tirsdag den 6. januar 2015

Bekvemmelighedsflygtninge? Ikke her!

En "gade" i lejren - ikke ligefrem er et sted der tiltrækker
Vi har hørt og læst om begrebet "bekvemmelighedsflygtninge" i EU, hvor flygtninge betaler en menneskesmugler for at få dem ind i det forjættede Europa.

Ja, jeg har sågar læst om flygtninge, som ankom i et privatfly til Sverige, hvor besætningen efterfølgende blev anholdt for menneskesmugling!

Men fælles for de omtalte flygtninge er, at de alle har betalt mange penge for at komme til Europa.


Denne kvinde har ikke meget at se frem til - kun håbe på hjælp

Håbløsheden flytter med

Det er helt sikkert ikke noget man kan "beskylde" flygtningene ved Erbil i Irak for! For i en flygtningelejr, med omkring 100.000 indbyggere, der bor i telte i alt slags vejr, er dette den yderste form for nødløsning, som disse mennesker - på ingen måde - ville gøre for bekvemmelighedens skyld!

Disse flygtninge har taget ophold i en flygtningelejr i et land, hvor ISIS hærger med de værste grusomheder verden længe har været vidne til. Disse flygtninge, kan ikke engang være sikre på, at det land de har søgt tilflugt i, kan yde dem beskyttelse, for den fjende de er flygtet fra.


Hvilken fremtid har dette barn?

Henrik Kokborgs billeder

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om Henrik Kokborg og Goran Ahmadi's ankomst til lejren ved Erbil, hvor man tydeligt kunne se, hvilken glæde det medbragte tøj gjorde ved de mange børn.

De billeder, som vor udsendte nødhjælpsarbejder, Henrik Kokborg, sender denne gang, viser helt tydeligt, hvilken håbløshed der præger de mange voksne flygtninge i den anden flygtningelejr i området.

Denne kvinde har problemer vi slet ikke drømmer om
Igen et billede, der dokumentere håbløsheden





















Dette er et eksempel på Henriks talende billeder. Jeg behøver ingen ord!
Når jeg ser Henriks billeder, kan jeg godt blive helt misundelig på den evne, han helt klart besidder, for at et talende motiv kommer i "kassen".

Den anden lejr, som Henrik og Goran besøgte, var de ved at udskifte teltene med små primitive huse.

Den kurdiske regering havde betalt for byggematerialerne og stillet lidt håndværkerhjælp til rådighed, men det er primært flygtningene selv, der skal bygge husene.

Gårsdagens regn havde sat sine spor og der var mudder over alt. Vinteren skal først til at starte i området, så forholdene bliver kun dårligere.

"Vi besøgte mange familier", skriver Henrik videre, "som virkelig havde det dårligt på grund af sygdom og tab af familiemedlemmer. Man bliver så uendelig trist til mode, og for at være helt ærlig orker jeg ikke, at fortælle de mange triste og udsigtsløse historier lige nu. Dem må I vente til at få i morgen......... Vi fik delt lidt tøj og en del penge ud, men hold nu kæft, hvor er der her brug for meget hjælp!"

Det er ikke helt ufarligt det Henrik Kokborg (i midten) og Goran Ahmadi er ude i. Her er det de peshmergaer, der passer på dem
Foto: Henrik Kokborg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar