tirsdag den 30. december 2014

For godt til at være sandt?

Af og til hører eller læser jeg om nye tiltag indenfor forskningen af diabetes, men at vi diabetikere skulle kunne helbrede os selv, lyder for godt til at være sandt!

Forskningen (som oven i købet er en dansk forskning) har taget sit udgangspunkt i et forsøg med mus, hvor resultatet har vist sig, at musene er i stand til at kurere sig selv for diabetes. Men kan mennesket så også gøre det samme?

Rent umiddelbart skulle man ikke tro det er muligt, men musene besidder nogle cellemekanismer, der er i stand til at producere insulin fra nogle såkaldte "delta-celler" - når musen mærker en mangel på insulin!


Kan diabetes helbredes?

Erik Krog
Det fortælles videre, at opdagelsen kan være det første skridt på vejen til at gøre en ende på både type 1 og 2 diabetes, hvilket må siges at være en revolutionerende nyhed, idet diabetes er en verdensomspændende sygdom - og ikke mindst i USA. Forskningen gælder ikke "bare" diabetes, idet opdagelsen kan anvendes på en lang række andre sygdomme hos mennesker.



For godt til at være sandt?

Nu har jeg taget insulin i en del år, og for mig lyder det rigtig godt - ja, næsten for godt til at være sandt. For ud over, at jeg kan (hvis det altså kan lade sig gøre) droppe insulinen, så har en insulinindtagelse også den bagside, at den kan forkorte en diabetespatients liv - helt op til 10 år.

Der er altså en god grund til, at jeg læser den slags artikler,

Foto: Randi Krog Belseth

1 kommentar:

  1. Har lige idag hørt om forskningsresultater, der dokumenterer(?) at vinterbadning betyder lavere brug af insulin (måske i samme grad som krævende træning sænker behovet)
    Hilsen en vinterbader

    SvarSlet