tirsdag den 16. december 2014

Demonstration i Rønne

Demonstranterne havde et klart budskab
Da jeg i går kom gående hen ad gågaden i Rønne, kunne jeg skimte en større menneskemængde lige bag det store juletræ på Store Torv. "Okay", tænkte jeg, "Rønne går godt nok op i det med julen", for det kunne næsten ikke være andet i denne tid - og så lige ved Bornholms største juletræ!

Men det viste sig at være en demonstration af flygtninge fra Eritrea.

De gjorde også opmærksom på en bestemt rapport








Politiet tilstede

Det bornholmske politi var tilstede ved demonstrationen, der havde haft et forløb gennem Rønnes gader og hen til Store Torv, men som alt i alt forløb meget fredeligt.

Demonstranterne havde tilsyneladende "bare" et budskab, der skulle afleveres, et budskab om, at asyl ikke kun er priviligeret til de få udvalgte, men derimod en menneskeret. Heller ikke den omtalte rapport fra Udlændingestyrelsen, var faldet i god jord, en rapport, som Justitsministeriet har en masse kvaler med.
De fremmødte var varmt klædt på

Politiet holdt sig i tilpas afstand, dog stod en enkelt politibil parkeret ikke så langt fra demonstrationen.

Lige overfor demonstranterne stod et par politifolk og hyggesnakkede. Men de kunne ikke skjule, at de trods alt var på arbejde, for der var ikke meget, der ikke blev observeret i den samlede menneskemængde på torvet.

En enkelt politibil var til stede på torvet
Det er ikke hverdagskost at se dette billede på torvet i Rønne

Vejret var ikke det bedste, for en mindre støvregn i december gjorde sit til, at de noget mere varmevante fra Eritrea, havde deres problemer med at holde varmen, selv om de var godt klædt på til opgaven.

De demonstrerede ønskede ligeledes at gøre opmærksom på, at de ikke er økonomiske flygtninge, men, at de er politiske undertrykte i hjemlandet, hvor menneskerettighederne ikke bliver overholdt.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar