onsdag den 31. december 2014

Godt nytår

Godt nytår
Jeg ønsker alle mine læsere et godt og lykkebringende nytår.

Efter hvad jeg kan konstatere, har jeg læsere over det meste af verden. Det kan godt komme lidt bag på mig, at jeg har så mange læsere, da jeg jo kun skriver på dansk?

I det nye år, vil jeg ikke skrive hver dag, men helt efter hvornår jeg selv føler lyst - samt, og ikke mindst, at jeg har nogle aktuelle billeder og video, som jeg kan vedhæfte mine indlæg, så der vil helt sikkert blive en del om Bornholm.

tirsdag den 30. december 2014

For godt til at være sandt?

Af og til hører eller læser jeg om nye tiltag indenfor forskningen af diabetes, men at vi diabetikere skulle kunne helbrede os selv, lyder for godt til at være sandt!

Forskningen (som oven i købet er en dansk forskning) har taget sit udgangspunkt i et forsøg med mus, hvor resultatet har vist sig, at musene er i stand til at kurere sig selv for diabetes. Men kan mennesket så også gøre det samme?

Rent umiddelbart skulle man ikke tro det er muligt, men musene besidder nogle cellemekanismer, der er i stand til at producere insulin fra nogle såkaldte "delta-celler" - når musen mærker en mangel på insulin!


Kan diabetes helbredes?

Erik Krog
Det fortælles videre, at opdagelsen kan være det første skridt på vejen til at gøre en ende på både type 1 og 2 diabetes, hvilket må siges at være en revolutionerende nyhed, idet diabetes er en verdensomspændende sygdom - og ikke mindst i USA. Forskningen gælder ikke "bare" diabetes, idet opdagelsen kan anvendes på en lang række andre sygdomme hos mennesker.



For godt til at være sandt?

Nu har jeg taget insulin i en del år, og for mig lyder det rigtig godt - ja, næsten for godt til at være sandt. For ud over, at jeg kan (hvis det altså kan lade sig gøre) droppe insulinen, så har en insulinindtagelse også den bagside, at den kan forkorte en diabetespatients liv - helt op til 10 år.

Der er altså en god grund til, at jeg læser den slags artikler,

Foto: Randi Krog Belseth

mandag den 29. december 2014

En mindre Zoo i haven

Råvildt i baghaven
Efterhånden kan vi skrive en hel del dyr til dem, der kommer igennem vor have her i Tejn.

Selv om vi har tre gange så mange rådyr på Bornholm, målt pr. indbyggere, end det øvrige Danmark, så hører det alligevel til sjældenhederne, at vi ser råvildt i haven, da vi bor i et mindre villakvarter i Tejn.

En halv time inden jeg tog disse billeder, gik min nabo og jeg på stien bag vore haver. Pludselig strøg der et rådyr gennem vor have og videre ned mod havsiden.


Kort efter dette billede blev taget, sprang rådyret galant over hegn og stendige
Nu er det altid sådan, at når der kommer et rådyr farende, kommer der som regel altid mindst et til, og ganske rigtigt kom der ikke bare et - men hele tre stykker til.


Mange dyr i haven

Her i haven har vi fasaner, vilde kaniner, harer og et fugleliv, der tæller alt fra høge, ørne, måger, duer, krager og spurve helt ned til den mindste rødkælk.

Også stålorme støder jeg på, som egentlig bare er et slags firben - bare uden ben!

Foto: Erik Krog

søndag den 28. december 2014

Team Tinkoff-Saxo i fare?

Den russiske ejer af cykelholdet Team Tinkoff-Saxo, er p.t. lidt fremme med forlydende om, at Vestens restriktioner mod Rusland kan betyde, at han er nødt til at lukke sit cykelhold. Den russiske Rubel er allerede halveret i værdi, hvilket betyder en større økonomisk belastning for cykelholdet.


Lukker cykelholdet?

Hvis denne tendens fortsætter, kan Oleg Tinkov, den russiske ejer af cykelholdet, meget vel presses til at lukke cykelholdet! Alle ved, hvor svært det er at skaffe nye sponsorer til cykelsporten - og især med så kort varsel, så det kan blive "spændende" at se, hvilke hold der stiller til start i det nye års store cykelløb! Og ikke mindst - hvis Team Tinkoff-Saxo lukker, - hvor forsvinder stjernerne så hen, og vil et andet "Østhold" fra Kasakhstan, Astana, så også være i farezonen?


Dopingsager

For Team Tinkoff-Saxo er krisen med sanktionerne én side af sagen, en anden sag, som presser sig på for holdet er, - den store dopingsag, som Michael Rasmussen startede ved sin dopingindrømmelse. Det var ikke småting af prominente navne som Michael Rasmussen diskede op med overfor Anti Doping Danmark, hvor bl.a. Bjarne Riis er nævnt - og den sag er på ingen måde afgjort, hvilket i værste fald kan koste Bjarne Riis jobbet som Manager i Team Tinkoff-Saxo.

Den tyske sprinterkonge, Marcel Kittel, mener også, at personen, Bjarne Riis, er et problem i cykelsporten, på grund af Bjarne's dopingindrømmelse i toursejren i 1996. Jeg kan kun være helt enig i den betragtning, men når det så er sagt, er der en del andre personer, vi i så fald, også skal have fjernet.

Den tidligere OL-vinder og dopingdømte Alexander Vinokourov, fra Astana, burde i så fald også fjernes, og fra dansk side har vi også en Jesper Worre, der i så fald burde fjernes, da manden er dopingdømt hele to gange - noget som DCU burde have gjort noget ved - for lang tid siden!


Sæt en streg i sandet

Hvis vi skal have totalt renset ud i cykelsporten af tidligere ryttere, som har haft fingrene lidt for langt nede i dopingkrukken, så var der nok ikke ret mange ledere tilbage - så er det sagt!

Vi må trække en streg i sandet. For i over 15 år, har der været en sand jagt på dopingsyndere i cykelsporten, så det kan ikke komme bag på ret mange cykelryttere i dag, som ikke kan holde nallerne for sig selv, når talen kommer på doping, at der nu vil komme en afregning - i en eller anden form!

Bjarne Riis, Jesper Worre, Alexander Vinokourov og alle de andre dopingsyndere i vor tids cykelsport, er alle et produkt af cykelsporten, på godt og ondt - og den historieskrivning sletter vi jo heller ikke i historiebøgerne?

lørdag den 27. december 2014

2. juledag på havnen



Det store mindeanker på havnen i Tejn
En lille billedserie

I går havde vi to graders frost om dagen her på Nordlandet. Da vi ligger meget tæt på Østersøen, som endnu ikke er afkølet på grund af det lune vejr, smeltede den sparsomme sne, som vi fik dagen før, meget hurtigt.

Der er stadig mange sejlbåde i havnen her sidst på året
















Det var noget andet på højlandet og østpå, her fik sneen lov til at ligge sig - og ikke nok med det, så havde Bornholm også sine første glatføreulykker, bl.a var der en bus der væltede. Joh, pressen havde da en del at skrive om!

Jeg kunne konstatere lidt is i havnen


Et noget mere "frostfrit" havnekontor end for fire år siden


















"Ertholm" ligger til kaj i Tejn, et sikkert tegn på, at vi er i vinterhalvåret

Der var ikke mange ude og gå i går, egentlig en skam, for vejret viste sig fra den gode side - helt uden regn, som vi har fået del af på det sidste.

Da jeg kom forbi "Skipperkroen" var der lige en gæst, der skulle ud og trække lidt "frisk luft" gennem et cigaretfilter. Indenfor lød det af bægerklang og sang, hvor en af John Mogensens kendte melodier blev mishandlet på det groveste. Men jeg er ret sikker på, at gæsterne på kroen havde det skægt.

En svane har fået øje på mig
Da jeg går ud mod indsejlingen til den lille havn, får en svane øje på mig, og straks sætter den en direkte kurs mod mig - i det håb, at jeg har nogle brødkrummer med til den. Men her må jeg skuffe Danmarks nationalfugl, der nok har bedst af, at klare sig med sin naturlige føde

Danmarks nationalfugl i Tejn havn

Foto: Erik Krog

fredag den 26. december 2014

Nu bliver det koldt - siger de på TV

Frosten kommer

TV har den mani, at når vejret bare er en lille smule fra det normale, bliver det kørt op i en dommedagstale, som tåler sammenligning med en nyhedsoplæser fra Nordkorea, der med skinger stemmeføring truer Vesten med atomangreb, bare fordi der er afholdt en militærøvelse lidt for tæt på deres grænser.

Vi kan bare tage den sidste "storm", der slet ikke kunne leve op til forudsigelserne. Bornholm var ikke desto mindre blevet lovet en storm af orkanstyrke, der mindst var på højde med den vi havde i 1999. Okay, vi havde da en kraftig vind på øen, men så var det altså heller ikke værre!

Nu er så gal igen, men denne gang er det frosten, der får en tur i den øvre del af skalaen. Vi kan forvente, at frosten kommer helt ned under de 10 minusgrader - altså på lokale steder, fortæller TV 2. Nu har vi altså vinter, så det kommer ikke bag på mig, at vi kan forvente den slags meldinger, som nærmest har fået karakter af en ekstraordinær nyhed.


Den norske vinter

Den gamle mineby i Norge, Røros, kender en del til ekstreme kuldegrader
Vor datter har efterhånden boet en del år i Norge, og der er de vant til - hver vinter - at have kuldegrader på 20 minusgrader og mere, hvilket de lige for tiden "nyder godt af". Det er heller ikke ualmindeligt, at de er nede på 25-30 frostgrader i Elverum, og myndighederne har lige udsendt et varsel om, at kuldegraderne kan komme meget længere ned, så det vil være en god ide, at have en del brændsel liggende.

Når nordmændene hører vor vejrmelding, trækker de blot på smilebåndet - og ikke meget andet!

Ca. 150 km nord for Elverum ligger den gamle mineby Røros. Da jeg besøgte minebyen for et par år siden, havde de den vinter været nede på 50 graders frost. Lige for tiden klarer byen sig med 35 graders frost.

Tror ikke der er ret mange i Norge, der tager sig af den danske vejrmelding!

Foto: Erik Krog

torsdag den 25. december 2014

Den 27. dec. 2010 i Tejn

"Indkørsel" fra Ågade til Krogen. Her kommer ingen ud.
For et par dage siden skrev jeg om den store snestorm på Bornholm for fire år siden, en snestorm, der forhindrede os i at komme af sted til en juleaften i Sønderjylland. Først den 29. december var der hul igennem til Rønne.

Jeg har nogle billeder fra den 27. december, der fortæller lidt om situationen i Tejn, som slet ikke var så hårdt ramt, som den øvrige del af Bornholm.

Det ser ikke så slemt ud, men hækken er lidt
over 2 m høj, så her ligger mindst 1½ m sne.











Fire år efter

Her, fire år efter, kan det godt føles lidt paradoks, at sidde her i juledagene, hvor regnen har haft overtaget juleaften, og når jeg så samtidig ser billederne, kommer situationen helt op til overfladen.

En ting var at grave sig ud, men hvor skulle jeg gøre af sneen?
Og så lå der endnu en god meter sne på carportens tag.




Carporten

Da vi havde gravet os ud på vejen, kunne jeg se taget på vor carport var tynget af sneen. Den tunge sne truede med, at carportens tag kunne bryde sammen, hvis der bare kom lidt mere sne. Derfor måtte jeg op på taget for at rydde sne, men helt let var det nu ikke, da det var gennemsigtige tagplastplader, der ikke kunne tåle man gik på dem, så jeg måtte først skrue nogle plader sammen, som jeg kunne stå på.

Bygningen med havnekontoret i Tejn havn, lignede en dybfryser


Havnen

Jeg har set på TV 2 Bornholm, hvordan der så ud på resten af øen, men med den sne vi havde fået her, havde jeg lidt svært ved at forstå det.

For godt nok havde vi fået så hatten passer, men de meldinger vi hørte og så fra resten af øen, slog vore snemængder i Tejn med flere længder.

Da jeg gik en tur ned på havnen, kunne jeg godt se, at bygningerne lignede noget, der havde fået frost.

I frost, sne og slud - fiskekutteren skal ud! Er han mon ved sine fulde fem?
Det var dog ikke de samme dynger sne, som lå lidt længere oppe i byen, hvilket der var en naturlig forklaring på. Havnefogeden havde fået fat i en traktor, der kunne skrabe sne - direkte ned i havnen.


På fisketur

I inderhavnen var der sågar en lille fiskekutter, der gjorde klar til en tur på Østersøen. Den havde jeg til gengæld lidt svært ved at forstå! Men vi var selvfølgelig meget tæt på nytår, så måske var det nytårstorsken, der skulle fanges?

video

Dog giver billederne og video'en alligevel en julestemning, selv efter fire år - i disse regnvejrstider! Men i dag, på første juledag, er sneen igen, lige så stille, begyndt at falde her på Bornholm.

Foto og video: Erik Krog

onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul til mine bloglæsere

Jul på Krogen
I anledning af julen, ønsker jeg mine bloglæsere en rigtig glædelig jul her fra Tejn på Bornholm.

I år bliver vi på Bornholm i julen, mens den øvrige del af familien fejrer deres jul - meget fjernt fra os, hvilket bare er en naturlig udvikling, som i alle andre familier, når "de gamle" er oppe i vor alder.

Vi er naturligvis blevet inviteret, men i denne tid, med chance for dårligt vejr og en rekord juletrafik, sætter rejselysten sig en del tilbage, for en dårlig oplevelse på den front, kan nemt ødelægge minderne om en god juleaften.

Glædelig jul fra Tejn
Men minderne fra vor jul, da børnene endnu var små og skolesøgende, tager selvfølgelig en del plads i hukommelsen i denne tid, og navnlig når vi er alene på denne juleaften.

Så tankerne i denne juletid går til vore kære, men også til vore venner og bekendte "over vandet" - og i det store udland, med et ønske om en rigtig glædelig og velsignet jul.


Bloggen til næste år

Og nu til noget helt andet! De sidste to år har jeg haft over 800 indlæg i alt på bloggen, med masser af billeder. Det er ret mange vil jeg påstå. Så næste år drosler jeg lidt ned på den aktivitet. Dog vil jeg blive ved med at skrive og tage billeder og lidt video, men slet ikke hver dag.

Foto: Erik Krog

tirsdag den 23. december 2014

Modersmåls undervisning

Mange nydanskere forstår ikke dansk

Da jeg læste om sagen vedrørende marokkaneren Sam Mansour, at han havde haft en tolk med i retten, undrede det mig meget, at en mand, som havde været i Danmark siden midten af 80'erne, endnu ikke forstod dansk. Det er helt ulogisk. Jeg kan kun tro, at manden på ingen måder vil integrere sig i vort samfund, for ikke engang det helt basale, som vort sprog, ville han lære.

Så kan man sige, at dansk er et ret svært sprog, men den køber jeg slet ikke - efter så land tid i landet. Da jeg kom til Færøerne i 1966, talte færingerne dansk til mig, da alle færinger er to-sproget. Jeg behøvede slet ikke sætte mig ind i det færøske. Men ganske langsomt sneg sproget sig ind i min hjerne, så selv om jeg ikke talte sproget, kunne jeg sagtens forstå det. Jeg begyndte endda at tale med enkelte færøske sætninger, selv om jeg slet ikke behøvede det! Og færøsk er ikke noget helt let sprog.

Så min påstand er, at Sam Mansour på ingen måde vil lære vort sprog - men det er han ikke alene om!


Australien anvender kun engelsk

Kun Australiens oprindelige befolkning har undervisning i deres modersmål
Nu har jeg også boet i Australien, og så kom jeg til at tænke på det land, som ud over aboriginere, kun består af udlændinge - modtager disse udenlandske skolebørn også modersmåls undervisning? Altså en undervisning tilsvarende den vi giver vore indvandrere.

Jeg kunne i min tid i Australien, slet ikke mindes noget tilsvarende som sker i Danmark.

Derfor rettede jeg spørgsmålet til min gamle ven på Tasmanien, hvis datter er skolelærer i Hobart. Og nej, der gives ikke modersmåls undervisning i Australien.

Der er dog en afvigelse i forhold til Australiens urgamle befolkning, som modtager undervisning i deres oprindelige sprog, samt, er der privat skoler, hvor der undervises for diplomatbørn - intet andet. Det er Australiens måde for at integrere de tilflyttere, der vælger at bosætte sig i landet.

Hvad er egentlig meningen med at have modersmåls undervisning i Danmark, som oven i købet koster kassen, når andre lande tilsyneladende har held med at integrere deres indvandrer uden dette specielle tilbud?

Foto: Erik Rudolf

mandag den 22. december 2014

Olieprisen er faldet meget, meeeeen ....

Olieprisen falder drastisk, men hvad med færgepriserne?
Der er noget der ikke passer. Da olieprisen steg mod skyhøje priser, satte færgetrafikken, fra Bornholm, priserne op, idet de skulle have dækket deres omkostninger.

Olieprisen på verdensmarkedet er siden faldet til under det halve, men det er tilsyneladende gået hen over hovedet på rederiet "Færgen".

Det var det samme med brødpriserne, da hveden steg på markedet, steg brødpriser endnu mere end hvedeprisen, men den forblev uændret, da hvedeprisen igen faldt. På samme måde med smør m.m., da fedtafgiften blev droppet. Kaffen steg voldsomt, da der havde været en dårlig høst i Brasilien på grund af frost. Men den "dårlige høst" er forlængst overstået, men kaffepriserne har låst sig fast.

Der er noget galt med vor prispolitik, for det er os forbrugere, der betaler gildet.

Foto: Erik Krog

Hvid jul på Færøerne

Der er sne på det lille juletræ i Thorshavn
Jeg her lige modtaget en mail fra Thorshavn på Færøerne, med en melding om, at det bliver en hvid jul på de Nordatlantiske øer.

Mailen var fra min gamle ven Jens, som i dag bor i Thorshavn med sin kone Ingibjørg. Som dokumentation for den hvide jul, havde Jens vedhæftet et billede af deres juletræ på terrassen fra deres stuelejlighed på Blómubrekka i Thorshavn.


Vejret på Færøerne

Nu kan jeg godt tvivle lidt på, at julesneen på billedet vil holde til jul, for hvis noget er skiftende på Færøerne, så er det vejret. En vinterdag skulle jeg en tur til bageren, og inden jeg nåede hjem igen, oplevede jeg regn, sne, slud og solskin på samme tur. På samme måde kunne det regne kraftigt på den ene side af fjeldet, mens der på den anden side var fuld sol over fjord og bygd.

Det lidt lune vejr på Færøerne om vinteren skyldes Golfstrømmen, som rammer de stormomsuste øer, derfor oplever man aldrig den hårde frost over længere tid. Sneen, som kan falde i større mængder, kan forsvinde den næste dag på grund af regn, så derfor er snerydning ikke det største erhverv om vinteren. Derimod er snekæder på biler ret udbredt, da der slet ikke bliver ryddet sne.


Julehilsen fra Bornholm

Med dette indlæg, sender jeg en varm julehilsen til alle mine venner og bekendte på Færøerne, med håb om et glædeligt og lykkebringende nytår :)

Udsigt over Thorshavn
Foto: Jens S. Holm og Erik Krog

søndag den 21. december 2014

Er erhvervslivet taberen?

På under to år indkasserer staten i omegnen af 80 milliarder kroner, idet to millioner danskere har omlagt deres pension! Selve omlægningen har den gullerod, at danskerne kan score en skatterabat på 2,7 procentpoint, hvilket har fået de fleste ud af starthullerne.

Betyder omlægningen af kapitalpensionen til den nye pensionsform, aldersopsparing, at det staten i år får ind i indtægter, går fra de muligheder, som erhvervslivet kan låne til at etablere flere arbejdspladser i Danmark?


Ny politik?

Eller sagt på en anden måde. Har vor regering nedprioriteret oprettelsen af flere arbejdspladser til fordel for indtægter til statskassen?

lørdag den 20. december 2014

Sne på Bornholm - for fire år siden

Det ser hyggeligt ud, men vi var helt isoleret fra den øvrige del af øen
Som situationen er lige for tiden, er der slet ingen chancer for en hvis jul i Danmark - og da slet ikke her på Bornholm. For fire år siden skulle vi have fejret julen sammen med familien i Sønderjylland, men vejret ville det anderledes.


Begravet i sne

Op til jul væltede sneen ned, og gjorde det helt umuligt at komme fra Tejn til Rønne, og dermed videre tværs over Danmark, så vi måtte melde afbud til selve juleaften, og håbe på, at vi så kunne komme en dag eller to senere.

Sneen var smuk, men julen måtte vente i det Sønderjyske
Situationen på Bornholm blev helt kaotisk, for alle veje var lukket. Ikke engang de større veje kunne holdes åbne, og på de mindre veje lå sneen meterhøj. Forsvaret måtte indsætte bæltekøretøjer i tilfælde af sygdomme og udbringelse af mad og livsvigtig medicin.

Julegæster, som ankom til Rønne med skib, måtte overnatte i bl.a. idrætshaller, da det var umuligt at komme videre.

Nogle af mine venner i Allinge, skulle have besøg af deres mor/mormor på 90 år. Den ældre dame kom helt fra Skovlunde, og et forsøg på at køre til Allinge, måtte afbrydes langt inden de nåede til Hasle. Derefter gik turen tilbage til Rønne, hvor de næste par dage blev tilbragt i en idrætshal - og her blev det til en uforglemmelig juleaften/dage, sammen med en masse andre i samme situation.

Brugsen i Tejn fik meget hurtigt mangel på dagligvarer

Sønderjylland

Atter måtte vi ringe afbud til Sønderjylland, og afvente situationen. Vi havde ikke købt ind til julen her i Tejn, men heldigvis havde vi nok i fryseren, for der var ikke meget hjælp at hente i vor lokale brugs her i Tejn.

Selv om vi havde fået en del sne her på Nordbornholm, var det slet ikke i de mængder, som den øvrige del af øen havde fået. Men det indebar, at vi ikke kunne få dagligvarer til Tejn, da alle veje var lukket. I løbet af et par dage lignede Dagli'Brugsen en sovjettisk købmand under udsalg. Langt de fleste hylder var tomme.

Den hvide jul havde sænket sig over Tejn på Bornholm
Først den 29. december kom vi af sted, men vi kørte på "listefødder" ad kystvejen ned mod Rønne.

Birthe sad med videokameraet under hele turen, for det var kæmpe snedriver vi kom igennem. Mange steder var kun ét spor farbart, hvor der i sporet var ryddet en lille plads, hvis vi kom ud for modkørende biler.

Når vi passerede sidevejene, kunne vi slet ikke se nogen vej, men kun snedriver på omkring 3 meter i højden, mange steder var driverne endnu højere.

I Sverige var der også en del sne, men slet ikke i de samme mængder, som dem vi lige havde kørt igennem på Bornholm. Da vi kom over Øresundsbroen, blev det heller ikke noget problem at fortsætte den videre kørsel til Sønderjylland, hvor vi så kunne holde en meget forsinket jul med familien.

På den anden side, kom vi tidsnok til nytårsaften :-)))

Foto: Erik Krog

fredag den 19. december 2014

Håber Mansour får to ekstra år i Danmark

Statsadvokaten i København har anket dommen på fire års fængsel, som retten på Frederiksberg dømte Sam Mansour til tidligere på måneden.

Når jeg håber den terrordømte, Sam Mansour, får to år ekstra til i Danmark, skal det ses i det sammenhæng, at mandens fængselstraf forøges med de omtalte to år, så den samlet straf bliver på seks års fængsel. Når det så er sagt, håber jeg også han efterfølgende bliver udvist af det land, som han har levet på nas af, siden han ankom til Danmark midt i 80'erne.

Efter min bedste overbevisning, har Sam Mansour udført landsskadelig virksomhed. Og andre indvandrere, der også har fået dansk statsborgerskab, med hang til at udføre terrorvirksomhed i Danmark, har på ingen måde fortjent deres danske statsborgerskab - tværtimod!

I går så jeg et billede af en bil i Aarhus, som havde et af de kendte sorte flag i bilens bagrude, flaget som ISIS fører sig frem med i Mellemøsten. Danmark er i direkte krig mod ISIS, idet vi har F-16 jagerfly i kamp mod vore fjender. Dermed er tilhængere af ISIS fjender af Danmark, og skal behandles som sådan.

Jeg vil godt understrege, at mit syn på ovenstående, ikke har det mindste at gøre med de muslimer, som er integreret i det danske samfund, og fungerer på lige fod med de øvrige danskere. Disse mennesker er og bliver en accepteret del i Danmark.

torsdag den 18. december 2014

De sidste skal blive de første ..

Jeg var dagens sidste patient på kirurgisk ambulatorium
Som der står skrevet i de hellige skrifter, så skal de sidste blive de første, men den udlægning gælder nok ikke på vore hospitaler. Jeg sad nemlig ret lang tid på Bornholms Hospital i går, for at få den endelige "dom" på mit højre knæ, som jeg har en del problemer med.

Nu var jeg den sidste i rækken af dagens patienter, så da overlægen hentede mig, var han fuld af forklaringer over den lange ventetid jeg havde været igennem. Men nu er det lidt svært at afse den rigtige tid til hver patient, så jeg slog det bare hen som, at det var helt i orden, hvilket det selvfølgelig også var.


Det gamle knæ

Jeg havde slidgigt i knæet, kunne overlægen forklare. Navnlig var det ydersiden af knæet, det var galt med, da der ikke var nogen form for brusk tilbage. Overlægen forklarede, at mit knæs tilstand var det samme som to stykker sandpapir mod hinanden, hvilket nok er meget tæt på sandheden.

Kirurgien indenfor udskiftning af knæ - på mit problem, er ikke god nok endnu, mente overlægen, hvis jeg altså ville fortsætte med at cykle! Så jeg bider det i mig nogle år endnu, og fortsætter på landevejen indtil knæet selv siger stop, da det går kun én vej -

- for, så længe jeg kan cykle uden stok, bliver jeg ved ;)

Foto: Erik Krog

onsdag den 17. december 2014

Damelandsholdet i håndbold

Af og til spiller vore kvinder ret spændende håndbold, men nogle gange lidt for spændende.

Hvis vi skulle gå efter resultatet af den sidste Golden League turnering, som afsluttede umiddelbart inden Europamesterskaberne i Ungarn startede, var Danmark klar favorit til at vinde Europamesterskabet, sagde vore evige rivaler i Norge, da danskerne gjorde rent bord i Norge.


Kampene i Ungarn

Så da vi kom til den indledende runde under Europamesterskabet, kunne vore damer slet ikke leve op til resultatet af turneringen i Norge, da de kun fik et enkelt point med i mellemrunden. Dette gav et noget uventet pres på pigerne, som nu skulle vinde alle deres kampe for at gå videre i turneringen - hvis altså Norge også gjorde det.

Indtil nu, har pigerne kunne leve op til dette krav, hvor de kun er et enkelt point fra videre deltagelse, for Norge har helt levet op til vore forhåbninger. Der-ud-over har enkelte andre kampe gjort, at Danmark nu kun behøvet det omtalte enkelte point i aftenens kamp mod Spanien. Men på tabskontoen, mht. spillerskader, ser det slet ikke for godt ud.

Så, endnu engang, skal vi se en spændende kamp i aften - og måske, igen, lidt for spændende, for Spanien har vist et ret stærkt hold!

tirsdag den 16. december 2014

Demonstration i Rønne

Demonstranterne havde et klart budskab
Da jeg i går kom gående hen ad gågaden i Rønne, kunne jeg skimte en større menneskemængde lige bag det store juletræ på Store Torv. "Okay", tænkte jeg, "Rønne går godt nok op i det med julen", for det kunne næsten ikke være andet i denne tid - og så lige ved Bornholms største juletræ!

Men det viste sig at være en demonstration af flygtninge fra Eritrea.

De gjorde også opmærksom på en bestemt rapport








Politiet tilstede

Det bornholmske politi var tilstede ved demonstrationen, der havde haft et forløb gennem Rønnes gader og hen til Store Torv, men som alt i alt forløb meget fredeligt.

Demonstranterne havde tilsyneladende "bare" et budskab, der skulle afleveres, et budskab om, at asyl ikke kun er priviligeret til de få udvalgte, men derimod en menneskeret. Heller ikke den omtalte rapport fra Udlændingestyrelsen, var faldet i god jord, en rapport, som Justitsministeriet har en masse kvaler med.
De fremmødte var varmt klædt på

Politiet holdt sig i tilpas afstand, dog stod en enkelt politibil parkeret ikke så langt fra demonstrationen.

Lige overfor demonstranterne stod et par politifolk og hyggesnakkede. Men de kunne ikke skjule, at de trods alt var på arbejde, for der var ikke meget, der ikke blev observeret i den samlede menneskemængde på torvet.

En enkelt politibil var til stede på torvet
Det er ikke hverdagskost at se dette billede på torvet i Rønne

Vejret var ikke det bedste, for en mindre støvregn i december gjorde sit til, at de noget mere varmevante fra Eritrea, havde deres problemer med at holde varmen, selv om de var godt klædt på til opgaven.

De demonstrerede ønskede ligeledes at gøre opmærksom på, at de ikke er økonomiske flygtninge, men, at de er politiske undertrykte i hjemlandet, hvor menneskerettighederne ikke bliver overholdt.

Foto: Erik Krog

mandag den 15. december 2014

Færøske billeder

Fra det gamle Thorshavn, tæt på havnen
De, som har været på Færøerne, ved også, hvad de skal se efter, når de går ture i Thorshavn, for her trækker den gamle bydel - og navnlig Tinganes. For mig er det helt sikkert den gamle bydel, der trækker mest, men her har jeg også en hel del minder fra.

En passage fra Tinganes ud til havnen










Den gamle bydel

Jeg havde, dengang jeg boede i Thorshavn, venner som boede i de gamle huse bag ved Thorshavns meget idylliske gamle boghandel.

Der var noget særligt at træde ind i disse gamle bygninger, for selv om flere af dem var ombygget, efter datidens nye målestok, så kunne man godt fornemme, at der her, mellem de gamle trævægge, var der en historie, som ville have været guld værd at få fat i. Historier, der fortalte om den barske tid, der engang var hverdag i dette Nordatlantiske samfund.

Den gamle boghandel i Thorshavn


Kunstnere

I sådan et samfund, kommer man helt automatisk til at tænke over tilværelsen, på en helt anden måde end i det "syddanske rige", derfor er der også en del kunstnere på Færøerne.

Her, ved dette vindue, på Hotel Hafnia i Thorshavn, sad jeg og spiste min 
morgenmad på min første dag på Færøerne, midt i september måned i 1966.
De mange motiver, der findes overalt på Færøerne, har fostret mange kendte malere i tidens løb. Men motiverne, de mange små bygder og de endnu flere indtryk, som påvirker én gør, at samfundet også består af en hel del forfattere. Jeg har været så utrolig heldig, at have hilst på en del af dem i min tid på Einars Prent og Forlag.


En tysk maler

Jeg begyndte da også selv at male i min fritid. På et tidspunkt havde jeg en del færdige billeder, som jeg blev opfordret til at  bidrage med på en udstilling sammen med en tysk kunstmaler, Volker Emanuel Behrens.

Jeg husker den færøske presse kom til stede på udstillingen, hvor vi begge blev rost for vore værker. Jeg fik oven i købet solgt et maleri til det færøske lagting, så helt dårligt gik det da ikke. Den tyske maler døde kort efter, da han ikke kunne tåle kulde, så en dag, da han gik ud i en blæsende kulde, bukkede han under og døde kort efter.

Tjørnuvík, med Risin og Kællingen. Her i solens røde farve i skyer og hav

Tjørnuvík

Tjørnuvík er, ligesom Saxun, noget helt specielt, som ingen turist må køre udenom, når de er kommet til Færøerne.

Ud over, at opleve noget af det smukkeste som Færøerne kan byde på, ser vi også Risin og Kællingen. Det er to store stenstøtter på henholdsvis 68 og 81 meters højde. Stenstøtterne kan også ses fra Eiði på Østerø.

Sagnet fortæller, at kællingen siger til Risin, "Kom lad os trække øerne op mod Island", men ak, de blev overrasket af morgensolen og forvandledes til to stenstøtter. Man kan da også se en sprække i fjeldet bag dem, så de har trukket med en gevaldig kraft - fortæller sagnet videre!

Fuglefjord, her med udsejlingen mod Klaksvík

Fuglefjord

Her tager jeg endnu et tur til Fuglefjord. Billedet er et papirbillede fra omkring 1988, som jeg har scannet ind, men ikke desto mindre, er det et billede jeg holder rigtig meget af.

Vejret var helt klart, den dag Birthe og jeg var på vej mod vandfaldet, da jeg tager dette billede. I dag er der bygget mange flere huse op ad fjeldet til venstre i billedet.

Foto: Erik Krog

søndag den 14. december 2014

Politikere taler usandt, andre lyver

Hver gang vi oplever en politiker stikke en lodret løgn, så skriver pressen, efter oplysningen fra politikeren, at vedkommende har talt "usandt". Man hører aldrig, at politikeren indrømmer, at de har stukket en løgn - for det er reelt det samme.

Dog er vi blevet bekendt med begrebet "en nødløgn", som efter sigende skulle være lovlig - når det altså drejer sig om ansatte i Justitsministeriet. For alle andre dødelige, er en nødløgn stadig det samme som en løgn!


Karen Hækkerup lyver

Den tidligere Justitsminister, Karen Hækkerup (S), fyrede en direkte løgn af for åben TV-skærm, da hun blærede sig med, at det var hende, der havde sat en undersøgelse i gang i Eritrea - og ikke Udlændingestyrelsen. Denne udtalelse har Karen Hækkerup siden måtte æde i sig og forklare, at hun havde talt "usandt"!

Det kan godt lyde lidt paradoksalt, at vi i Danmark har et Justitsministerium, der har et problem med sandheden!

Er vi begyndt at nærme os tilstande som i "Tamilsagen?"

lørdag den 13. december 2014

Ulvejagt i Dyrehaven?

Et rådyr er blevet dræbt i Dyrehaven ved København - enten af en stor bidsk hund, eller af en ulv!?

Det der med en ulv i Dyrehaven lyder lidt underligt - men mindre den er undsluppen fra en indhegning, som myndighederne ikke har kendskab til?

Nu er der sat en storstilet jagt ind på at finde et større rovdyr, der kan have nedlagt rådyret.

Men hvis der er tale om en ulv, kan det vel næppe have mere interesse end ulvene i Nordjylland, hvor flere fåreavlere har mistet en del får på den konto? For her er der på intet tidspunkt indsat flere jægere for at få fat i ulvene, så hvorfor skulle det være mere vigtigt i nærheden af København?

Da ulven gjorde sit indtog i Jylland kom der bl.a. disse udtalelse:

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, mener, at vi i Danmark må acceptere, at ulven gør sit indtog i Danmark!  
Da ulven er tilbage i den danske natur, har det fået mange naturelskere til at udtale sig om, at der er plads til ulven i Danmark, samt - at, der er føde nok til omkring 100 ulve i form af råvildt, mus m.v. Så den side af sagen skulle være i orden.

Da ulven kom til Jylland, skrev jeg på min blog:

Jeg går ud fra, da ulven indvandrer fra Nordtyskland, at der "bare" er tale om, at ulven skal opholde sig i Jylland, for jeg er ret sikker på, at hvis ulven, på en eller anden måde, også slår sig ned på Sjælland (måske endda Nordsjælland?), vil piben nok få en anden lyd!?!

Nu er det jeg fornemmer en hysterisk hylen fra København, for de har bestemt ikke tænkt sig at have bidske hunde eller ulve gående rundt i den fredelige Dyrehave. Men det er naturligvis helt i orden, at ulve færdes frit omkring i det nordjyske?!

fredag den 12. december 2014

Malala - et lys i mørket

Da jeg første gang hørte, at Malala Tousafzai fra Parkistan havde fået Nobels fredspris 2014, blev jeg rigtig glad, for om nogen havde denne spinkle pige fortjent en anerkendelse af dette format.

Malala Tousafzai's religion er Islam, og hun er i den grad et levende bevis på, at Islam er meget andet end den form for Islam, som ISIS og Taliban står for.

I onsdags modtog Malala Tousafzai Nobels fredspris i Oslo, en fredspris hun delte med den indiske Kailash Satyarthi (Hindu), for deres kamp for børns rettigheder og ret til uddannelse.

Den parkistanske pige er bare 17 år, men for to år siden forsøgte talibanske tilhængere at myrde hende ved at skyde hende i hovedet, da hun var på vej hjem i skolebussen.


Til Birmingham i UK

Malala var ilde tilredt af skuddet i hovedet, og det stod hurtigt klart, at hospitalerne i hendes hjemland ikke kunne redde hende. Hun blev derfor i hast sendt til Birmingham, hvor et hospital, der havde specialiseret sig i krigsofre, stod parat til at gøre deres bedste for at redde den 15 år gamle skolepige. Og man må til hospitalets ros sige, at de har gjort er fantastisk stykke arbejde, selv om operationen har været meget omfattende.

Det Malala kæmper for, er børnenes - og navnlig pigernes ret til uddannelse i de muslimske lande. Hendes far har altid bakket hende op i denne kamp, en kamp, som de rabiale muslimer, for enhver pris vil forpurre.


Sharia

Her i Danmark har vi også muslimer, der hellere end gerne vil have Sharialoven indført i Danmark, en lov, der går ind for forfølgelse (henrettelse) af homoseksuelle, stening af utro kvinder, afhugning af lemmer ved f.eks. tyveri, undertrykkelse af kvinder, ingen skoleundervisning af piger og meget andet af samme skuffe. Hvis disse muslimske kræfter vil have denne vanvittige sharialov at leve efter, så burde de finde sig et andet land, der går ind for dette vanvid.

 For mig lyder det som om, at de muslimske mænd er hunderæd for deres kvinder?

Derfor er det et lys i mørkets kræfter, at en skolepige, som Malala, rejser sig og viser, at Islam er andet end død og ødelæggelse. Der kræves et enormt mod til det hun har udrettet, et mod, som vi, i det trygge Danmark, sikkert ikke har begreb om.


Malalas tale

Jeg skal ikke gengive Malalas tale her, men kort sige, at det var en fantastisk tale, der rørte tilhørerne - og os ved TV-skærmene, meget dybt.

Malala sagde i talen til sine forældre, at hun takkede dem for deres ubetingede kærlighed, samt, takkede hun sin far for, at han ikke stækkede hendes vinger - men lod hende flyve!

Til sidst bad Malala de tilstedeværende ved prisoverrækkelsen om, at ligge den ene hånd på hjertet, lukke øjnene og mærke deres indre barn - og afsluttede sin tale ved at sige: "Lyt til det barn - vær sød at lytte. I dag ser jeg tusindevis af Mahatma Gandhi'er, Nelson Mendala'er, Martin Luther King'er, der kalder på os. Lad os demokratisere viden. Lad os gøre retfærdighed universel. Lad os globalisere medfølelse.

Ligegyldig hvor mange våben ISIS og Taliban har, slår det aldrig Malala Tousafzai evne til at formulere sit budskab. Og Malalas budskab går rent ind og ISIS og Taliban står tilbage som de rene primitive rabiale voldsmænd, som de vitterligt er.

torsdag den 11. december 2014

Søren Pape's afskedsreception til en lille kvart million kroner

En ting må man lade Søren Pape Poulsen (K), det der med at spise på kommunens regning, er han ret god til - den ros skal han alligevel have.

Sidste år betalte Viborg kommune i alt kr. 1.330,- for en tre retters kromiddag incl rød- og hvidvin for Søren Pape Poulsen og dennes kæreste, Josue Medina Vazquez. Tænk engang, at invitere sin kæreste ud og spise - på kommunens regning?!?


Dyr afskedsreception

Nu er der tale om en afskedsreception for Søren Pape's afsked som borgmester i Viborg, da han jo som bekendt blev valgt som de konservatives formand. Der var mad til 500 gæster, 124 flasker vin i det lokale musikhus, Tinghallen. Dertil var der sågar hyret en videofotograf, som filmede hele begivenheden med skåltaler - og ikke mindst, et minde om/til de mange gæster.

Hele regningen beløb sig til 241.528 kroner - eller seks gange dyrere end den slags seancer plejer at koste. Om Søren Pape også benyttede denne lejlighed til at håne de arbejdsløse med ord som, "Får de da ikke noget at spise?" melder historien ikke noget om.

onsdag den 10. december 2014

Solopgang over Nørremosen

Solopgangen over Nørremosen, her fanget af Joel Andersen
Typografen og fotografen, Joel Andersen, skrev som emne "Decemberbilleder" på sin e-mail til mig i mandags. Det var ikke helt det indtryk jeg fik af billederne, da jeg så dem, men vi oplever jo også klimaforandringer overalt på kloden.


Sne i Norge

Det lune efterårsvejr er jo fortsat langt ind i december, så indtil nu, skal vi se langt efter noget, der bare minder om sne. Det er noget andet i Norge, de har allerede haft sne meget længe.

Nu gør det bestemt ikke noget for forholdene her på Bornholm, for vinteren kan for vor skyld godt vente på sig. Vi har før sneet inde her i Tejn - endda så meget, at vor Dagli'brugs var ved at løbe helt tør for varer. Bare sådan noget som mælk, blev meget hurtigt en mangelvare i det lille fiskerleje. Så forholdene på Bornholm og i Norge, kan slet ikke sammenlignes, når vi taler sne.


Nørremose ved Kregme

Nørremosen ligger mellem Kregme og Arresø - eller lige syd sydvest i forhold til Arresø. Når jeg ser på kortet over det område, som Alice og Joel Andersen bor i, må det siges, at være noget af en naturperle, som har rigtig meget historieskrivning på bagen.

Nørremosen i dagslys. Det ligner ikke helt et decemberbillede, men flot er det.

Og det er netop historieskrivningen, jeg er dykket ned i, da jeg modtog billederne fra Joel Andersen, for selv om jeg har cyklet en del i det område i mine yngre dage, samt, at min mor er født i Hundested - og familien den vej rundt, er meget kendt i Frederiksværk og omegn, så er der rigtig meget, jeg overhovedet ikke ved om denne skønne egn.


Arresø skabes

Som skrevet ligger Nørremosen ved Arresø, og Arresø er faktisk en del af en havbund, der har forbindelse med Kattegat. For 4000 år siden, førte landhævninger til, at Arresø blev afskåret fra Kattegat. Arresø havde dog et afløb til havet, men sandflugten i 1500-tallet gjorde, at kystlinjen blev forrykket.

Vandstanden i søen begyndte at stige i 1698, da sandflugten satte sig på søens eneste afløb. Dette førte til større oversvømmelser, så derfor blev der gravet en kanal i 1719. Kanalen blev starten til en større industri, som senere udviklede sig til byen Frederiksværk.

Ladegårdssøen ved Arrenæs. Man kan lige ane Arresø i baggrunden
Moserne Nørremose, Kregme Mose og Ølsted Mose er lige op til Arresø, hvor de ligger i lavtliggende områder - men på hævet havbund!

Dette giver landskabet et særpræg, som er blevet en vigtig del at bevare for eftertiden, hvilket alle i den omegn er helt klar over.


Ladegårdssøen

Ladegårdssøen er en mindre sø lige lidt syd for Arresø. Søen er også kendt for "Put & Take" fiskeri, som ligger i et meget smukt naturområde. Fiskeretten forpagtes af Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening - har jeg læst mig til. Der er udsat ørreder i søen, men der er ligeledes en flot bestand af de mest almindelige søfisk, så som skaller, sudere, brasen, karper, gedder og aborrer.


Nærbillede af et ahornblad
Efterårsblade

Nu har fotografen ikke helt svigtet sin niche i denne sending, for der er også nærbilleder af naturen.

Som det kan ses, er der nogle meget flotte billeder af ahornbladet - med vanddråber, som bestemt ikke gør billedet dårligere. Jeg har selv taget billeder af roser, hvor der er vanddråber på, og jeg syntes billedet får det ekstra liv, som gør det til et aftryk af naturen.

Et ahornblad fra bagsiden
Selve ahorntræet er et usædvanligt sejlivet og hårdt træ, som ikke bare giver op, selv om træet er fældet - hvilket jeg kan tale med om her på adressen.

Hvis man ikke har planlagt, at have ahorntræer for tæt på sit hus, er det sikkert en god ide, at fælde træet, for det er et stort træ, hvor stammen som ofte er gaffeldelt.

En ahorn er ikke bare sådan at holde nede
Da rodnettet er højtliggende, med meget tætte forgrenede hovedrødder, kan træet godt være i farezonen i stærk stormvejr, på samme måde som grantræer, hvor rodnettet, på samme måde, er højtliggende.

Nu er det ikke "kun" ahorn, som fotografen er faldet over, for der er også blevet plads til et egeblad.

Ligesom ahorntræet, har vi også en del egetræer i vort nabolag, og hvis jeg ikke slog vor græsplæne, så ville plænen være fyldt med egetræer, for overalt kan jeg se små egetræer spire op af jorden, Så en del af min tid i haven går med, at holde små egetræer og ditto kirsebærtræer nede.

Det er ikke for ingenting, at jeg har fældet omkring 80 træet i vor have de sidste 10 år.

Det kendte egeblad på jorden ved Kregme


Støvbold

Også en meget moden støvbold har ikke undgået fotografens skarpe blik.

Sæsonen for støvbolden går fra juni til oktober, så der er en god grund til, at denne støvbold er lidt overmoden.

Denne støvbold kan vist ikke blive meget mere moden
Støvbolden vokser i smågrupper, men hvor den rigtig trives, kan den vokse ud i store "hekseringe", og så bliver de næppe så morsomme i en have, for det er mere end svært at få bugt med svampe.

Selve frugtlegemet er kugleformet og kan blive fra 10-40 cm. Der er eksempler på helt op til 50 cm i diameter!

Selve skallen er ca. 1 mm tyk og mat. Først er den helt hvid, men bliver senere brunlig.

Når man trykker på frugtlegemet, sendes der millioner af sporer bort med vinden.

Svampen kan spises så længe den er helt hvid indvendig, og er uden nogen udpræget smag, der mere må betegnes som mild. Svampen kan ikke forveksles med andre svampe.

Til sidst har fotografen leget lidt med sit første fag, typograffaget. Da vi i sin tid blev typografer (ja, jeg er også typograf, - og siden litograf), var det et helt andet fag, end det er i dag. Jeg vil endda gå så langt at skrive, at faget overhovedet ikke findes mere. I dag er det grafikere, som sidder ved computere, samt har trykkerne også computerstyrede farvekasser og meget andet. I vor tid var typografaget et håndværk. Det vil jeg slet ikke kalde det længere.

Her er den gamle typograf leget med computerens anvendelser for tidens teknik. Og selvfølgelig skulle dette billede da med.
Foto: Joel Andersen

tirsdag den 9. december 2014

Olieforureningen ved Lillebælt

Hvis en grundejer får en læk i sin olietank, kommer politi og det lokale brandvæsen farende med blå blink og horn, og den uheldige ejer får et påbud om, at få ryddet op i forureningen omgående, for ellers vanker der tvangsbøder og meget andet skummelt, som myndighederne har af midler og metoder mod dette uvæsen. Joh, i Danmark vil vi ikke finde os i, at vor jord - og navnlig vort livsvigtige grundvand, bliver forurenet.


Shell forurener

Noget helt andet er, at hvis det drejer sig om en oliegigant som Shell, der forurener - altså en forurening, der bare siger spar 2.

I det tilfælde sker der ikke en skid - ikke engang, at Shell bliver påbudt at rydde op efter sig!

For 30 år siden opdagede man en olielæk i en af de store tanke fra Shell's havneterminal i Fredericia, hvor der sivede 150.000 liter olie ud i jorden, så jord, strand, grundvand og hav blev stærkt forurenet. Ja, og ikke nok med det, forureningen er tilligemed giftigt for mennesker og dyr, så nu er hele området hegnet ind med advarselskilte om giftfaren.


Hvorfor er intet gjort?

Olielækken blev opdaget i midten af 80'erne, og i dag siges der, at man ikke kan tvinge Shell til at rydde op efter sig selv - så mange år efter forureningen startede, idet der er gået for lang tid?!? Nu er det altså ikke en ny opdagelse, så hvorfor har myndighederne ikke udsendt et påbud til Shell om oprydning, samt, at få de store olietanke bragt i forsvarlig stand?

For mig lyder det manglede påbud som, at enten har myndighederne sovet i timen, eller også har de givet Shell nogle "fordele" som ikke engang en grundejer kunne drømme om. Når det så er sagt, så er både Shell og myndighedernes ageren i sagen totalt uansvarlig. Det er muligt, at Shell ikke kan røres på grund af myndighedernes sløve holdning, men måske kan de ansvarlige myndigheder så drages til ansvar?


Hvem får regningen?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at oliegiganten Shell skal betale for oprydningen, men det bliver der sikkert ikke noget ud af. Det næste må så være, at de ansvarlige personer i kommunen burde gøres personlig ansvarlig, men det ender sikkert som det plejer, at skatteyderne kommer til at hænge på regningen efter oprydningen -

- er det i orden?

mandag den 8. december 2014

Minder fra Færøerne

På vej ned mod Nordragøta - set fra Fuglefjordssiden
Jeg sad i går og genså nogle billeder fra Færøerne, hvor jeg og Erik Rudolf var tilbage i 2006. Det var første gang Erik Rudolf var på "vore øer", (som vi plejede at kalde dem), efter han forlod Færøerne i 1969.


Rudolfs gensyn

Det var faktisk meget rørende at høre Rudolfs gensynsglæde, da vi fløj ind over Store Dimon og de øvrige øer, for der lå mange følelser bag dette gensyn. Han havde virkelig set frem til denne tur, efter han havde tilbragt så mange år i Australien.

Fuglefjord i gadebelysningens skær
Nu er det ingen hemmelighed, at jeg har et godt øje til Fuglefjord, og det blev ikke mindre af, at en god ven, Petur Martin, sørgede for vort ophold i bygden uden beregning - og så fik vi oven i købet en hel underetage i et hus for os selv.

Det er det man kalder færøsk gæstfrihed.

Min gamle ven, Jens, en "sønderjysk færing" fra Røde Kro, som boede i Fuglefjord med sin færøske kone, kørte os rundt på mange af øerne, så vor tur blev noget større, end vi havde turde håbe på.

Et af de få billeder, der findes af Jens og jeg


Færøske billeder

Et godt sted for fotomotiver er helt sikker på Færøerne. Da vi havde indlogeret os på fjeldsiden, med udsigt ud over bugten til Fuglefjord, var det ved at blive mørkt, og det syn kunne Erik Rudolf slet ikke stå for, for hele Fuglefjord var badet i bygdens lys. Rudolf fandt hurtigt sit kamera og stativ frem, og kort efter var det ønskede motiv i kassen. Det var et billede, der skulle vises frem på Tasmanien.

Dagen efter var vi på vej mod Thorshavn med Jens. Da vi var kommet op over bakken fra Fuglefjord, gik vejen nu hurtigt ned med Nordragøta. Erik Rudolf kunne slet ikke få nok af den færøske natur, og pludselig råber han højt til Jens, at han skal stoppe bilen - nu!

Foran os lå et motiv, hvor lyset gennem et større hul i skylaget, gav et helt fantastisk lys i havet, over bygd og fjelde. Det var det, der fik den gode Rudolf til at "flippe helt ud". Jens stoppede bilen, og vor australske gæst var meget hurtigt ude af bilen. Kort efter sad han veltilfreds igen på bagsædet. Han havde fået det ønskede motiv i kassen.

Der findes mange andre billeder fra den rejse, men disse to omtalte billeder havde deres helt egen historie.

Foto: Erik Rudolf