onsdag den 3. juni 2015

Hvad gør Hizb ut-Tahrir i Danmark?

Af en eller anden grund er den islamiske organisation, Hizb ut-Tahrir lovlig i Danmark, hvor den bl.a. er ulovlig i vort naboland, Tyskland. Hizb ut-Tahrir opfordrer - endnu engang - alle muslimer i Danmark til ikke at stemme ved et folketingsvalg.

Selvfølgelig skal muslimerne da stemme til folketingsvalget, da de er en del af vort danske samfund, det skal Hizb ut-Tahrir slet ikke blande sig i.

Grunden til, at Hizb ut-Tahrir kommer med denne opfordring er, at man som muslim er forpligtet til at engagere sig i samfundet - men at dette skal ske på Islams præmisser, uden at gå på kompromis med religionens principper og værdier!

- og det fortsætter videre med en bredside til vort demokrati.

Demokratiet er i fundamental modstrid med Islam, og det er en synkende skude, selv dets egne tilhængere mister i stigende grad tilliden til systemet og leder efter et alternativ!

Man kan jo spørge sig selv, hvad pokker organisationen gør i Danmark - og hvorfor de har slået sig ned i et land, hvor de er totalt uenig i de værdier vi bygger vort samfund på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar