torsdag den 9. april 2015

Kroer i Almindingen

For en del år siden var jeg ombord på "MF Povl Anker", hvor jeg stod og betragtede Bornholm, der kom frem i morgendisen (ja, det var dengang, da der endnu var natfærge fra København). Et par meter fra mig stod et par københavnere (med tryk på københavnere) og så forventningsfuld ind mod Rønne, et sted, som de helt sikkert, efter det jeg kunne opsnappe af deres samtale, aldrig havde besøgt før.

Søen, Åremyr, ligger meget smukt i Almindingen - her i det endnu tidlige forår

Træer på Bornholm

"Der har vi så den danske klippeø", sagde den ene og pegede samtidig ind mod den endnu tågede silhuet af Bornholm, der langsomt dukkede frem på havet. "Klipper?", replicerede den anden lidt spørgende, "tror du, der overhovedet er nogle træer på Bornholm?" forsatte han noget mere spørgende.


Et dumt spørgsmål

Da de to turister fik øje på mig, stillede de spørgsmålet videre til mig. Okay, man siger godt nok, at der ikke findes dumme spørgsmål, men når to rejsende til Bornholm ikke ved, om der findes træer på Bornholm, så må det alligevel høre under dumme spørgsmål!

Bolsterbjerg Kro
Og mit svar var da også derefter: "Mener I, udover Danmarks tredie største skov, som ligger lige midt på Bornholm?" Af en eller anden grund fik jeg ikke flere spørgsmål.


Kroer i skoven

Det var på min cykeltur i går, der fik mig til at tænke på omtalte episode på "MF Povl Anker", idet min træningstur gik gennem Almindingen.

Christianshøj Kro
På min videre tur gennem Almindingen kom jeg også forbi et par kroer, så derfor fik jeg endnu gang i mit kamera.

Da jeg cyklede gennem Årsballe, drejede jeg ned ad Bolsterbjergvej og ind i skoven. Efter et par bakker, dukkede Bolsterbjerg Kro op på min højre side. Kroen har jeg set flere gange på mine ture, dog har jeg aldrig været inde på kroen.

En anden kro, som jeg også har til gode, er Christianshøj Kro, der ligger ikke så langt fra Bornholms højeste punkt, Rytterknægten.

Fælles for begge kroer er, at de ligger utrolig smukt i Almindingen.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar