 fly på vej østover - for at jage russiske fly væk fra det danske territorium, og når vi så også hører, at svensk territorium bliver krænket af russiske kampfly, så begynder vi at tage situationen lidt mere alvorlig.


Ukraine

I går har vi kunne læse og høre i nyhederne, at Ukraine (sammen med EU) har indgået en ny aftale med Rusland om levering af gas. Ukraine skal så betale deres gæld til Rusland inden årets udgang, hvilket EU er garant for. Nu er vi mange, der håber på, at gasaftalen er det første tegn på en normalisering af den spændte situation imellem Vesten og Rusland.

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar