fredag den 30. januar 2015

En samtale med Helena

Helena i sommers, sammen med sin fætter Otto i Norge
Helena er mit yngste barnebarn, og da jeg i øjeblikket er på besøg i Sønderjylland pga. min bror Jørgens bisættelse på lørdag i Herning, var Helena ret interesseret i, hvad min bror døde af. Derefter gik samtalen videre over til samme emne vedrørende min mor og far.

Jeg var lidt forundret over, hvad en pige på 5 år kunne spørge ind til på så trist et emne.

På et tidspunkt så Helena lidt længe på mig, og en tanke strejfede mig, om hun nu tænkte på, hvor længe hendes morfar kunne tælles blandt de levende - men det var slet ikke det hun tænkte på. "Morfar", sagde den lille med et lille smil på læben, "du ligner altså julemanden", forsatte hun og pegede på mit hvide skæg.

Det lidt triste emne var hurtig afløst af den lidt mere muntre slags - for Helena har slet ikke uret :-)

Foto: Erik Krog

tirsdag den 27. januar 2015

Talende billeder af Henrik Kokborg

Der er ikke meget håb tilbage i denne kvinde
Jeg har skrevet nogle indlæg om det arbejde, som min gamle hjemmeværnskammerat og fotograf, Henrik Kokborg, har udført som nødhjælpsarbejder i flygtningelejrene i Irak.

Hvad er der at se frem til? Kun håbløshed!





















En del billeder behøver ikke tekst,
dette er et af dem
Henrik, der havde sin gode ven, Goran Ahmadi, med på turen, havde tøj og penge med til nogle af de mange flygtninge i de lejre de besøgte.

Vi ser hvilken gavn det medbragte tøj gør, men hvis
denne lille pige ikke får lægehjælp, vil hun snart dø











Jeg fik lov til at genskrive de beretninger jeg fik fra dem - og ikke mindst, fik jeg lov til, at anvende de billeder jeg fik tilsendt af Henrik Kokborg.

Her i dette indlæg vil jeg gengive nogle af de mest talende billeder fra nødhjælpsturen til Irak, hvor flygtningelejrene huser op imod 100.000 flygtninge fra Syrien, noget som er svært at forholde sig til i det trygge Danmark.

Denne mand er helt afhængig af andres hjælp


Flygtninge i Danmark

Når jeg ser på disse billeder, og hvilke forhold de bor under - og ikke mindst, hvad vinteren forårsager i de områder på de mange flygtninge, så har jeg lidt svært ved, at tage de klager alvorligt, som flygtningene i Danmark disker op med ifølge dagspressen.




Igen ser vi tøjet fra Danmark, men fødderne siger noget andet
Goran og Henrik gjorde et stort
arbejde i flygtningelejrene i Irak















Foto: Henrik Kokborg

mandag den 26. januar 2015

Ministerpensioner og socialt bedrageri

Det kan godt være lidt uforståeligt for en almindelig dødelig borger at forstå, at en tidligere minister kan oppebære ministerpension i over 20 år - samtidig med, at personen har op til flere erhverv med god indtægt, uden at det kan komme i nærheden af socialt bedrageri?

Hvis en almindelig borger modtager en kontanthjælps ydelse, eller på anden måde modtager hjælp fra de offentlige, vil det være socialt bedrageri - hvis vedkommende har et lønnet arbejde samtidig. Hvilket jeg syntes er helt fair.

Men hvorfor er det så anderledes med en tidligere minister? Jeg er godt klar over, at det ikke kan sammenlignes, men jeg troede alligevel, at pensioner først udbetales, når man er gået på pension - og ikke mere er til rådighed på arbejdsmarkedet?


Jann Sjursen - og alle de andre

Dagens tema i pressen er lige netop ministerpensioner, hvor den tidligere energiminister, Jann Sjursen, fra Kristelig Folkeparti, havde en ministertid på 20 måneder i den daværende Nyrup-regering. Jann Sjursen har modtaget ministerpension siden 1994 - altså lidt over 20 år, hvilket han ikke har nogen problemer med - selv om han har flere velbetalte lønnet arbejdsforhold samtidig.

Det kunne lyde som socialt bedrageri, men det er det ikke i den sammenhæng!

For mig lyder det meget forkert, at vi har et Folketing, der selv beslutter, hvilke arbejdsforhold de skal arbejde og have pension under, hvor de samtidig vedtager de stik modsatte arbejdsforhold for resten af befolkningen mht. pensionsalder, pensioner/arbejde.

Hvor mange tidligere ministre taler vi egentlig om, der er i stand til, at hive en fed ministerpension hjem på Statens regning? Bare fra denne regering, er der en hel del tidligere ministre.

fredag den 23. januar 2015

Tanker for anker - ud for Tejn

Olietankeren "British Cormorant" ud for Tejn i aftensolen
I den sidste tid - og navnlig under de sidste to storme - har vi haft en del skibe i læ ud for vor kyst her på Nordlandet.

Specielt har engelske olietankere, haft for vane at smide deres anker ud for Tejn eller lidt længere ned mod Helligdomsklipperne.

I går var der endnu en engelsk tanker for anker ud for Tejn, men formålet for dens tilstedeværelse kan ikke være på grund af vejret, for lige for tiden er der ikke ret meget vind, der rører sig over Bornholm. Nu er oliemarkedet også stærkt mættet for tiden (en af grundene for de meget lave oliepriser), så måske er det årsagen til opholdet. Tankeren ser også ud til at ligge ret højt i vandet!

Det fremgår ikke så tydeligt på billedet, men det store skib har allerede tændt for lysene, der får skibet til at ligne noget, der er pyntet op til jul, hvilket kan ses hele natten igennem. Faktisk et helt specielt syn, som vi nyder hver gang fra stuevinduet.


Lidt om skibet

Olietankeren hedder "British Cormorant", og sejler under UK-flag (GB) og er et forholdsvis nyt skib, da skibet er bygget i 2005.

Olietankeren har et Tonnage på 63462, og en dødvægt på hele 113.782 t. "British Cormorant" har en længde på 251,52 meter og en bredde på 43,84 meter, så Rundetårn kunne sagtens ligge på tværs af tankeren.

Foto: Erik Krog

torsdag den 22. januar 2015

70 år og kørekort

Nu har jeg aldrig taget et kørekort, for dengang jeg tog "kortet", hed det et "Førebevis". Det var i 1962. Nu er jeg så blevet 70 år, og længere gælder det berømte "pap" altså ikke. Herefter går turen omkring kommunen for at få det forlænget. Hvis ansøgningen bliver godkendt, vil den gælde 4 år, derefter skal jeg finde en ny ansøgning frem for forlængelse.

For nogle år siden var der røster i gang på Christiansborg om, at retten til et kørekort skulle sættes op til 75 års alderen, da vi ældre er i langt bedre form, end dengang loven blev vedtaget med grænsen på de 70 år. Herefter skete der ingenting, men nu drejede det sig heller ikke om at opkræve nye afgifter, så det forslag blev lige så stille glemt igen. Dog har der været lidt fremme om sagen i den sidste tid, men det må nok mere betegnes som valgflæsk!

Inden turen til kommunen skal ansøgningen om forlængelse kædes sammen med en lægeattest, hvor lægen skriver en sundhedsrapport, synstest m.v. samt medicinforbrug. Min egen læge er den person, der kender mit helbred bedst, så derfor er det helt naturligt, at det er derfra at lægeattesten skrives.


Ansøgningen over embedslægen

Da jeg afleverede alle mine papirer på kommunen, ser sagsbehandleren i papirerne fra lægen. "Ja", siger den unge dame bag skranken, "du får lige en køreseddel fra mig - i stedet for dit gamle kørekort, denne seddel vil give dig ret til at køre bil i 4 måneder fra dags dato".

"4 måneder"? svarede jeg desorienteret, "tager det så lang tid for at lave et nyt kørekort"?

"Næh - men du tager medicin, så din ansøgning skal lige en tur omkring embedslægen", svarede den unge dame og fortsatte, "det er den tid det normalt tager for den slags sagsbehandlinger".

Jeg var målløs, 4 måneder for at godkende et medicinforbrug - som jeg har været afhængig af i de sidste 13 år på grund af min diabetes? En sygdom jeg havde haft i over 20 år!  Et medicinforbrug, der aldrig har været sat et spørgsmåltegn ved af min personlige læge, hvor jeg har gået til kontrol ved hvert kvartal - skal nu godkendes af embedslægen, som ikke har det mindste kendskab til min person????


Håbløst bureaukrati

Nu er der snart gået de 4 måneder - og jeg har endnu ikke hørt fra embedslægen, så jeg skal snart igen en tur omkring kommunen for en ny forlængelse. Alt dette kunne være ordnet af min egen læge, en læge som ved, at jeg aldrig er gået i insulinchok, og en læge, som til bunds kender mine blodprøver, men vi skal absolut bruge penge på et nytteløst bureaukrati.

Danmark i en nøddeskal!

onsdag den 21. januar 2015

Bornholm bliver snydt så det driver

Erik Krog skriver om færgeforliget
Lige for tiden er der godt gang i underskriftindsamlingen imod Trafikforliget 2014, idet regeringen - endnu engang - har taget røven (undskyld udtrykket) på Bornholm. Efterhånden kan vi kun føle det således, at vi slet ikke eksisterer for resten af Danmark?


Folkemødet 2014

På sidste Folkemøde i Allinge, kom vi ind i en diskussion om "Trafikalt ligestilling", hvilket vi på Bornholm efterhånden har efterlyst mange gange - som en nødvendighed - for at Bornholm bliver ligestillet med det øvrige Danmark.

En af de ledende indenfor HK gik til direkte angreb på os, idet han kunne høre på vor dialekt, at vi var tilflyttere, og at vi derfor måtte forvente, at det var forbundet med store omkostninger, når vi bosatte os så langt væk som på Bornholm.

Nu kan vi ikke alle bo i København. Vi her på Bornholm er også med til at betale for broer, metroer, jernbaner, motorveje, cykelstier og meget andet, for at gøre det så mageligt som muligt for københavnerne at komme rundt på deres ø! Men det kniber gevaldigt med solidariteten fra Sjælland og Regeringens side, når samtalen falder på Bornholm!

Nu er det ikke bare os på Bornholm, der kan se denne forskelsbehandling. Ekstra Bladet skriver med store overskrifter, at det er sørgeligt med en ø, som allerede er i knæ, der nu får døds stødet med det færgeforlig.

Ekstra Bladet er meget tæt på sandheden!

Bornholm bliver snydt så det driver

tirsdag den 20. januar 2015

Kronprinsen er også et menneske

Nu er der sikkert nogen, der tror jeg vil forsvare Kronprinsens brokørsel under stormen "Egon", men det vil jeg på ingen måde gøre, for Kronprinsens beslutning om (og det var det jo ifølge medierne), at køre over Store Bælt - hele 2 gange - var direkte dumt. Så er det sagt!


To gange over broen

Jeg har læst mig til, at det var på grund af Kronprinsens sikkerhed, at det valg blev taget, men den køber jeg slet ikke. Kronprinsen og PET vidste alt om stormen - og at Storebæltsbroen var lukket, så hvis Kronprinsens sikkerhed var i fare ved, at vente sammen med de øvrige billister, var der ingen grund til at køre den vej - før broen igen var åben.

Kørslen bliver oven i købet foretaget to gange, så der er slet ingen undskyldninger! Den kørsel var planlagt til, at skulle forsætte over broen.

Hvorfor så min overskrift om, at Kronprinsen også er et menneske? Jo, det skal ses i lyset af, alle de forsvarstaler vi har kunnet læse siden den famøse kørsel. Disse "taler" går kun ud på, at forsvare Kronprinsen handling - ikke, at det skulle være muligt, at samme person også kan tage fejl i en given handling - for selvfølgelig kan manden da tage fejl! Han er jo også et menneske - trods alt.


Søren Pind i forsvar og angreb

En af Kronprinsens mest solide støtter i sagen er Venstre's Søren Pind. Ligegyldig hvad Kronprinsen foretager sig, vil Søren Pind altid forsvare handlingen - og det siger jo sig selv, at den holder ikke i Byretten.

Nu har Venstre's formand, Lars Løkke Rasmusen da også fået nok at sin partifælle, så på et lukket gruppemøde har formanden bedt sine folketingsmedlemmer om, at de ikke mere offentligt forsvarer den lidt pinlige sag (der er jo også snart valg). Lars Løkke er også af den mening, at aben sidder på skulderen af regeringen - og ikke på Venstre!

Men det ser ikke ud til, at Søren Pind har tænkt sig at makke ret, så det kan blive interessant at følge, hvad sagen kan udarte sig til, for i søndags sendte Søren Pind en sand "lammer" ud mod Leo Larsen, som er direktør for Sund og Bælt. Leo Larsen har kritiseret Kronprinsen for, at passere broen uden tilladelse.

Hvad skulle Leo Larsen da ellers have gjort?

mandag den 19. januar 2015

Manu Sareen er til skade for diabetikere

Lige for tiden arbejder socialminister, Manu Sareen (R), med en lovændring, der, ifølge embedsværket i ministeriet, skal forenkle sagsbehandlernes arbejde i kommunerne. De der betaler regningen for denne "forenkling" er de sygdomsramte diabetikere.

Min påstand er, at sagen ikke har en pind at gøre med en forenkling af en sagsbehandling, men derimod en besparelsesprocess, der i sidste ende vil koste liv og en endnu større omkostning for samfundet.

Hvis Manu Sareen med embedsfolk havde bare en lille del af hjernen - og hjertet, med i deres arbejde, ville en tanke om en standardisering af måleapparater og diabetikernåle, slet ikke komme på tale. De personer har intet begreb om, hvad de sætter i gang.

Når jeg bliver spurgt om, hvor mange enheder insulin jeg tager til mine måltider om dagen, er mit svar altid, "det kommer an på hvad jeg spiser, samt hvad mit blodsukker er inden måltidet". Til dette kræver en stor viden for kosten, samt, hvad og hvordan MIN krop reagerer på indtagelse af insulin. Jeg er den, der har den største viden om min krop i forhold til diabetes, ikke engang min læge kan svare på det - og det vil man nu standardisere!

Helt ærlig, de mennesker har sgu ikke hjerne at slås med!!!! 

Jeg kan godt se hvilke ulykker en sådan lov vil medføre, og ikke mindst for den ramte diabetiker - men selvfølgelig kan der her og nu spares penge, og det er vel det lovforslaget skal ses i lyset af.

At der så vil komme en kæmpe regning til samfundet på følgesygdomme, er en helt anden sag, men det fortælle en del om den intelligens Manu Sareen besidder!

lørdag den 17. januar 2015

En tur til Døndalen

Det hårde vejr i den sidste tid, kunne tydelig ses
Vejret var for godt til at blive indendørs i dag, så jeg tog den gamle røde MTB'er på en tur omkring Døndalen, hvor der også er gode muligheder for at prøve lidt løbetræning på de mange bakker i skoven - og ikke mindst langs landevejen.

Der var godt gang i vandet i Døndalen















Nu er det altså meget sjældent, at jeg begiver mig ud på en tur af den karakter, uden jeg har et kamera med på mig - og det havde jeg selvfølgelig også i dag. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at der var en del flere biler på landevejen, end der plejer at være - og vi er endnu meget langt fra turistsæsonen. Så en del mennesker har følt trangt til, at komme udendørs i det gode vintervejr, som næsten kunne sammenlignes med det tidlige forår.



Og vandfaldet skuffede da heller ikke i dag
Vandfaldet

Efter at have løbet lidt på omtalte bakker, satte jeg kursen ind mod vandfaldet, for det kunne næsten ikke undgås, at der var en del vand i vandfaldet - efter al den regn vi havde fået i den sidste tid.

Nu har vi også haft en del blæsevejr, og det blev jeg mindet om med de mange væltede træer jeg stødte på undervejs.

Også på vej ud til vandfaldet mødte jeg en del mennesker - på trods af det meget sumpede underlag som skoven kunne byde på.

Med hensyn til løbeturen i dag - indrømmet, jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 69 år længere ;-)

video

Foto og video: Erik Krog

tirsdag den 13. januar 2015

Regnbue over Gudhjem

Endnu engang har jeg modtaget meget smukke billeder fra fotografen Joel Andersen. Men denne gang har han også sendt et billede med fra Gudhjem, et billede, der dokumenterer, at det ikke altid er solen, der er det som gør Gudhjem til noget særligt, for denne regnbue kan i den grad godt konkurrere om "en plads i solen"!

Gudhjem er andet end "Sol over Gudhjem", hvilket Joel Andersen dokumenterer med dette meget smukke billede

Ophavsret og brugsret

Med fare for, at siden "Bornholm - Velkommen til oplevelsernes ø", også tager dette billede som deres eget - og profilerer sig på det, har jeg alligevel valgt at give dette billede den første plads på indlægget. Det er dog stadig Joel Andersen, som har ophavsretten til billedet, jeg har fået brugsretten.


Hættemågedyk i tre tempi - et flot billede i bevægelse
Hættemåger

Det kan godt være lidt forvirrende at se en hættemåge uden hætte, men om vinteren er hætten erstattet med en mørk øreplet, hvor den om sommeren har den kendte mørke hætte på hovedet.

Lidt underligt, at tage hætten af om vinteren - ikk?

Jeg har kendt til mange måger i min tid, og navnlig på Færøerne, hvor vi - når vi var på fiskeri - kunne finde på, at skyde et par rider, hvis vi manglede madding. Stormmågen, var en af de måger, jeg beundrede mest på de kanter af Atlanten.

Hættemåge, bemærk den mørke plet på siden af hovedet










Dog jeg vil godt tilstå, at hættemågen hører til de mere smukke fugle i den kategori. Derfor er det lidt synd, at hættemågen er på retur i Danmark, selv om den endnu er ret almindeligt i naturen.

Om sommeren tager den sommerdragten på, og her er den ret genkendelig på den meget mørkebrune (næsten sorte) hovedhætte.

En "kaninhættemåge"?

De danske hættemåger trækker mest til Vesteuropa, men der er også eksempler på, at de trækker helt til Nordafrika. De måger, der ankommer til Østesøområdet, kan blive her helt til november, men med de klimatilstande vi har nu, er der mange hættemåger, som også overvintrer i Danmark.

Da hættemågens føde strækker sig fra insekter, orme, fisk og over til ådsler/affald, har den aldrig problemer med at finde føde. Sammen med kragen, er den med til at "rydde op" på vore landeveje af de døde dyr, der bliver kørt ihjel i trafikken.


En krage godt i gang med en "strandoprydning". Her et marsvin i strandkanten
Kragen og mågen

Meget à propos, har Joel Andersen netop fanget mit postulat om disse fugles oprydning.

Her har en måge overtaget resterne af marsvinet - og der er nok at tage af
Når vi så iagttager kragernes "arbejde på landevejene", ser vi også, at fuglene helt har tilvænnet sig bilerne, da de næsten modvilligt flytter sig, når man nærmer sig deres "middagsbord".

På mine mange cykelture er dette syn endnu mere markant, for det er ikke med fuglenes gode vilje, at de flytter sig - kan man godt få opfattelsen af!

Der er altid en ting med Joel Andersens billeder, når jeg modtager dem, de får mig til at tænke på nogle situationer i mit lange liv, så derfor er jeg altid spændt på, hvilke billeder Joel finder på at sende mig hver måned.

Fugle- og marsvinbilleder, får mig til at tænke på Færøerne, og på de kanter kaldte vi at marsvin for en "nyser", da vi altid kunne høre den trække vejret, hver gang den brød vanlinjen.

Billedet af ahornbladet i forandring

Et rigtig godt billede

Her til sidst har fotografen sendt et rigtig godt billede af et ahornblad, der er godt i gang med af blive formuldet.

Lige i denne tid er billedet ret aktuelt, og især med de mange blade vi hele tiden har i haven (det blæser jo en del for tiden), for vi har en del naboer med rigtig mange høje træer.

Foto: Joel Andersen

søndag den 11. januar 2015

Et "holdkæft bolche" i kongehuset?

Noget kunne tyde på, at der er et eller andet, som vort kongehus vil skjule, hvis overskrifterne i dagens medier taler sandt! For det er ikke helt almindeligt, at betale en tidligere prinsesse milioner af kroner - hvert år, en prinsesse, som i det øjeblik hun sagde ja til sin Martin Jørgensen, blev slettet på kongehusets hjemmeside. Og jeg mener i samme sekund!

Vi skatteydere har punget ud i ti år til grevinden - og i dag kan hun hæve 2.3 mio kroner om året. Den betaling lyder slet ikke rigtig, for hvad skal grevinden gøre for de mange penge?

I artiklerne i dag står der, at Dronning Margrethe bad om milioner af kroner til sin tidligere svigerdatter - og fik det! Hvad er det for en aftale, der ligger til grund for denne meget store udbetaling - hvert år? Eller, er der tale om et kæmpe "holdkæft bolche" til grevinden - og i så fald, for hvad?

Det her lyder ikke helt rimeligt, og slet ikke på skatteborgernes regning! Reelt er grevinde Alexandre på overførselindkomst - uden der stilles krav til hende!

lørdag den 10. januar 2015

Nyt fra flygtningelejrene ved Erbil i Irak

Aya med sin mor
Vi husker alle byen Kobane, som ligger i Syrien op imod den tyrkiske grænse. ISIS forsøgte i flere måneder at erobre byen, hvilket sikkert også ville have sket, hvis ikke USA trådte til med hjælp fra luften, samt bombede ISIS stillinger.


Befolkningen i Kobane

Det befolkningen udførte i Kobane, var ikke mindre en dåd uden sidestykke, for det var ikke på grund af hjælp fra Tyrkiet, der, efter forlydende, nærmest var ligeglad med det folkedrab, som var under udvikling.

Befolkningen i Kobane er også muslimer, ligesom de der kæmper for ISIS, så hvorfor slås de så mod hinanden?

Aya i flygtningelejren. Har hun et håb for at overleve? Og nu sætter vinteren ind
Nu er alle muslimer ikke ens, for de der kæmper for ISIS, har en meget anderledes opfattelse af Islam end beboerne i Kobane.

Jeg har også læst mig til, at indbyggerne i Kobane fortæller, at det overhovedet ikke er Islam, som det ISIS står for, og rigtig mange har da også måtte lade livet for denne udtalelse.


Aya

Aya's bror
Dagens historie handler netop om en person fra Kobane, og personen er den kun 4 år lille pige, Aya.

Familiens hus blev ramt af en granat, hvor Aya og hendes to søskende blev ramt af granatsplinter.

Hendes far blev dræbt i angrebet, men hendes mor slap uskadt, idet hun ikke var i huset på det tidspunkt.

De flygtede alle til Kurdistan i Irak for et lille ½ års tid siden.


Lægernes vurdering af Aya
Den lille Aya har også en hjertefejl, som er blevet forværret efter granatangrebet i Kobane, hvilket har bevirket, at den lille pige nu har akut behov for en operation - og uden denne operation, vil hun ikke kunne leve ret meget længere, konkluderer de læger, der har undersøgt den lille pige.

Nu er Aya's tilfælde ikke det eneste i flygtningelejren, for der er uendelig mange lignende historier - desværre, fortæller Henrik Kokborg. Moderen har mere end svært ved, at forsørge den lille familie, idet hendes netværk, for at hjælpe dem økonomisk, er meget lille.

Derfor valgte Henrik Kokborg og Goran Ahmadi, at tildele den lille familie et bidrag fra Martin Sønderskov Blohm med familie. Den ældre søster var ikke hjemme på det pågældende tidspunkt, derfor er der ikke noget billede af hende.


En anden familieskæbne

Her er den lille Swar på 2 år. Swar og familie flygtede over hals og hoved fra Kobai i Syrien, som var under kraftig beskydning og bombardementer.

Den lille familie fra Kobai i Syrien
Under flugten fra Syrien til Dohuk i Kurdistan fik den lille pige høj feber, som familien kæmpede med i over 2 uger. Swar var ved at dø flere gange, da familien ikke kunne få lægehjælp.

Dette har betydet, at den lille pige i dag er delvis lam i store dele af kroppen, samt døv og mistet evnen til at tale. Hun har endvidere udviklet muskelsvind og epilepsi.

Swar har brug for hurtig intensiv medicinsk behandling, men dette har familien hverken råd eller mulighed for at få her i Kurdistan.

Familiefaderen kan ikke finde noget arbejde, da der er mange der søger, så de har mere end svært ved, at forsørge sig selv.

Den lille pige Swar, som i dag er delvis lam m.v.
Den lille dreng på billedet oven over, er Mohammed, og selv om det ikke fremgår af billedet, har han det også svært. Mohammed's største ønske er at komme i skole, men den mulighed er ikke noget som flygtningelejren kan efterkomme. Noget som er en naturlig ting i Danmark!

Familien har fået penge, som er doneret af Knud Bisgaard, samt tøj doneret af Alex Forsberg med familie. Der er en stor varm tak fra flygtningefamilien til Danmark.



Sidste

Store mængder af sne er faldet i flygtningelejrene med syriske flygtninge, og flere steder er der målt ned til 17 graders frost. Det siger sig selv, hvad disse mennesker nu også slås med i telte og nybyggede "huse" uden døre og vinduer.

Foto og oplysninger: Henrik Kokborg

onsdag den 7. januar 2015

Bornholm vil gerne være en grøn ø, men ..

Jeg har lige læst mig til (på bornholm.nu), at Bornholm har levet op til de almindelige miljøkrav, hvad det så reelt vil sige?

Nu er det en artikel, der tager sit udgangspunkt i Folkemødet, der videre beretter, at det skal ses i tråd med "Bright Green Island-strategien" for Bornholm, for Folkemødets ledelse vil fokusere på mødets miljøbelastning, så det kan harmonere med intentionerne om en grøn og bæredygtig ø!

Dette skal ses i lyset af, at Folkemødet afleverer så meget affald, at man er nødt til, at gøre en ekstra indsats i år, for at komme frem til disse intentioner, for der forventes op imod 22.000 besøgende dagligt på Folkemødet - og det siger sig selv, at det vil efterlade en større affaldsmængde!

Jeg har mere end svært ved at forstå, at man kan leve op til de mest almindelige miljøkrav - uden at have en vedtaget miljøpolitik, med miljømål, målsætninger og opfølgning på dette. Samt, må det mindste da være, at vi også stiller krav til vore omgivelser, da det er lidt omsonst, at vi skal være så miljøbevidste, når vore naboer i Øst og Sydøst, bare ukritisk hælder tonsvis af affald ud i Østersøen?

tirsdag den 6. januar 2015

Bekvemmelighedsflygtninge? Ikke her!

En "gade" i lejren - ikke ligefrem er et sted der tiltrækker
Vi har hørt og læst om begrebet "bekvemmelighedsflygtninge" i EU, hvor flygtninge betaler en menneskesmugler for at få dem ind i det forjættede Europa.

Ja, jeg har sågar læst om flygtninge, som ankom i et privatfly til Sverige, hvor besætningen efterfølgende blev anholdt for menneskesmugling!

Men fælles for de omtalte flygtninge er, at de alle har betalt mange penge for at komme til Europa.


Denne kvinde har ikke meget at se frem til - kun håbe på hjælp

Håbløsheden flytter med

Det er helt sikkert ikke noget man kan "beskylde" flygtningene ved Erbil i Irak for! For i en flygtningelejr, med omkring 100.000 indbyggere, der bor i telte i alt slags vejr, er dette den yderste form for nødløsning, som disse mennesker - på ingen måde - ville gøre for bekvemmelighedens skyld!

Disse flygtninge har taget ophold i en flygtningelejr i et land, hvor ISIS hærger med de værste grusomheder verden længe har været vidne til. Disse flygtninge, kan ikke engang være sikre på, at det land de har søgt tilflugt i, kan yde dem beskyttelse, for den fjende de er flygtet fra.


Hvilken fremtid har dette barn?

Henrik Kokborgs billeder

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om Henrik Kokborg og Goran Ahmadi's ankomst til lejren ved Erbil, hvor man tydeligt kunne se, hvilken glæde det medbragte tøj gjorde ved de mange børn.

De billeder, som vor udsendte nødhjælpsarbejder, Henrik Kokborg, sender denne gang, viser helt tydeligt, hvilken håbløshed der præger de mange voksne flygtninge i den anden flygtningelejr i området.

Denne kvinde har problemer vi slet ikke drømmer om
Igen et billede, der dokumentere håbløsheden





















Dette er et eksempel på Henriks talende billeder. Jeg behøver ingen ord!
Når jeg ser Henriks billeder, kan jeg godt blive helt misundelig på den evne, han helt klart besidder, for at et talende motiv kommer i "kassen".

Den anden lejr, som Henrik og Goran besøgte, var de ved at udskifte teltene med små primitive huse.

Den kurdiske regering havde betalt for byggematerialerne og stillet lidt håndværkerhjælp til rådighed, men det er primært flygtningene selv, der skal bygge husene.

Gårsdagens regn havde sat sine spor og der var mudder over alt. Vinteren skal først til at starte i området, så forholdene bliver kun dårligere.

"Vi besøgte mange familier", skriver Henrik videre, "som virkelig havde det dårligt på grund af sygdom og tab af familiemedlemmer. Man bliver så uendelig trist til mode, og for at være helt ærlig orker jeg ikke, at fortælle de mange triste og udsigtsløse historier lige nu. Dem må I vente til at få i morgen......... Vi fik delt lidt tøj og en del penge ud, men hold nu kæft, hvor er der her brug for meget hjælp!"

Det er ikke helt ufarligt det Henrik Kokborg (i midten) og Goran Ahmadi er ude i. Her er det de peshmergaer, der passer på dem
Foto: Henrik Kokborg

Så er der valgflæsk - igen

Ved det sidste valg førte de nuværende regeringspartier (i stærkt samarbejde med Socialistisk Folkeparti) sig frem med, at priserne på den offentlige transport skulle ned med 35 %, hvis og når de blev valgt. Som bekendt var det et af de mange valgløfter, der blev brudt, for priserne på omtalte er derimod steget.

Nu fører Venstre sig frem med, at prisen for pendlere på Storebæltsbroen skal ned med 40 %. Nu er vi gået ind i et valgår, så regeringspartierne skal passe lidt på, hvad de afviser, og navnlig når det gælder sådan et emne, så Socialdemokraterne er ikke afvisende, men tvivler på Venstres regnestykke i sagen.

Jeg tror ikke på nogen af dem, for sporene skræmmer. Men det vil ikke undre mig, om prisen fik et nøk op - igen!

søndag den 4. januar 2015

Rapport fra Henrik Kokborg

To drenge i lejren ved Erbil
Flygtningelejren ved Erbil



Goran Ahmadi og Henrik Kokborg, i nævnte rækkefølge





















Flygtningelejren ved Erbil. Bemærk "åen" mellem teltene.
For 20 år siden var jeg chef for Hjemmeværnskompagni 2416 i Odder.

En af mine gamle kammerater fra kompagniet var den dengang unge Henrik Kokborg. I dag kan jeg godt se, at det er nogle år siden jeg sidst så Henrik, både på mine billeder fra den tid, men helt sikkert også på de billeder, som Henrik sender mig i dag - hvor han selv er med på!

Ud over, at Henrik Kokborg er gammel hjemmeværnsmand, er han også Cypernveteran, da han har været udsendt som FN-soldat på Cypern. Så det der med at bevæge sig i et af Verdens brændpunkter, er ikke noget, der falder fremmed for ham.


Goran Ahmadi i Irak. Bemærk barnet i bare tæer
Til en flygtningelejr i Irak

Det er heller ikke første gang, at Henrik Kokborg er frivillig hjælpearbejder i forbindelse med hjælp til de mange flygtninge fra krigsrædslerne i Syrien. Og når man så sammenlægger det med, de beretninger vi læser om, hvad flere af disse hjælpearbejder bliver udsat for, er det helt klart, at i det arbejde, de gæve mennesker udfører, gør de en forskel i disse flygtningelejre.

Der er ikke meget "hjem" over en flygtningelejr










Henrik Kokborg og Goran Ahmadi tog af sted til Irak for et par dage siden, og i går var de ankommet til flygtningelejren lige udenfor byen Erbil.

Der bor omkring 70.000 - 100.000 mennesker i telte i denne lejr, fortæller Henrik Kokborg. Det som Henrik og Goran medbringer, er tøj til de mange flygtninge, hvilket der er hårdt brug for, da de er lige midt i vinteren, og natten kan være ekstrem kold på de kanter.

Det medbragte tøj er til stor glæde blandt børnene

Stor håbløshed

Selv om denne lejr ved Erbil er en af de bedre, hvor der bliver gjort rigtig meget for at hjælpe de mange flygtninge, er hjælpen slet ikke tilstrækkelig, for Irak er selv et land med krigstilstande.

Hvis vi i Danmark skulle have en flygtningelejr med 100.000 mennesker, ville der blive trængsel på Folketingets talerstol, og vi er et land med mange flere ressourcer end Irak i den henseende.

Børnene tilvænner sig hurtigt, det er værre med de voksne
Selv om børnene relativ hurtig tilvænner sig livet i lejren, er det ikke uden omkostninger, for opholdet kan blive en oplevelse, der sætter sig dybt ind i sjælen, og vil være med til at præge disse mennesker resten af livet.

Inde i teltet










Håbløsheden lyser ud af alle de voksne, for de har selvfølgelige ikke megen tiltro på en fremtid som familie, idet freden har lange udsigter i deres hjemland Syrien.

Goran Ahmadi (tv) i flygtningelejren ved Erbil







Mændene har mere end svært ved at finde et arbejde, og uden et arbejde er der ingen midler til at forsørge sin familie med. Det må være meget svært at se sine børn i øjnene, når det skal mad på bordet og tøj på kroppen!

På et tidspunkt siger Goran Ahmadi: "Henrik, hvordan skal vi forklare det her til folk hjemme i Danmark? Det kan man simpelt hen ikke!"


En sorgløs tilværelse? Det er den grusomme virkelighed





Efter Henrik og Goran havde afleveret lidt tøj og penge til nogle af de mest pressede familier, havde de begge et stort ønske om at de kunne gøre mere end det, for Henrik tog sig i at sige: "Hvor ville jeg ønske at jeg havde en milliard!"


Lidt om Erbil

Erbil er den tredjestørste by i Irak, hvor kun Bagdad og Mosul er større. Erbil ligger omkring 80 km øst for Mosul, og er hovedstaden i Kurdistan.

Byen kan dateres til et godt stykke før Kristi fødsel, så det er en by med mange år på bagen, men da Erbil ligger i et meget uroligt område i Irak, er det en by med skiftende magter, som bl.a. tæller assyrer, babyloniere, persere, arabere og flere andre.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i Henrik og Gorans udtalelser om situationen i lejren. Et billede, der taler for sig selv!





Foto: Henrik Kokborg