fredag den 27. februar 2015

Kyndelmisse - og dets betydning

Ifølge vejrprofeterne på TV, har vi kun vinter to måneder
om året, så dette syn kan snart være et særsyn.
Det er efterhånden ikke småting jeg har skrevet om, og i dag kaster jeg mig over emnet "Kyndelmisse"!


Vejrprofeterne på TV

Igennem de senere år har vejrprofeterne på TV fortalt os, at det er forår den 1. marts. Nu hører jeg efterhånden til den lidt ældre generation, og i "gamle dage" havde vi noget der hed "Kyndelmisse", som altid faldt på den 2. februar.

Hvis vi stadig skal bevare dette begreb og dets betydning, så var denne dag også vinterens koldeste dag, hvordan man så kan afgøre det på dato?

Det var også dagen, hvor vinteren var halv gående, så bønderne brugte bl.a. dagen til at gøre foderet op til dyrene i staldene, for der skulle meget gerne være halvdelen af lageret igen til resten af vinteren.


En kort vinter i Danmark

Hvis Kyndelmisse stadig har den samme betydning i dag - og foråret starter den 1. marts (som det stædigt bliver hævdet på TV), så er det slut med begrebet "vinterhalvåret", for så varer vinteren altså kun 2 måneder om året!

I de gode gamle dage kunne vi ha' sne langt hen i april, og da vi boede i Sverige, havde vi snevejr den sidste dag i maj måned i 1975. I Norge er det bestemt ikke slut med vinteren den 1. marts, så uanset om vi i Danmark vedtager, at foråret starter den 1 marts, så er det ikke noget, der er vedtaget i det øvrige Skandinavien, for her er det stadig vinter, med alt hvad dette indebærer.

Så skal vi ikke bare vedtage, at Kyndelmisse er et historisk begreb om noget, der engang var i Danmark?

Foto: Erik Krog

torsdag den 26. februar 2015

Våben i hjemmeværnet

Hjemmeværnet stiller sig tit til rådighed ved forskellige folkelige udendørs
arrangementer. Her er det i Nyker på Bornholm i 2013
Efter terrorsagen, hvor der blev anvendt et stjålet våben fra hjemmeværnet til overfaldet på "Krudttønden" i København, er det endnu engang kommet gang i diskussionen, - om medlemmer af hjemmeværnet skal opbevare deres våben i hjemmet?

Nu kommer det slet ikke bag på mig, at det er venstrefløjspartierne, der nu fører sig frem, for at få hjemmeværnet til at aflevere sine våben! Sådan er det hver gang det emne er på banen. Måske er der en god forklaring på denne holdning, men indtil nu har jeg ikke hørt en eneste troværdig forklaring på det "problem"!


Centralt opbevaringssted

Hjemmeværnet skal, stadig ifølge venstrefløjspartierne, aflevere deres våben til et centralt opbevaringssted, hvorfra en udlevering kan finde sted i tilfælde af mobilisering, eller en tur på skydebanen.

Hvis man vil lamme hjemmeværnet, er det den helt rigtige måde at gribe den sag an på, men det er måske den manglende - og rigtige forklaring fra nævnte politiske partier?

Hvis der er et centralt opbevaringssted, så véd landets fjender også, hvorfra de kan skaffe en masse våben. Vi kan bare tage sagen fra Slagelse, hvor der blev stjålet en hel del våben fra Antvorskov kaserne. Det hjalp sgu fedt, at alle disse våben befandt sig på et militær område! Banden vidste præcis, hvad de skulle udrette, for at anskaffe sig disse våben m.v., da der findes brådne kar overalt - og desværre også i militæret.


Mange våben i Danmark

Hvis personer vil skaffe sig et våben, så hjælper det ikke at lamme hjemmeværnet på denne måde, for der findes våben overalt i landet. Hvor mange jagtvåben findes der i Danmark? Skal disse våben så også opbevares et centralt sted?

Hvad med at opbevare vore køkkenknive i et våbenskab? For man kan jo aldrig vide, hvornår en eller anden idiot går bersærk? Det vil ikke undre mig, at et sådan forslag vil se dagens lys på et tidspunkt, efter luftgeværer fra kaliber 22 (5,5 mm hagl) er blevet gjort ulovlige af den socialdemokratiske regering, et luftgevær, der i sin tid var helt lovligt at have i hjemmet.

Foto: Erik Krog

tirsdag den 24. februar 2015

Retsbevidstheden bliver krænket

Repræsentanter for vor nuværende regering har gennem lang tid fortalt os almindelige dødelige, at der er ingen bevis for, at længere og hårde straffe hjælper på de indsatte i landets fængsler. Men det modsatte har en virkning på retsopfattelsen,  - på grund af en totalt misforstået "straf" for landets forbrydere -

- og de mange rumænske tyvebander skrupgriner oven-i-købet af vore "straffe" i Danmark!


Gaver til forbryderne

Vi kan samtidig læse i landets aviser - og erfare på TV, at kriminelle indsatte bliver sendt på "ferie" - samt får gaver i form af topmoderne fitness-centre m.v. på skatteborgernes regning. Dette i sig selv hjælper bestemt ikke på retsbevidstheden!

Mange ofre må endda lide den tort, at kunne møde deres overfaldsmand på gaden, kort efter den kriminelle har været for en dommer!?!


Nanna Skovmand

Nanna Skovmand og hendes kæreste, blev kort før jul sidste år overfaldet af fem unge. Overfaldet var meget voldsomt og helt uden motiv. Nu viser det sig, at en af overfaldsmændene har to (2) udvisningsdomme ved Københavns byret - som begge gange er gjort betinget, med en prøvetid på to år?!? Den ene dom er stadfæstet af Østre Landsret.



Manden har begået ny alvorlig kriminalitet indefor prøvetiden, og alligevel er intet sket!


Hvornår tager Regeringen, Folketinget og loven hensyn til ofrene? Gang på gang hører vi om, at der skal tages hensyn til de indsatte, idet de på et tidspunkt igen skal udsluses i samfundet. Vi hører ikke meget om de ofre, som næsten ikke mere tør bevæge sig uden for en dør på grund af samme kriminelle.

Retsbevidstheden i Danmark bliver krænket - og ingen løfter en finger for det! En udvisningsdom burde aldrig være betinget - og ingen bør opholde sig i Danmark på tålt ophold. En passus, der helt sikkert bliver groft misbrugt af de dømte - hvorefter de uforhindret kan forsætte deres kriminelle løbebane!

mandag den 23. februar 2015

Et "underligt" skib ud for Tejn

Slæbebåden "Odin" på arbejde i Østersøen
Det er efterhånden ikke småting af skibe, jeg har fotograferet og vist her på bloggen. Nu kommer der endnu et nyt af slagsen.

I går så jeg et "skib" på slæb efter slæbebåden "Odin" - på vej mod havnen i Tejn.

Efter et par timer i hjemmet på Krogen, fik min nysgerrighed overtaget, så jeg måtte en tur ned til havnen for at se på den mystiske skude - for nu måtte de efterhånden være kommet i havn.


"Odin" for anker ud for Tejn
"Odin"

Slæbebåden "Odin" lå stadig et stykke udenfor havneindløbet med sin mystiske båd på slæbetovet, og det så ud til, at de havde tænkt sig at blive der, for skibene lå for anker.

"Odin" har jeg set flere gange i Tejn havn. Båden har en dødvægt på 105 ton, og en længde på 26,5 meter og en bredde på 7,4 meter, så helt lille er den nu ikke, og selv om den er bygget helt tilbage i 1981, er den stadig i aktiv tjeneste.

Det noget aparte skib ud for Tejn

AKVA Group AM 320

Det andet skib kendte jeg ikke, ja, jeg havde ikke engang set den type skib før, og fartøjet var for langt væk til jeg kunne læse et navn på det.

Det var først, da jeg kom hjem med mine billeder, at jeg kunne se noget "navn" på omtalte "skib". På den hvide overbygning kunne jeg bl.a. læse AKVA Group og bagerst på bygningen stod der AM 320. Det blev jeg ikke meget klogere af, men jeg begyndte at få en fornemmelse af, at skibet blev brugt til udsætning af fiskeyngel, idet overbygningen kunne ligne noget i den retning.

Først da jeg undersøgte sagen nærmere på nettet, bekræftede det min antagelse. Dog havde de skibe, af den art, et styrehus placeret foran på skibet - så det var måske forklaringen på slæbebådens aktivitet, idet styrehuset helt manglede på skibet ude på havet.


Loepold Rosenfeldt i Tejn havn
Leopold Rosenfeldt

Inde i Tejn havn havde jeg, de seneste dage, lagt mærke til et nyt skib  - redningsskibet "Leopold Rosenfeldt".

Her i vinterhalvåret bliver havnen brugt til havnekapacitet for mange skibe, der har været i aktivitet på Østersøen, idet vi har rigtig god plads i vor havn.

Loepold Rosenfeldt har en dybdegang på 1,6 meter, og her en max hastighed på 18,8 knots.

Foto: Erik Krog

lørdag den 21. februar 2015

Grundlovstridigt?

I Danmarks Riges Grundlov § 78, stk. 2 står der: Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom. 

I gårdagens udgave i dagspressen kunne vi læse, at kun ét døgn før weekendens tragiske attentat i København, opfordrede en imam på Nørrebro til krig mod jøder. Opfordringen fandt sted for fulde huse i moskeen på Heimdalsgade i København - en moske, der er hjemsted for de mange muslimer fra Mjølnerparken. Moskeen var også den, som Omar El Hussein havde tilknytning til.

Nu ved jeg også godt, at det ikke er alle muslimer, der kommer i omtalte moske, som deler imamens opfordring, men udtalelsen er stærkt bekymrende.

Jeg ved ikke om religioner kommer ind under foreninger, men her i landet har vi en forening, Hizb ut-Tahrir, som står for lignende udtalelser som den fra Heimdalsgade, og som mange andre imamer læner sig kraftigt op ad. 

Selv om imamens udtalelse ikke skulle komme ind under Grundlovens § 78 stk. 2, så er det ikke lovligt, at komme med dødstrusler, og en opfordring til krig må vel være dødstrusler? En ting er i hvert fald helt sikkert, vore politikere er nødt til at gøre noget, for ellers beder vi selv om terror a la Omar El Hussein endnu engang!

Mange politikere er chokeret over udtalelsen fra moskeen!


Jøderne i Danmark

I Danmark passer vi på "vore" jøder. Det der blev gjort for jøderne under sidste verdenskrig, er vi parat til at gøre igen, så en krigserklæring af den art bliver taget alvorligt! Navnlig burde den få vore politikere til at vågne op - hvis de da ellers kan tage deres hverv alvorligt?

fredag den 20. februar 2015

Er Danmark i krig?

Danmark har gennem flere år haft soldater i Irak, Afghanistan og flere andre steder i verdens brændpunkter, hvor vi gør vor indsats imod den fare, der i dag truer verdensfreden. Vi har også F-16 jagere i aktion imod ISIS stillinger i Mellemøsten. Det i sig selv kan vel ikke bortforklare, at Danmark befinder sig i en krigstilstand?

Hvis dette er tilfældet, hvilket de skriftkloge efterhånden snart må finde ud af, så må vi behandle landets fjender derefter - eller hur?


Boghandleren fra Brønshøj

Vi har en appelsag imod en "Boghandler fra Brønshøj", som skal afklares i nær fremtid. Ifølge de domme manden indtil nu har indkasseret, er det ikke almindelige bøger manden sælger, men en alvorlig form for landskadelig virksomhed, der er en direkte fare for Danmarks sikkerhed. Hvis Danmark er i krig, så er det helt andre love der træder i kraft i sådanne sager!

Sig mig engang, snorksover det officielle Danmark, eller er vi bare så naive, at vi ikke kan se skoven for bare træer?

torsdag den 19. februar 2015

Kong Henrik den første?

At dronningen er glad for sin prins, er der vist ingen tvivl om, men Konge i
Danmark, bliver prinsen aldrig. Billedet er taget ved besøget på Bornholm
For et par dage siden så vi Dronning Margrethe II og prinsgemalen Henrik i et TV-interview om danskernes reaktion på terrorangrebet i weekenden.

Nu var det nok mest dronningen, der udtalte sig, idet prinsgemalen "kun" er prins, og dronningen er nummer et i det hierarki.


Prinsens kropssprog

Af en eller anden grund havde prins Henrik en af de dage, hvor han bestemt ikke havde det ret godt med, at være underlagt sin kone, for hans kropssprog fortalte mere end tydeligt, at det hele ragede ham en papand, for prinsens blik flakkede alle steder rundt i lokalet - end lige der, hvor intervieweren og TV-kameraet var placeret.

Først da hollandsk TV kom på banen med deres spørgsmål til prinsen, kom der en del mere interesse i prinsens blik, og især da et spørgsmål om prinsens rolle i hierarkiet blev berørt, kom der for alvor gang i det, som nagede den 80-årige gamle prins.


Kong Henrik

Joh, prins Henrik havde det elendigt med ikke at være Konge i Danmark. Han kunne stadig ikke forstå, at vi i det danske kongehus havde de samme regler som i det engelske? Nu mener jeg, at det danske kongehus er verdens ældste - men lad nu det ligge.

Da de unge mennesker i sin tid blev gift, vidste den kommende prins, at det var de vilkår han gik ind til i det danske kongehus. Hvad er det, der er så svært at forstå for prinsen, - altså lige ud over det danske sprog?

Foto: Erik Krog

tirsdag den 17. februar 2015

Mediedækningen af weekendens terrorhandling

Som pensionist følger vi nyhederne ret tæt hver dag, så derfor kan mediedækningen af weekendens terrorhandling godt virke ret voldsom - for ligegyldig hvor vi slog over på, var alle i gang med at analysere, hvad der var foregået, og for det meste, var der slet ikke noget nyt.

Og jeg taler både om TV og radio! De trykte medier havde jeg slet ingen interesse i, da de bare var en genfortælling af TV.

I TV-indslagene så vi igen og igen de samme videoer køre i baggrunden - lige meget hvornår vi slog over på nyhederne.

Dem jeg havde mest ondt af, var nyhedsoplæserne, der reelt set ikke havde ret mange nyheder at diske op med. - de kunne kun gentage sig selv dagen lang.

Tilbage står så - var der slet ikke andre nyheder i disse dage?

Okay - så kom pensionisten da af med lidt galde!

Foto: Randi Krog Belseth

mandag den 16. februar 2015

Politikere, vælgere og hukommelse

Pia Olsen Dyhr (SF), her på Folkemødet 2014
Vi mærker mere og mere, at valget nærmer sig, og vi bliver i tid og utide mindet om det med de meldinger, som vore politiske ledere hele tiden belemrer os med.

De mange meldinger og "meninger" får mig også til at tænke på, at hukommelsen for politikerne - og ikke mindst for vælgerne - ikke er ret god.


SF og hykleriet

Jeg er godt klar over, hvor kimen blev lagt til den dagpengereform mange arbejdsløse i dag bander langt væk, og jeg er derfor også klar over, at den nuværende regering "var nødt til at føre det forslag igennem". Men det bortforklarer ikke den enighed, SF havde i sin tid med regeringen, at en løsning på problemet, først skulle findes efter det næste folketingsvalg.

I dag - efter SF forlængst er ud trådt af regeringen, og Pia Olsen Dyhr er ny formand i partiet, kan det kun opfattes som noget af det værste hykleri, når formanden forlanger en omgående løsning på dagpengeproblemet.

Der er nu flere end 50.000 arbejdsløse, der har mistet sin dagpengeret, så derfor er der en del "stemmer" i en holdning om, at der omgående skal findes en løsning på problemet, hvilket også er faldet socialdemokraterne for brystet. Socialdemokraterne har den mening om SF, at hvis de havde villet noget på dagpengeområdet, så var de blevet i regeringen og kæmpet for det - alt andet er hykleri!


Hukommelsen svigter

Men sådan er det i politik. Efter en given tid, har vælgerene mere eller mindre glemt, hvad der blev sagt og lovet af politikerne, og så er der frit valg på alle hylder for en ny mening, der kan give nogle gratis stemmer. Så SF er godt i gang med at fiske i rørte vande.

Det kan godt blive spændende med det nye valg, der efterhånden nu kan anes et sted ude i horisonten.

Foto: Erik Krog

søndag den 15. februar 2015

Den lurende fare i Østersøen

For nogle dage siden fik en bornholmsk fisker det værst tænkelige i garnet - en stor bombe fyldt med sennepsgas - et grumt minde fra anden verdenskrig, som stadig dukker op af havet omkring Bornholm.


Sennepsgas

Og hvad er så sennepsgas for en "tingest", for problemet dukker hele tiden op med jævne mellemrum her i området omkring Østersøen - og ikke mindst, hvem har egentlig ansvaret for det "grimme stads" er blevet dumpet udenfor Bornholm?

I sin rene form er sennepsgassen en farveløs og lugtfri væske, men af urenheder kommer der en blandet lugt af sennep, hvidløg og peberrod - deraf navnet "sennepsgas". Nu vil jeg spare læseren for den kemiske formel, for den har kun en kemiker "glæde" af - for den siger heller ikke mig noget.

Så vi kan konkludere, at sennepsgas ikke har det mindste at gøre med sennep. På den anden side, er der heller ikke hunde i hundekiks!


Bomben i Østersøen

Sennepsgassen forårsager celledød og kræft, så det er bestemt ikke noget man skal spøge med, derfor er det en meget ubehagelig oplevelse for fiskerne, når de ser en sådan i nettet. Men hvem kan dog finde på, at dumpe så farlig en gift i havet, hvor vi samtidig høster en stor del af vore fødevarer?

Den farlige gas er blevet anvendt i begge verdenskrige, og under den seneste verdenskrig, blev den produceret af både Tyskland og USA. Jeg har læst mig til, at efter krigen blev store mængder af den tyske gas dumpet i Østersøen, og dermed må det have været de sejrende magter, der har gjort dette - om det så er russerne eller repræsentanter fra Vesten, har jeg ikke kunnet finde ud af, men det er ikke småting denne gas har gjort af ulykker, siden den blev dumpet!


Det var her i Tejn havn sennepsgassen blev landet
Sennepsgassen i Tejn havn

Den sidste fundne gasbombe, blev fragtet til Tejn havn, for at myndighederne kunne undersøge den nærmere. Vi fik at vide, at den ikke kunne springe i luften - men nu taler vi altså om en bombe, og ikke bare en lynkineser!

Siden anden verdenskrig, har de krigsførende nationer fyldt Kattegat og Østersøen med kemiske våben, så måske er det derfor vor sild har en helt speciel smag?

- lidt at tænke over

Foto: Erik Krog

lørdag den 14. februar 2015

Vinterstemning af Joel Andersen

Et rigtig godt vinterstemningsbillede fra en bro ved Arresø i Nordsjælland
Igen har jeg modtaget flotte billeder af fotografen, Joel Andersen.

Selv om vi ikke har haft den helt vilde og voldsomme vinter som for 4 år siden, er det alligevel lykkedes fotografen, at fange et par øjeblikkes vinterstemning i det Nordsjællandske.

Joel Andersen beklager sig over, at han ikke har været så produktiv i den sidste måneds tid, med hensyn til brugen af sit kamera, men den "kø" er vi mange flere, der kan stille os op i.

Her lidt vinterstemning ved Roskilde Fjord

Arresø og Roskilde Fjord

Nu har vi ikke haft nogen større isvinter i denne vinter, så jeg er specielt glad for det første billede, hvor det er lykkedes at fange frostens virkning på den Nordsjællandske sø.

Frosten har bidt sig fast over alt på fjorden
Også de næste to billeder til venstre har min fulde opmærksomhed, for jeg har efterhånden fundet ud af, at Joel Andersen har sin helt egen måde, at se på naturen på gennem sit kamera - end jeg har.

Men det har helt sikkert sin udgangspunkt i, hvilket objektiv vi hver især anvender mest. Det er lige netop her, at jeg kan lære en del af.


Vinteren på Bornholm

Her på Bornholm, har vi i denne vinter ikke mærket meget til skiftet fra efterår til vinter. Tværtimod gror græsplænen, som om den får penge for det.


Et billede, som Joel Andersen kalder for "Tidens tand" - igen et eksempel på et
billede af vor fotograf, som ser motiver, hvor vi andre ikke ser dem

Hvis dette forsætter ret meget længere, kommer jeg til, at slå plænen i næste måned - det må vist være rekord i den henseende!

Nu skal dette ikke opfattes som en beklagelse over at vi mangler sne og frost, for det kan jeg godt undvære, men vor natur, her i det "Kolde Nord" er indrettet på en sådan måde, at vi skal have dette skift i vejret, i modsat fald vil mange skadedyr overleve vinteren - og det vil nok ikke kunne opfattes som en fordel.

Et flot billede af Bredtægen - nytårsaftensdag!
Bredtægen

Det sidste billede jeg har modtaget er en ren perle - som jeg ser det.

Selv om motiv og baggrund ikke helt er i komplementærfarverne, er de alligevel meget tæt på.

Billedet er af Bredtægen, som vi før har set i forbindelse med Joel Andersens billeder, og alt andet lige, er billedet, fra denne vinter, helt unikt i dette sammenhæng.

Billedet er taget den 31. december 2014, da Joel Andersen gik gennem Sonnerup Skov, og en Bredtæge er jo ikke lige den, man forventer at støde på om vinteren.

Foto: Joel Andersen

Lidt hygge i haven - med kædesaven

Som det ses, er der stadig en del træ tilbage
Vinteren er gået på hæld - hvis man da skal tro DMI, som helt har aflyst resten af vinteren. Men nu er det med DMI, at deres meldinger kan være helt hen i vejret (undskyld udtrykket).

Nå, men selv om denne vinter ikke viser tænder mere i Danmark, så kommer der nok en ny vinter senere på året, for så hurtigt går den globale opvarmning altså heller ikke.

Okay, der er vist også en "øvelse" med kløvning, der venter










Kædesaven i arbejde

Derfor faldt mit blik på alt det træ, som jeg fældede for et år siden. Der var altså en hel del, som først skulle saves i passende stykker, hvor af en del var temmelig tykke stammer. Dette arbejde udføres ikke af sig selv, så jeg måtte have fat i kædesaven, for der var faktisk en hel del træ, der havde hobet sig op.

Al plads anvendes til opbevaring inden kløvningen - her er det traileren.

Brændeskuret

Denne vinter har vi klaret med en kombination af eget brænde fra haven, samt resterne af det tidligere indkøbte træbriketter, som vi stadig har en del tilbage af - nok til at klare resten af fyringssæsonen.

Derfor passer det perfekt med et næsten tomt brændeskur, der bare står og venter på, at blive fyldt op igen. Og det er lige det jeg vil bruge foråret til, inden haven for alvor råber efter mig.

Men jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 69 år mere.

Foto: Erik Krog

tirsdag den 10. februar 2015

Sluppen - et klenodie på Færøerne

Her den dengang kendte slup på Færøerne. Året 1969
Normalt opfattes en slup som et en-mastet sejlskib med én to-delt mast, men den findes også i en anden udgave som på billedet til højre. Selve navnet "Slup" er betegnelsen for riggen.


Fiske- og fragtskib

Som jeg har læst mig til, blev de en-mastet anvendt som fragtskibe, men "mit eksemplar" på billedet, blev også anvendt til havfiskeri ved Island og Grønland fra 1870'erne og op til 1930.

Det siger sig selv, at ved sådanne fisketogter, var mandskabet meget længe væk fra kødgryderne på Færøerne, idet skibet kun sejlede med vindkraft.


En slup under reparation i Fuglefjord
I nyere tid

Da jeg boede på Færøerne, blev "Sluppen" (som den blev kaldt i folkemunde) på billedet (mener det var det eneste eksemplar på det tidspunkt), anvendt til at vises frem ved festlige lejligheder, f.eks. når Kongefamilien var på besøg, eller ved de store sommerfester som foregår skiftevis på flere af øerne.

Jeg husker bl.a. jeg var til Jóansøka på Suderø, hvor to af mine venner gik ombord på "Sluppen" - og faldt i godt selskab.

Pludselig blev de opmærksom på, at skibet gyngede - og ja, skibet var stukket til havs - helt efter planen, og de ankom til Thorshavn to dage senere - for "Sluppen" sejlede da stadig kun for vindkraft.

Foto: Erik Krog

mandag den 9. februar 2015

Er foråret allerede godt på vej?

Sol over havnen i Tejn
Da vi gik en lille tur omkring havnen i dag - i 6 graders varme - kunne vi høre fuglene i forårshumør, lidt underligt når vi ikke engang er midt i februar endnu.

I min barn- og ungdom, var februar altid den koldeste måned om vinteren. Jeg kan stadig huske frostgrader på over 20 minusgrader, hvor sneen knasede og luftledningerne var tykke af rimfrost.

Nu vil jeg slet ikke komme ind på de frostgrader, som familien slås med i Norge, for her er de omtalte 20 minusgrader næsten at betegne som en hedebølge om vinteren!

Svanen i havnen





Sol over Tejn

Men i dag - her i Tejn på Bornholm - var der både forårsfornemmelser og sol over Tejn!

Ude på den store mole på havnen, kom en svane "sejlende" hen imod os, ganske sikker på, at vi havde fyldt vore lommer med brød, men den måtte skuffet svømme længere ind i havnen for at finde lidt føde, hvilket nok ikke er så svært, med den milde vinter vi har på disse breddegrader for tiden.


Dagli'Brugsen

Forårsblomsterne er langt fremme - her i februar
Inden vi gik hjem igen, var vi lige en tur i Dagli'Brugsen, som ligger lige op til havnen. Vi får løbende sms'er fra Brugsen om helt specielle tilbud (joh, der er skam konkurrence butikkerne imellem), men man skal lige huske at se sin bon efter, for det sker næsten for tit, at Brugsen glemmer at justere kassen efter de annoncerede tilbud - hvilket også skete denne gang!

Det værste er næsten, at kassedamen tillader sig at spørge, om man ønsker kassebonen. Uden en kassebon har jeg ingen mulighed for, at dokumentere Brugsens mere eller mindre bevidste snyderi!


Forårsblomster

Vi gik bag om "kirkestien" til haven, og søreme om ikke de første forårsbebudere, erantis, allerede var langt fremme.

- og inden vi forlod havnen, tog jeg lige en hurtig video af svanens videre vej ind til inderhavnen i Tejn havn.

video

Foto og video: Erik Krog

torsdag den 5. februar 2015

En speciel bisættelse

Jørgen Krog
For 50 år siden fulgte vi søskende vor mor til graven. Bare 9 år senere var det vor fars tur til den samme kirkelige handling. En noget ubehagelig oplevelse for fire unge søskende.

I lørdags fulgte vi to brødre vor mellemste bror, Jørgen, til bisættelse i Herning. Vor storesøster kunne desværre ikke komme.

Ved Jørgens bisættelse i Herning
Egentlig havde jeg taget meddelelsen om dødsfaldet ret pænt. Det er jo noget vi må forvente i vor alder, og som dagene nærmede sig bisættelsen af min bror, var der heller ikke noget tegn på, at det skulle være anderledes. Nu er jeg jo også 70 år, så den side af livet måtte jeg have lært - da jeg efterhånden havde deltaget i en del begravelser.

Men jeg vidste inderst inde, at det ikke ville blive let at se Jørgen ligge i kisten. Da jeg stod foran kisten, kom min yngre bror, Peter, hen og tog om mig. Det var næsten for meget. Jeg kvalte sorgen i mig, noget jeg havde "lært" for 50 år siden.

Indrømmet, det lykkedes ikke helt.

Jørgen havde valgt en meget simpel bisættelse. Ingen blomster, for pengene skulle gå til Kræftens bekæmpelse, idet pengene gjorde mere gavn der - havde Jørgen sagt.

Jeg bestilte en flot bårebuket, for jeg så for mit indre en helt nøgen kiste - uden blomster, og det ville vi ikke byde min bror. Heldigvis var der andre, der havde det på samme måde - bl.a. vore tidligere genboer fra Skovlunde, Henning og Birthe Gram.

Der måtte heller ikke være noget efter bisættelsen - men her trådte de efterladte i karakter, for der var mange, der havde et stort behov for at tale sammen efter det pludselige dødsfald. Og jeg var helt enig.

Jørgens søn, Mikkel, holdt en flot tale i kapellet, og formanden for Videbæk Idræts & Fritidscenter sparede bestemt ikke på roserne, over det arbejde Jørgen havde lagt i styrkeløfterafdelingen i Videbæk. Disse taler fortalte i sin helhed om mennesket bag personen Jørgen Krog.

Hvil i fred Jørgen.

Foto: Familien Krog

tirsdag den 3. februar 2015

En tur til udkants Danmark

Da jeg tog togturen til Sønderjylland i torsdags, kom en ældre dame (på min alder) ind i toget i Roskilde. Hun tog lige et par pladser i øjesyn, hvor der sad en ung mand på vinduespladsen. Den unge mand spurgte om, hvor damen skulle hen, idet han snart skulle af - for så kunne de skifte plads.

Damen svarede, at hun skulle til Rødekro, så det ville passe hende godt. Det var tydeligt, at vor unge ven på vinduespladsen ikke vidste, hvor Rødekro var placeret i landet. "Øh", svarede han meget tøvende, "er det i Jylland?" - idet han sikkert kunne fornemme noget på sproget.

Da de to skiftede plads, svarede damen, "netop unge mand, jeg har lige været en tur i udkants Danmark!"

Så var det sat på plads!