tirsdag den 3. marts 2015

Udkantsdanmark og udkantsbornholm

Vi har gennem længere tid fået beretningen om udkantsdanmark - og det negative i det begreb rigeligt debatteret i landets medier. Bornholm er selv en del af udkantsdanmark, og den har ikke fået for lidt her fra øen, for at gøre opmærksom på vore problemer - og de er meget store!


Nedlagte skoler og følger deraf

Regionskommunen (BRK) har gennem flere år nedlagt den ene skole efter den anden - ude på øen. Der har også været en ret heftig debat om en sammenlægning af Bornholms mange tidligere rådhuse til et stort fælles Rådhus i Rønne, hvilket bl.a. er strandet på økonomien.

Men er BRK ikke selv med til, med deres skolepolitik m.v., at skabe tilstande på Bornholm som til forveksling ligner det øvrige Danmark, som har ført til begrebet "udkantsdanmark"? Her har vi bare Rønne som omdrejningspunkt for hele Bornholm, for den øvrige af øen er efterhånden blevet til "udkantsbornholm"!

De sidste skolelukninger har bestemt ikke hjulpet på det begreb, for alle her på Bornholm véd, at når vore borgere skal køre mere en 15 km til skoler, arbejde og det kommunale, så er indstillingen den, at der ikke er langt til flytning af hele hjemmet - dvs. til Rønne! Og for at gøre ondt værre, så bliver der også talt en centralisering af Posthuse, Apoteker og Banker - til Rønne!!!!

Med den politik er BRK selv godt i gang med at lukke og slukke ude på resten af Bornholm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar