søndag den 8. marts 2015

Ny bygning på Melstedgård

Den nye bygning ved Melstedgård - er her under opførsel
Jeg havde lovet at tage en cykeltur omkring Melstedgård, for bl.a. at tage nogle billeder af den nye bygning, som er under opførsel på stedet.


Et kulinarisk mødested

Bygningen er helt ny, og er bestemt ikke en del af landbrugsmuseets bygninger af tiden der var engang - men en bygning, hvor turisterne ikke bare kan få sig en bid brød og lidt væske til halsen, men også er udtænkt som et stærkere kulinarisk mødested for stedets gæster - og ikke mindst for Bornholms beboere. Ikke nogen ringe idé, og slet ikke når man har øje for, at bygningen skal passe ind i det miljø, som omkranser Melstedgård.

Foråret er kommet til Melstedgård

To meninger om projektet

Da jeg stod af cyklen for at tage billeder at stedet, kom der en ældre mand gående (på min alder). Manden så lidt skævt til mig, da jeg var i gang med kameraet, så jeg lod lige en bemærkning falde om min positive mening om projektet.

Nu vil jeg ikke trætte læseren med ordvekslingen, men bare konstatere, at vi havde hver vor mening om bygningen.

Solens stråler kom helt ned til vandløbene ved Melsted









Det jeg ser frem til er, at ideen med det nye kulinariske mødested, kan "lokke" endnu flere til Melstedgård, da gården er en rigtig perle at vise frem - og især med de aktiviteter der foregår på gården.

Når man så ser på området i Melsted, så passer den nye bygning rigtig godt sammen med de mange andre aktiviteter i området, så som Badehotel, familiecamping og ikke mindst videre op mod Gudhjem, som vel er et af de mest besøgte steder på Bornholm for turister.

Så jeg ser frem til den nye bygning åbner, - og ikke mindst, hvad stedet kan diske op med.

De store glaspartier giver meget lys inde i bygningen


Tejn Stubmølle

Når jeg nu alligevel tager lidt billeder af Melstedgård, så kan jeg ikke lade være med at vende mig 180 grader, for lige der er den gamle "Tejn Stubmølle" placeret, og da jeg har et par indlæg her på bloggen om møllen, måtte jeg lige må sikre mig, at møllen var intakt.

Tejn Stubmølle - lige overfor Melstedgård

En meget flot søndag

Vejret i dag var høj sol og blå himmel over Bornholm, men også meget blæsende.

På sådan en dag havde jeg ventet en del flere cykelryttere på landevejen, men jeg så kun én - og han var på MTB, som jeg selv. Selvfølgelig hilste vi lige på hinanden, som vi altid gør i den sport.

Da jeg cyklede hjemover, kunne jeg ikke lade være med at beundre vejret - og ikke mindst udsigten ud over Østersøen, som i dag var helt i top.

Der var ikke mange biler på vejene i dag, lidt mærkeligt i sådan et pragtfuldt vejr, så da jeg kom gennem Gudhjem, måtte jeg lige af cyklen for at tage en lille video, så mine læsere kunne blive rigtig misundelig.



En lille video fra Melstedgård - med den nye bygning og over til vandløbet overfor

video


Jeg kunne ikke lade være med at stoppe op og beundre udsigten ud over Østersøen

video

Foto og video: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar