søndag den 11. januar 2015

Et "holdkæft bolche" i kongehuset?

Noget kunne tyde på, at der er et eller andet, som vort kongehus vil skjule, hvis overskrifterne i dagens medier taler sandt! For det er ikke helt almindeligt, at betale en tidligere prinsesse milioner af kroner - hvert år, en prinsesse, som i det øjeblik hun sagde ja til sin Martin Jørgensen, blev slettet på kongehusets hjemmeside. Og jeg mener i samme sekund!

Vi skatteydere har punget ud i ti år til grevinden - og i dag kan hun hæve 2.3 mio kroner om året. Den betaling lyder slet ikke rigtig, for hvad skal grevinden gøre for de mange penge?

I artiklerne i dag står der, at Dronning Margrethe bad om milioner af kroner til sin tidligere svigerdatter - og fik det! Hvad er det for en aftale, der ligger til grund for denne meget store udbetaling - hvert år? Eller, er der tale om et kæmpe "holdkæft bolche" til grevinden - og i så fald, for hvad?

Det her lyder ikke helt rimeligt, og slet ikke på skatteborgernes regning! Reelt er grevinde Alexandre på overførselindkomst - uden der stilles krav til hende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar