fredag den 30. januar 2015

En samtale med Helena

Helena i sommers, sammen med sin fætter Otto i Norge
Helena er mit yngste barnebarn, og da jeg i øjeblikket er på besøg i Sønderjylland pga. min bror Jørgens bisættelse på lørdag i Herning, var Helena ret interesseret i, hvad min bror døde af. Derefter gik samtalen videre over til samme emne vedrørende min mor og far.

Jeg var lidt forundret over, hvad en pige på 5 år kunne spørge ind til på så trist et emne.

På et tidspunkt så Helena lidt længe på mig, og en tanke strejfede mig, om hun nu tænkte på, hvor længe hendes morfar kunne tælles blandt de levende - men det var slet ikke det hun tænkte på. "Morfar", sagde den lille med et lille smil på læben, "du ligner altså julemanden", forsatte hun og pegede på mit hvide skæg.

Det lidt triste emne var hurtig afløst af den lidt mere muntre slags - for Helena har slet ikke uret :-)

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar