onsdag den 15. april 2015

Et par tudser fra Joel Andersen

En skrubtudse i sit rette miljø
Ja, ro på, for der er tale om et par rigtige levende skrubtudser. Men de billeder er bestemt ikke at kimse af.

April er yngletid

Skrubtudsen

Billederne af skrubtudsen er bare en uge gamle, og fotografen rammer lige ind i denne skabnings yngletid, som normalt er i slutningen af april måned, men med den globale opvarmning, er mange ting rykket en del fra det normale.

Det er slet ikke alle, der er lige begejstret for skrubtudsen, for med dens vortet brune hud, er den nok ikke helt i samme liga som frøen, der virker noget mere yndefuld end den meget mere klodsede tudse - en paddeart, der er fredet i Danmark!

Skrubtudsen kendes også på sine ret korte bagben, dog kan tudsen blive op til 12 cm lang,


To forelskede tudser der mødes i vandkanten, her fanget af
fotografen Joel Andersen

og selv om den er fredet, så findes den næsten overalt i Danmark, hvor den yngler i søer og vandhuller med fisk i.

Nu er det ikke alle vandhuller der er fisk i, men på nye opståede vandhuller vil der på et tidspunkt komme fisk i, for fugle vil bringe fiskeæg med sig fra andre søer, og så kan det måske være, at en skrubtudse dukker op ved vandhullet, for det er kun omkring 10% af vore vandhuller, at vi kan finde skrubtudsen.

Slægten skal bevares - også for skrubtudserne
En skrubtudse kan nemt gå flere kilometer fra et vandhul til et andet, og selv her i vor have i Tejn kan jeg støde på dem - selv om vi ikke har noget vandhul i nærheden.


Et nyttedyr

Skrubtudserne kan godt være et nyttedyr på vore dyrkede marker, idet den tager tæger, snudebiller, edderkopper m.v. og i vore jordbærbed tager den snegle og myrer - men går langt uden om jordbærene.


Forskellen er ret stor fra en tudse til en frø.
Den butsnudet frø?

Der findes tre frøer, som ligner hinanden så meget, at det næsten er umuligt at se forskel på dem. Her drejer det sig om den butsnudet frø, den spidssnudet og springfrøen. De kan alle være brunlige eller grønbrunlige, og de har alle - på hver side af hovedet - fra næseboret til tindingen, en mørk stribe gennem øjet, der kaldes for tindingspletten.

En butsnudet frø - eller?
Det er først når man kommer kommer ned på bagbenene, som er lange med mørke tværbånd, at der er en forskel - en forskel, på den inderste tå på bagfoden, kan der ses en lille knudeagtig udvækst, også kaldet for fodrodsknuden, og det er denne, der er nøglen til forskellem mellem de tre nævnte frøer.

Derfor er det helt umuligt for en fotograf - eller mig for den sags skyld, at fortælle hvilken frø, der reelt er tale om på billedet. Dog har jeg taget mig den frihed, at komme frem til, at det må være en butsnudet frø, der her er tale om.

En frø, der har mange over sig i fødekæden

Ligesom skrubtudsen, er denne frø også fredet i Danmark, og på samme måde, findes den næsten overalt i Danmark, dog med undtagelser, hvor bl.a. Bornholm hører til denne undtagelse.

Når det kommer til føde, er denne frø bestemt ikke kræsen, da den æder næsten alt - endog mindre frøer af egen art.

Et frøtræf i en Nordsjællandsk sø
Frøen kan overvintre på land og i vand, men i mildt vintervejr, kan den ofte ses fremme. Der er set eksemplarer på en alder på op til 11 år, hvilket er en alder, der kan sammenlignes med en hunds alder.

Når yngletiden er ovre, søger frøen meget hurtigt væk fra vandhullet. Herefter graver den sig ned i jorden for at gemme sig.

I naturens fødekæde, er det i søerne en fisk som gedden, der er over den, men også snoge og hugorme nyder godt af den. Af fugle er det hejren, mågen - der også tømmer fuglereder for fugleunger, men også rovfugle, pindsvin, rotter og grævlinger smæsker sig i denne frøtype.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar