tirsdag den 9. december 2014

Olieforureningen ved Lillebælt

Hvis en grundejer får en læk i sin olietank, kommer politi og det lokale brandvæsen farende med blå blink og horn, og den uheldige ejer får et påbud om, at få ryddet op i forureningen omgående, for ellers vanker der tvangsbøder og meget andet skummelt, som myndighederne har af midler og metoder mod dette uvæsen. Joh, i Danmark vil vi ikke finde os i, at vor jord - og navnlig vort livsvigtige grundvand, bliver forurenet.


Shell forurener

Noget helt andet er, at hvis det drejer sig om en oliegigant som Shell, der forurener - altså en forurening, der bare siger spar 2.

I det tilfælde sker der ikke en skid - ikke engang, at Shell bliver påbudt at rydde op efter sig!

For 30 år siden opdagede man en olielæk i en af de store tanke fra Shell's havneterminal i Fredericia, hvor der sivede 150.000 liter olie ud i jorden, så jord, strand, grundvand og hav blev stærkt forurenet. Ja, og ikke nok med det, forureningen er tilligemed giftigt for mennesker og dyr, så nu er hele området hegnet ind med advarselskilte om giftfaren.


Hvorfor er intet gjort?

Olielækken blev opdaget i midten af 80'erne, og i dag siges der, at man ikke kan tvinge Shell til at rydde op efter sig selv - så mange år efter forureningen startede, idet der er gået for lang tid?!? Nu er det altså ikke en ny opdagelse, så hvorfor har myndighederne ikke udsendt et påbud til Shell om oprydning, samt, at få de store olietanke bragt i forsvarlig stand?

For mig lyder det manglede påbud som, at enten har myndighederne sovet i timen, eller også har de givet Shell nogle "fordele" som ikke engang en grundejer kunne drømme om. Når det så er sagt, så er både Shell og myndighedernes ageren i sagen totalt uansvarlig. Det er muligt, at Shell ikke kan røres på grund af myndighedernes sløve holdning, men måske kan de ansvarlige myndigheder så drages til ansvar?


Hvem får regningen?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at oliegiganten Shell skal betale for oprydningen, men det bliver der sikkert ikke noget ud af. Det næste må så være, at de ansvarlige personer i kommunen burde gøres personlig ansvarlig, men det ender sikkert som det plejer, at skatteyderne kommer til at hænge på regningen efter oprydningen -

- er det i orden?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar