søndag den 9. november 2014

"Problembarnet" Mette Frederiksen

Det ser ud til, at det ikke kun er mig, der har problemer med justitsminister Mette Frederiksen (S), selv om mine problemer er af en anden art, end dem de ansatte slås med i Beskæftigelses- og Justitsministeriet.

Mine problemer med omtalte minister er kun, at jeg ikke kan få den pågældende dame til, at svare på mine henvendelser - ikke engang ministeriets sekretariat svarer.

Nu kunne det jo også være, at det er sådan i vore ministerier, at man af princip ikke svarer på borgeres henvendelser overhovedet. Men det er bestemt ikke den gængse forretningsorden, idet Mette Frederiksen's ministerier er de eneste ministerier, jeg aldrig får svar fra!


Pressen skriver

Den sidste uges skriverier, om Mette Frederiksen, i den danske verdenspresse, får læserne nærmest et indtryk af, at de ansatte, i Fru Frederiksen's ministerier, får direkte krisehjælp efter et sammenstød med ministeren.

Ord som "temperament og vredesudbrud" klæber til justitsministeren, og jeg bider også mærke i, at der er kold luft mellem de ansatte og ministeren i ministeriet. Der bliver direkte skrevet, at Mette Frederiksen's temperament er så voldsomt, at flere ansatte er afskærmet fra, at stå ansigt til ansigt med den hidsige minister!

Det er da en melding, der vil noget! Og damen er udset til, at være Helle Thorning-Schmidt's afløser!


"Sagen" opklaret

Ovenstående giver en forklaring på, hvorfor jeg aldrig får svar fra ministeren, idet ingen har tilsyneladende turde konfrontere Mette Frederiksen med mine spørgsmål! Men det gør ikke mine tanker højere med hensyn til ministeren, nærmest tværtimod!

Minister betyder forøvrigt "tjener", det kunne jo være, at Mette Frederiksen ikke ved det?

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar