lørdag den 4. april 2015

Flot påskevejr til cykling

Et lille hvil på cykelturen
I dag har jeg selvfølgelig igen været en tur ude på rammen, for det ville være en fornærmelse at blive hjemme på sofaen - i det vejr.

I morgen bliver det endnu bedre, for der er lovet fuld sol over Bornholm - uden en sky på himlen - meeen, der er også en del udendørs aktiviteter, der er begyndt at råbe efter mig.

Dog bliver det meget svært at blive væk fra landevejen - og især når løbssæsonen starter i morgen.

Et ældre egetræ - med sin helt egen form



Cykling og cykelløb

Med alle mine seneste skavanker, er jeg kommet frem til, at min træningsindsats på cyklen helt er helliget mit helbred. Godt nok drømmer jeg stadig om, at stille op for en cykelklub i min klasse, H 70, men det bliver helt sikkert ved drømmen ;-)

Egetræet - endnu helt uden blade








Normalt ville en træningstur forløbe helt uden pauser, men med min nye indstilling er der plads til mindre pauser, så derfor er mit kamera næsten altid med på turen.


Turisterne er kommet

I dag kunne jeg rigtig mærke, at vi ikke mere har Bornholm for os selv. For der var mange flere biler på vejene, og en masse gående mennesker, der breder sig ud over fortove og cykelstier, så jeg flere gange måtte have fat i ringeklokken - og det var bestemt ikke altid, at det blev modtaget med et smil. Nu forsøger jeg altid, at køre efter færdselsloven - dvs. på cykelstien, så kan mit "pis kan godt komme i kog", når fodgængere blokerer cyklestierne og billisterne anvender samme cykelstier som parkeringspladser.

Af og til forstår jeg godt, at motionscyklisterne anvender kørebanen til cykling!

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar