søndag den 4. januar 2015

Rapport fra Henrik Kokborg

To drenge i lejren ved Erbil
Flygtningelejren ved Erbil



Goran Ahmadi og Henrik Kokborg, i nævnte rækkefølge





















Flygtningelejren ved Erbil. Bemærk "åen" mellem teltene.
For 20 år siden var jeg chef for Hjemmeværnskompagni 2416 i Odder.

En af mine gamle kammerater fra kompagniet var den dengang unge Henrik Kokborg. I dag kan jeg godt se, at det er nogle år siden jeg sidst så Henrik, både på mine billeder fra den tid, men helt sikkert også på de billeder, som Henrik sender mig i dag - hvor han selv er med på!

Ud over, at Henrik Kokborg er gammel hjemmeværnsmand, er han også Cypernveteran, da han har været udsendt som FN-soldat på Cypern. Så det der med at bevæge sig i et af Verdens brændpunkter, er ikke noget, der falder fremmed for ham.


Goran Ahmadi i Irak. Bemærk barnet i bare tæer
Til en flygtningelejr i Irak

Det er heller ikke første gang, at Henrik Kokborg er frivillig hjælpearbejder i forbindelse med hjælp til de mange flygtninge fra krigsrædslerne i Syrien. Og når man så sammenlægger det med, de beretninger vi læser om, hvad flere af disse hjælpearbejder bliver udsat for, er det helt klart, at i det arbejde, de gæve mennesker udfører, gør de en forskel i disse flygtningelejre.

Der er ikke meget "hjem" over en flygtningelejr










Henrik Kokborg og Goran Ahmadi tog af sted til Irak for et par dage siden, og i går var de ankommet til flygtningelejren lige udenfor byen Erbil.

Der bor omkring 70.000 - 100.000 mennesker i telte i denne lejr, fortæller Henrik Kokborg. Det som Henrik og Goran medbringer, er tøj til de mange flygtninge, hvilket der er hårdt brug for, da de er lige midt i vinteren, og natten kan være ekstrem kold på de kanter.

Det medbragte tøj er til stor glæde blandt børnene

Stor håbløshed

Selv om denne lejr ved Erbil er en af de bedre, hvor der bliver gjort rigtig meget for at hjælpe de mange flygtninge, er hjælpen slet ikke tilstrækkelig, for Irak er selv et land med krigstilstande.

Hvis vi i Danmark skulle have en flygtningelejr med 100.000 mennesker, ville der blive trængsel på Folketingets talerstol, og vi er et land med mange flere ressourcer end Irak i den henseende.

Børnene tilvænner sig hurtigt, det er værre med de voksne
Selv om børnene relativ hurtig tilvænner sig livet i lejren, er det ikke uden omkostninger, for opholdet kan blive en oplevelse, der sætter sig dybt ind i sjælen, og vil være med til at præge disse mennesker resten af livet.

Inde i teltet










Håbløsheden lyser ud af alle de voksne, for de har selvfølgelige ikke megen tiltro på en fremtid som familie, idet freden har lange udsigter i deres hjemland Syrien.

Goran Ahmadi (tv) i flygtningelejren ved Erbil







Mændene har mere end svært ved at finde et arbejde, og uden et arbejde er der ingen midler til at forsørge sin familie med. Det må være meget svært at se sine børn i øjnene, når det skal mad på bordet og tøj på kroppen!

På et tidspunkt siger Goran Ahmadi: "Henrik, hvordan skal vi forklare det her til folk hjemme i Danmark? Det kan man simpelt hen ikke!"


En sorgløs tilværelse? Det er den grusomme virkelighed





Efter Henrik og Goran havde afleveret lidt tøj og penge til nogle af de mest pressede familier, havde de begge et stort ønske om at de kunne gøre mere end det, for Henrik tog sig i at sige: "Hvor ville jeg ønske at jeg havde en milliard!"


Lidt om Erbil

Erbil er den tredjestørste by i Irak, hvor kun Bagdad og Mosul er større. Erbil ligger omkring 80 km øst for Mosul, og er hovedstaden i Kurdistan.

Byen kan dateres til et godt stykke før Kristi fødsel, så det er en by med mange år på bagen, men da Erbil ligger i et meget uroligt område i Irak, er det en by med skiftende magter, som bl.a. tæller assyrer, babyloniere, persere, arabere og flere andre.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i Henrik og Gorans udtalelser om situationen i lejren. Et billede, der taler for sig selv!





Foto: Henrik Kokborg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar