onsdag den 10. december 2014

Solopgang over Nørremosen

Solopgangen over Nørremosen, her fanget af Joel Andersen
Typografen og fotografen, Joel Andersen, skrev som emne "Decemberbilleder" på sin e-mail til mig i mandags. Det var ikke helt det indtryk jeg fik af billederne, da jeg så dem, men vi oplever jo også klimaforandringer overalt på kloden.


Sne i Norge

Det lune efterårsvejr er jo fortsat langt ind i december, så indtil nu, skal vi se langt efter noget, der bare minder om sne. Det er noget andet i Norge, de har allerede haft sne meget længe.

Nu gør det bestemt ikke noget for forholdene her på Bornholm, for vinteren kan for vor skyld godt vente på sig. Vi har før sneet inde her i Tejn - endda så meget, at vor Dagli'brugs var ved at løbe helt tør for varer. Bare sådan noget som mælk, blev meget hurtigt en mangelvare i det lille fiskerleje. Så forholdene på Bornholm og i Norge, kan slet ikke sammenlignes, når vi taler sne.


Nørremose ved Kregme

Nørremosen ligger mellem Kregme og Arresø - eller lige syd sydvest i forhold til Arresø. Når jeg ser på kortet over det område, som Alice og Joel Andersen bor i, må det siges, at være noget af en naturperle, som har rigtig meget historieskrivning på bagen.

Nørremosen i dagslys. Det ligner ikke helt et decemberbillede, men flot er det.

Og det er netop historieskrivningen, jeg er dykket ned i, da jeg modtog billederne fra Joel Andersen, for selv om jeg har cyklet en del i det område i mine yngre dage, samt, at min mor er født i Hundested - og familien den vej rundt, er meget kendt i Frederiksværk og omegn, så er der rigtig meget, jeg overhovedet ikke ved om denne skønne egn.


Arresø skabes

Som skrevet ligger Nørremosen ved Arresø, og Arresø er faktisk en del af en havbund, der har forbindelse med Kattegat. For 4000 år siden, førte landhævninger til, at Arresø blev afskåret fra Kattegat. Arresø havde dog et afløb til havet, men sandflugten i 1500-tallet gjorde, at kystlinjen blev forrykket.

Vandstanden i søen begyndte at stige i 1698, da sandflugten satte sig på søens eneste afløb. Dette førte til større oversvømmelser, så derfor blev der gravet en kanal i 1719. Kanalen blev starten til en større industri, som senere udviklede sig til byen Frederiksværk.

Ladegårdssøen ved Arrenæs. Man kan lige ane Arresø i baggrunden
Moserne Nørremose, Kregme Mose og Ølsted Mose er lige op til Arresø, hvor de ligger i lavtliggende områder - men på hævet havbund!

Dette giver landskabet et særpræg, som er blevet en vigtig del at bevare for eftertiden, hvilket alle i den omegn er helt klar over.


Ladegårdssøen

Ladegårdssøen er en mindre sø lige lidt syd for Arresø. Søen er også kendt for "Put & Take" fiskeri, som ligger i et meget smukt naturområde. Fiskeretten forpagtes af Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening - har jeg læst mig til. Der er udsat ørreder i søen, men der er ligeledes en flot bestand af de mest almindelige søfisk, så som skaller, sudere, brasen, karper, gedder og aborrer.


Nærbillede af et ahornblad
Efterårsblade

Nu har fotografen ikke helt svigtet sin niche i denne sending, for der er også nærbilleder af naturen.

Som det kan ses, er der nogle meget flotte billeder af ahornbladet - med vanddråber, som bestemt ikke gør billedet dårligere. Jeg har selv taget billeder af roser, hvor der er vanddråber på, og jeg syntes billedet får det ekstra liv, som gør det til et aftryk af naturen.

Et ahornblad fra bagsiden
Selve ahorntræet er et usædvanligt sejlivet og hårdt træ, som ikke bare giver op, selv om træet er fældet - hvilket jeg kan tale med om her på adressen.

Hvis man ikke har planlagt, at have ahorntræer for tæt på sit hus, er det sikkert en god ide, at fælde træet, for det er et stort træ, hvor stammen som ofte er gaffeldelt.

En ahorn er ikke bare sådan at holde nede
Da rodnettet er højtliggende, med meget tætte forgrenede hovedrødder, kan træet godt være i farezonen i stærk stormvejr, på samme måde som grantræer, hvor rodnettet, på samme måde, er højtliggende.

Nu er det ikke "kun" ahorn, som fotografen er faldet over, for der er også blevet plads til et egeblad.

Ligesom ahorntræet, har vi også en del egetræer i vort nabolag, og hvis jeg ikke slog vor græsplæne, så ville plænen være fyldt med egetræer, for overalt kan jeg se små egetræer spire op af jorden, Så en del af min tid i haven går med, at holde små egetræer og ditto kirsebærtræer nede.

Det er ikke for ingenting, at jeg har fældet omkring 80 træet i vor have de sidste 10 år.

Det kendte egeblad på jorden ved Kregme


Støvbold

Også en meget moden støvbold har ikke undgået fotografens skarpe blik.

Sæsonen for støvbolden går fra juni til oktober, så der er en god grund til, at denne støvbold er lidt overmoden.

Denne støvbold kan vist ikke blive meget mere moden
Støvbolden vokser i smågrupper, men hvor den rigtig trives, kan den vokse ud i store "hekseringe", og så bliver de næppe så morsomme i en have, for det er mere end svært at få bugt med svampe.

Selve frugtlegemet er kugleformet og kan blive fra 10-40 cm. Der er eksempler på helt op til 50 cm i diameter!

Selve skallen er ca. 1 mm tyk og mat. Først er den helt hvid, men bliver senere brunlig.

Når man trykker på frugtlegemet, sendes der millioner af sporer bort med vinden.

Svampen kan spises så længe den er helt hvid indvendig, og er uden nogen udpræget smag, der mere må betegnes som mild. Svampen kan ikke forveksles med andre svampe.

Til sidst har fotografen leget lidt med sit første fag, typograffaget. Da vi i sin tid blev typografer (ja, jeg er også typograf, - og siden litograf), var det et helt andet fag, end det er i dag. Jeg vil endda gå så langt at skrive, at faget overhovedet ikke findes mere. I dag er det grafikere, som sidder ved computere, samt har trykkerne også computerstyrede farvekasser og meget andet. I vor tid var typografaget et håndværk. Det vil jeg slet ikke kalde det længere.

Her er den gamle typograf leget med computerens anvendelser for tidens teknik. Og selvfølgelig skulle dette billede da med.
Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar