fredag den 31. juli 2015

På besøg hos Svaneke Bolcher

Otto og mormor er løs i en bolchebutik
Vi har for tiden vort barnebarn, Otto, på bare ni år, som feriebarn her i Tejn. I dag gik turen så til Svaneke, og naturligvis var det Svaneke Bolcher, der trak for den lille dreng.

Vi kom af sted lidt over middag, men heldigvis var der gang i bolchefremstillingen i bolcheværkstedet. Naturligvis var der mange mennesker, der ville se på, så det blev lidt vanskeligt for den norske gut at finde et sted, hvor han kunne få det store forkromede overblik over, hvad de to bolchefabrikanter foretog sig.

Produktionen er godkendt - og der er uddelt smagsprøver








Svaneke Bolcher

Lige et par ord om Svaneke Bolcher. De landskendte bolcher har til huse i en bygning, der er over 200 år gammel, en bygning, som er en gammel købmandsbygning, der ligger lige midt på Svaneke Torv.

Indehaveren hedder Thomas Ibsen, er forøvrigt udlært som skibskok og hovmester, om det så har haft indvirkning på bolchernes smag, kan jeg ikke få oplyst. I sommerhalvåret er der ansat op til 10 personer i virksomheden, hvor vinteren kan nøjes med kun 2-3 personer for at have produktionen kørende.

Hestesporvognen i Svaneke

Mange bolcher

Jeg har kunnet finde omkring 30 forskellige bolchetyper, der produceres i Svaneke, men der er også slikkepinde i alle forskellige størrelser. Og ikke at forglemme, hold kæft bolcher, der er så store, at de med garanti får vedkommende til kun at koncentrere sig om at holde bolchet i munden, for al snak er udelukket!

Nu var vi så heldige, at finde en P-plads ret hurtigt - lige omme bagved Bryghuset, så mormor og Otto rundede hjørnet til torvet med så hastige skridt, at de ikke ænsede den kendte hestetrukne sporvogn, som stod klar på torvet.

"Sporvognen" er et meget populært islæt i Svaneke
Det var helt klart, at jeg skulle have et par billeder af denne kendte attraktion i Svaneke, så da jeg kort tid efter stod i lokalet, hvor bolchefabrikationen var i fuld gang, blev jeg spurgt om, hvor jeg havde været henne. Jeg slog lige op på de nye billeder på mit kameras display, hvor hestesporvognen tonede frem. "Den", sagde Birthe, og så med det samme ud af vinduet, "har jeg slet ikke lagt mærke til", hvorefter hun måtte konstatere, at vognen stod ude på torvet.

Det må godt nok være nogle gode bolcher de har i Svaneke, når man kan overse en så flot en hestevogn!
Foto: Erik Krog

onsdag den 29. juli 2015

Landvindmøller på Bornholm!

Vi har landvindmøller på Bornholm, også nær bebyggelse. Disse beboeres
oplevelser burde tages med i overvejelserne.
I de sidste par år har det været debatteret kommende planer for store havvindmølleparker ud for Bornholm - men nu har tonen pludselig fået en anden lyd, idet "man" har fundet ud af, at der er meget mere økonomi i, at have vindmøllerne på land!

For 11 år siden (mener jeg) var jeg på kursus i Allinge, hvor der bl.a. var en kursusdeltager, som boede ikke så langt fra nogle vindmøller. Manden gik ind for vindenergi og et grønt miljø, så på den front var alt fint.


Oplevelsen 

Men oplevelsen, at bo så tæt på vindmøller, havde nær ved at tage livet af manden. Den samme lyd - døgnet rundt - blev et mareridt for alle. Manden fik hypnose for at komme over det, men lige lidt hjalp det - efter kort tid var han tilbage igen med desperationen i øjnene.

Nu håber jeg, at de ansvarlige personer, her på Bornholm, tager de lokale beboere i ed - inden de godkender projektet. Der vil så også være et økonomisk spørgsmål i projektet, idet de nærliggende huse sikkert falder en del i pris!

Foto: Erik Krog

tirsdag den 28. juli 2015

Vedrørende "Cookies" på bloggen

Personlig er jeg meget imod "Cookies" - men bloggen er blevet pålagt af Google at anvende cookies med denne meddelelse:

Dette website bruger cookies fra Google til at levere sine tjenester, tilpasse annoncer og analysere trafik. Oplysninger om din brug af dette website deles med Google. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies!

Det kan man da kalde for at få noget trukket ned over hovedet!


DF og de ældre

Peter Skaarup (DF), er han enig med DF'erne i kommunerne?
Igennem flere år har Dansk Folkeparti "slået på tromme" for de ældre og deres vilkår i Danmark, bl.a. er det DF's fortjeneste, at ældrechecken er opfundet. Men det var dengang, da de kunne sidde "ude på sidelinjen" og bare kræve for at levere stemmer til et forlig.

Og der er bestemt stemmet i at støtte ældre!

Nu er tiden så blevet en anden. Nu er DF medansvarlig i mange af landets kommuner, og så har klaveret fået en helt anden lyd!

I 57 ud af 66 kommuner, har DF været med til, at stemme for dårligere vilkår for kommunens ældre medborgere!

Under den seneste valgkamp hed det ellers fra DF's partitop, at der var en værdighedsgaranti for at sikre ældre mod våde bleer og uappetitlig mad. Og netop maden til de ældre har været et gennemgående tema før og navnlig i valkampen. Det lyder ret godt med en "værdighedsgaranti", men den garanti er bare intet værd!

Det var ellers ikke småting, de forskellige partier havde af gode planer på ældreområdet - før valget, men efter valget er alt dette tilsyneladende glemt - hvilket ikke kommer bag på mig. Politikere er noget af det mest utroværdige, man kan forestille sig!

Et eller andet siger mig også, at DF-toppen sikkert holder en meget lav profil i denne sag.

Foto: Erik Krog

mandag den 27. juli 2015

Hovinsholm på Helgøya

Som den flittige læser sikkert har fundet ud af, så har vi været på arbejdsferie i Norge for ikke så længe siden, men den første hele dag i Norge, havde vi en udflugt til bl.a. Brumunddal, Nes og Helgøya.


Pålstuaen i Norge oser af hygge
Helgøya

Og ja, vi har faktisk rødder fra Norge i slægten. Jacob Madtzen, født 1664 - og antagelig på netop Helgøya, må betragtes som stamfaderen på min slægts spindeside. Helgøya ligger lige ud for byen Nes, hvor flere fra slægten på den store gård, Hovinsholm, ligger begravet på Nes kirkegård.

Og hvad har så min slægtning at gøre med Hovinsholm? Det er faktisk en større historie, som jeg ikke vil trætte med, men enden på historien er, at Jacob Madtzen blev delarving til Hovinsholm i sin tid. Vi har forøvrigt hele kopien af den originale arvesag fra den tid.

I et hjørne af huset






Vor datter, Randi, blev gift med en nordmand, Martin, og de er bosat ikke så langt fra Helgøya, hvor deres søn, Otto, er blevet døbt i kirken på øen. Nu er det ligesom ringen er sluttet på dette punkt.


Pålstua

Inden vi tog over til Helgøya, viste Randi os lige et ældre træhus, hvor man kunne få kaffe og et stykke kage.

En kvinde tog pænt imod os, med ordene, "ja, her bor jeg" - på svensk.

Også en ældre spinderok var at finde i stuen
Kvinden var gift med en nordmand, så det havde sin naturlige forklaring. Forøvrigt troede den svenske kvinde, at vi var tyske turister?!?

Den vil tage for meget plads at skrive om dette specielle sted, så jeg vil nøjes med nogle billeder af dette maleriske hus vi besøgte.


Hovinsholm

Randi på vej ind i "Skafferiet"
Som skrevet, tog vi over til Hovinsholm på Helgøya. Jeg havde før besøgt gården sammen med Randi, hvor vi blev rigtig godt modtaget.

Denne gang ville vi ikke "ringe på", men bare besøge stedet som de øvrige besøgende, for foran Hovinsholm ligger et eftertragtet lille spisested, som hedder "Skafferiet". Her havde vi planer om et lille stykke mad - eller andet som huset kunne levere.

Lige ved Skaferiet er dette skilt











Kalkunburgeren med saft
Valget faldt på en kalkunburger, med grønt fra Hovinsholm, samt et glas saft. Burgeren - eller rettere indholdet, var der bestemt ikke noget i vejen med, men bollen var umulig at skære igennem med det knivsæt vi havde fået udleveret. Nå, men vi løste problemet med at spise bollen ved at bide af den separat.

Vi lovede os selv, at give tjeneren et godt råd om et bedre egnet spisebestik. Det glemte vi selvfølgelig.

Bygningen på gården med indkøbsmuligheder











Efter vort besøg på Skafferiet gik vi ned mod Hovinsholm, som havde afsat en hel bygning til salg af gårdens specialiteter, samt andre "nyttige" effekter som en sådan gammel gård kunne tilbyde.

Erik Krog udenfor Hovinsholm på Helgøya





Kirken i Nes - lige overfor Helgøya
















Efter besøget på Hovinsholm - og min norske stamfaders hjemegn, gik turen nu hjemefter til Elverum. Vejen gik over den smalle bro, der fører direkte over til Nes, hvor vi endnu engang kunne se den smukke kirke ned mod søen.

Foto: Erik Krog og Randi Krog Belseth 

søndag den 26. juli 2015

Grind og misforståelser om Færøerne

Så er der atter gang i debatten om grindedrab på Færøerne. Vore formiddagspresse smører tykt på, når der skrives, at Danmark er hårdt presset internationalt på grund af "det svineri, der foregår oppe på Færøerne"!


Pressen skriver

Også Flensborg Avis har stillet sig med i koret om denne "årlige blodrus" som "helt klart" foregår på de stormomsuste øer i Nordatlanten. Avisen skriver i sin overskrift, "at hver sommer sætter det færøske folk, traditionen tro, jagten ind på grindehvalerne - og efterhånden er det også blevet en tradition, at dyreaktivister forsøger at forhindre grindedrabene."

Det er en total misforståelse, at færingerne sætter en jagt ind på grindefangt - hver sommer! For at skrive det rent ud, så er det det værste sludder, der beskrives om dette emne. Det mindste man kunne forlange er, at journalisterne sætter sig lidt mere ind i det de skriver om - og det er bestemt ikke altid tilfældet.

Jeg har en opfattelse af, at bare der kommer noget i bladene - her i agurketiden, så er det hamrende ligegyldigt om det er sandt eller ej! Heldigvis er ikke alle journalister sådan, men jeg havde den vildfarelse, at deres redaktioner havde visse troværdighedskriterier, der skal opfyldes, - før en historie gik i trykken?

Også Ekstra Bladet skriver om det årlige grindedrab under overskriften "Hvert år slipper færingerne alt hvad de har i hænderne, for at gå på jagt, når de første grindehvaler spottes!?!

Grindedrab på Færøerne er ikke bare en begivenhed, som gentages efter et bestemt fastlagt mønster - på bestemte tidspunkter af året!


I gamle dage blev der landet grind her i Tórshavn havn, men pga, forurening i havnen
er dette blevet flyttet til bugten med sandstranden ved sygehuset. Og ja, jeg har selv
deltaget i grind flere gange på Færøerne, både i Tórshavn og i Klaksvik.
Grind

Forud for et grindedrab kommer der et grindebud.

Et tilfældigt skib lokaliserer en grindeflok i havet tæt på Færøerne, og giver beskeden videre til de nærmeste bygder.

Der bliver sendt både på havet med en grindeformand, der beslutter hvor grinden skal landes. Dette kan ske på alle tider af året - og ikke bare i sommermånederne!

Snittet bag åndehullet

Grindeflokken bliver gennet ind på en strandbred, hvor andre står klar til at tage imod - og dræber hvalerne. Dette går meget hurtigt.

En håndsbredde fra åndehullet, skæret et dybt snit fra højre til venstre side af hovedet. Derved rammer man leddet mellem nakke og ryghvirvel - og når kniven gennemskærer dette punkt, er hvalen død.


I Danmark

I Danmark har vi "godkendt" en form for halal-slagtninger, hvor dyret ikke er bedøvet, men bløder ihjel. Dette er imod lovgivningen - men hvis pressen var lige så målrettet i deres dækning som ved grindedrab på Færøerne, så blev de beskyldt for racisme. Så er det måske nemmere at kaste sig over det der sker på Færøerne - med blodige billeder?

Prøv at tage ind på vore slagterier, der kan I få masser af blodige billeder - og hvad med vor dyrevelfærd når vi taler gris og kyllinger. Sverige har en hel del at sige om vor svineopdræt, men det sælger vel ikke nær så meget her i agurketiden?

Grind og spæk er en ældgammel færøsk spise, og hverken det, - eller vore danske bøffer, vokser frem af sig selv i vore kølediske! Det må selv en journalist da kunne forstå!

Foto: Erik Krog

lørdag den 25. juli 2015

Carl Holst - en umoralsk politiker

Hvis man smed venstrepolitikeren Carl Holst - som også er forsvarsminister, ud i havnen, ville han, i stedet for at svømme, raget vandet til sig, og derved drukne! Så grådig er manden, som åbenbart ikke kan få nok.

Carl Holst vil modtage 833.040 kroner i en slags efterløn fra Region Syddanmark, efter hans egen valgte aftrædelse som Regionsformand!  Selv om loven er fulgt, så er der bestemt en del moralsk i sagen - og med udmeldingen om "efterlønsvederlaget", må det, set ud fra Carl Holst side, nærmere være umoralsk at modtage dette.

Dette skal selvfølgelig også ses i lyset af dagpengesagen, og hvilke vilkår man stiller almindelige lønmodtagere i form af folkepensionsalder, der bare bliver forlænget - mens politikerne på Christiansborg stadig har en pensionsalder på de 60 år.

Det er umoralsk og grænser til det kvalmende, og vil kun forstærke den voksende politikerlede!

torsdag den 23. juli 2015

At være eller ikke at være - bornholmer

Bloggeren Erik Krog - her i Norge
Jeg véd det godt, jeg er ikke bornholmer - jeg bor her bare! For, at være bornholmer, skal man nok have fire til fem generationer bag sig, for at blive anerkendt som bornholmer på Bornholm. Men mindre kan også gøre det - mener jeg!

Vi har lige været en tur i Elverum i Norge og besøge familien, hvor de to af vore tre børnebørn er født i Rønne på Bornholm, så vort tilhørsforhold er ikke bare en pensionisttilværelse her i Tejn - og så har jeg forøvrigt også en nevø boende i Rønne, så relationerne er bestemt til stede.

Da vi flyttede til Bornholm, faldt min kone, Birthe, omgående til i Tejn, hun følte at være hjemme i det gamle fiskerleje - det var bestemt noget andet med mig. Jeg er jo opvokset i Storkøbenhavn, men har mere hjemme i det jyske - så jeg savnede Jylland meget.

Nu her, 12 år efter vi flyttede ind i Tejn, og lige er kommet hjem efter 2 uger i Norge - med 2 gange 800 km på motorvejene, er det bare roen, der fylder os, når vi triller i land i Rønne. Når vi så lukker os ind i hjemmet i Tejn, føler vi os begge hjemme.

Bornholmer eller ej, jeg føler mig hjemme på Bornholm, så må læseren selv beslutte, om jeg nu er bornholmer?

onsdag den 22. juli 2015

Glomdalsmuseet - igen

Den gamle mand på området ved Glomdalsmuseet ved Elverum i Norge
Dagen før vi atter tog tilbage til Bornholm, var jeg lige en tur på Glomdalsmuseet, hvor min datter, Randi, og hendes søn, Jon, ledsagede mig rundt i det store område ved Elverum, som også indeholder øen Prestoya.


Prestoya

Egentlig var jeg slet ikke klar over områdets størrelse, så det var meget overraskende for mig, da vi gik over den lange gangbro til Prestoya, hvor der, foruden en

På broen over til øen Prestoya

campingplads, også er en del gamle norske fiskehuse, som har samme alder som husene på Glomdalsmuseet.

Gennem Elverum løber floden/elven Glomma, og det er ude i Glomme vi finder Prestoya, hvor der så er forbindelse af en gangbro fra museet, og atter en gangbro fra Prestoya til den modsatte side af Glomma.

Nu var jeg så i den heldige situation, at Jon kendte Prestoya ret godt, så efter vi havde taget en kort rundtur på museet, tog Randi bilen og kørte til den modsatte side af Glomma, mens Jon og jeg fortsatte over Prestoya - Randi ville så efterfølgende samle os op på en aftalt P-plads.

Broen fra museet er en gangbro - med tryk på "gang", da broen godt kan gynge en del under turen over til Prestoya. Det var selvfølgelig noget Jon morede sig lidt med, så han fik broen til at gynge lidt mere end den normalt ville have gjort. Nu gjorde en kondiløber også sit til, at broen bevægede sig en del, så alt i alt en "bevægende" tur over til Prestoya.

Under broen løber Glomme - og denne norske elv er af en lidt anden støbning end en almindelig dansk å.

Fiskehusene på Prestoya

Dette er en skorsten på taget af et hus


Broen over Glomma til Prestoya fra Glomdalsmuseet



En detalje fra et af husene på museet
Glomdalsmuseet

Nu tilbage til nogle af de billeder jeg fik taget på selve Glomdalsmuseet - for det var jo det jeg kom efter.

Museet er nok en af Norges største museer af den art. Det er ikke bare et museum for "gamle huse", men stedet er er kulturhistorisk museum for Solør og Østdalen i Norge.

Museet blev stiftet i januar 1911 under navnet "Glaamdalsmuseet, men allerede i marts måned samme år blev skrivemåden ændret til "Glomdalsmuseet".

En vinkel, der viser byggemåden dengang
Mit første besøg

Allerede ved mit første besøg, for nogle år siden, faldt jeg for denne kulturperle, og på et tidspunkt skal jeg afsætte en hel dag til at gå området igennem - med mit professionelle kamera.
Hidtil har mit Canon G9 måttet klare opgaven!

Når jeg ser dette hus, tænker jeg, hvilke mennesker har boet her?













Jeg er ret sikker på, at Jon ikke helt forstår min glæde ved, at færdes i dette kulturhistoriske område, men det kan jeg vel dårlig fortænke en 16 år dreng i?

Den anden gang over til Prestoya


Også under den anden gangbro, er der gang i Glomma

Foto og video: Erik Krog og Randi Krog Belseth


Jon og jeg på Glomdalsmuseet

lørdag den 18. juli 2015

En lille historie fra det østjyske

De fleste der kender mig ved, at jeg oprindelig er fra københavnsområdet - men, at jeg har boet det meste af mit liv langt væk fra mit barndomshjem, hvor det østjyske har indtaget den største del af denne plads i mit liv.

Dette har bl.a. medført, at jeg har en del kendskab til sprogdialekten, der tales i Horsens området, og jeg må tilstå, at jeg smiler meget bredt, når jeg hører denne dialekt. Dette får mig til at tænke på en lille sød historie, som jeg oplevede for en del år siden.

En trykker fra Horsens havde været på ferie på Fyn, så han havde et par oplevelse, som han ville dele med os andre i trykkeriet. "De der fynboer kan overhovedet ikke stave", begyndte han om en oplevelse fra Kerteminde og fortsatte, "bageren skrev "brø" på salgsskilte i vinduet - han havde glemt "j'et"!

I det østjyske udtales brød som "brøj"

torsdag den 16. juli 2015

Julibilleder af Joel Andersen

Anemonen, som vi kender den fra Danmarks skove
Denne måneds billeder har fotografen, Joel Andersen, overrasket ved billeder med struktur i. Dog har han ikke kunne holde sig fra direkte naturbilleder, hvilkel vel også var for meget forlangt, idet bloggens læsere efterhånden har fået det indtryk, at naturbilleder nærmest klæber til denne fotograf.


Anemonen

Anemonen hører ikke til i juli måned, men er derimod et sikkert forårstegn, som vi alle kender fra de danske bøgeskove, hvor planten dækker hele skovbunden som et væg til væg tæppe.

Dog er planten ikke bare et syn i skovene, da mange haveejere har taget denne smukke blomst til sig som en elsket haveplante. Anemonen findes i flere farvevarianter. Her i sommermånederne er plantens rødder i dvale, på samme måde som med ramsløg. Først i løbet af efteråret genskabes aktiviteten, en aktivitet hvor blomsterknopperne dannes - herefter er de helt klar til det tidlige forår.

Mælkebøtte - her klar til at sende sine frø videre i naturen
Anemonen hører til i ranunkelfamilien, så den er i slægt med bl.a. juleroser, engblomme og også klematis - og så selvfølgelig ranunkler, der mere er kendt som smørblomsten


Mælkebøtte

En anden plante i naturen, som måske er mere kendt end anemonen, er mælkebøtten - eller også løvetand, som den også kaldes. Mælkebøtten er elsket og hadet af de fleste. Mest elsker vi den når den dækker en hel eng med sine gule blomster, og bedst bliver billedet, når der går græssende heste i engen. Men vi hader den også, når den indtager vore græsplæner - for meget. Så derfor bærer den også navnet "Fandens mælkebøtte".

Billedet, som fotografen har sendt mig, har en bestemt struktur over sig. Billedet viser de mange frø, som er parat til at blive båret videre med vinden til et nyt sted, hvor de så vil slå rod. Når man så ser alle de frø, som hver en mælkebøtteblomst er i besiddelse af, så er det yderst forståeligt, at denne plante breder sig så meget, som det er tilfældet.

Af og til kan man godt tro, at denne plante kan "tænke", for hvis man slår en græsplæne - med høje mælkebøtter, vil den næste blomst komme frem med en meget kortere stilk, som plæneklipperen har noget mere besvær med at nå!


Et skibsanker
Billeder med struktur i

De næste billeder er ikke direkte naturbilleder - og alligevel er det billeder vi forbinder med naturen, selv om motiverne er menneskeskabte.

Det første billede er af et skibsanker. Nu har jeg et eller andet sted en svaghed for skibe, så det falder mig ikke svært at skrive noget om dette - jeg må nok nærmere begrænse mig.

Skibet er rødt, en farve som rederiet J. Lauritzen benytter sig af, dog véd jeg ikke om det er et skib fra dette rederi. Men den røde farve får ankeret til at træde frem som en selvstændig del af skibet, og derved er med til at fremhæve ankerets struktur. Et rigtig godt billede.

En skydepram
Vedrørende rederiet J. Lautitzen, kunne jeg fortælle en historie om skibet Thala Dan, som jeg mødte i Hobart for snart 50 år siden. Skibet var lejet af den franske regering, og skibet skulle videre til Sydpolen på ekspedition - men med en dansk besætning. Men den historie må I vente med til en anden gang.

Vi bliver på søen med det næste billede. Billedet er af en skydepram, og at se på afskallingen af bådens maling, ville de fleste nok bare gå videre uden at værdige den et nærmere eftersyn - og det er ærlig talt lidt synd.

Billedet er af et udsøgt motiv, som jeg er ret sikker på, at mange godt ville have hængende på deres væg, for det er et billede man kan blive ved med at se på, da det har sin helt egen historie. Billedet er fra Kattinge Vig ved Roskilde.


Den gamle og slidte traktor ved Sonnerup Skov
En traktor

På samme måde er det med billederne af traktoren, som står i skovbrynet op til Sonnerup Skov, med Arresø som baggrundfigur.

Når man ser nøje på billedet, er traktoren et stykke uundværligt stykke værktøj, der igennem flere år har ydet sin del, for at få så meget som muligt afgrøde ud af naturen for den pågældende landmand.

Dette billede er meget andet end bare et forhjul -
Men ligesom skibsankeret, har netop denne baggrund sin andel i fortællingen om traktoren, og de videre billeder sætter strukturen noget mere i relief, end en almindelig vandringsmand lige ville tænke over i forbifarten.

Sidste år "faldt" jeg over en traktor bag den gamle købmandsbutik i Rø på Bornholm. Traktoren var nærmest groet ind i bevoksningen af træer og græs, men motivet var af sådan en karakter, at jeg omgående stod af cyklen for at få denne perle i kassen.

- hvilket også gælder baghjulet
Jeg kan fornemme, at det må være på samme
måde Joel Andersen har det, når han vandrer rundt i naturen i det Nordsjællandske?

Men vi er alle forskellige. De fleste "ser ingenting", hvor andre ser motiver som ingen andre fornemmer. De billeder som Joel Andersen denne gang har sendt mig, fortæller mig, at her er noget jeg kan lære af - på samme måde som min datter, Randi Krog Belseth, kan lære mig at se motiver på en helt anden måde.

Men her stopper fotografen ikke, for der er et motiv i motivet
I Elverum i Norge, er der er museum som hedder Glomdalsmuseet, og jeg er ret sikker på, at dette museum ville være en lækkerbisken for Joel Andersens kamera, og jeg er ret overbevist om, at han ville kunne se motiver jeg helt har overset på museet.

Nu varer det nok ikke så længe før jeg atter tager en tur på Glomdalsmuseet, så måske finder jeg nogle andre motiver på min tur - for Joel Andersen har lært mig at se motiver andre steder end hvor jeg plejer.

Foto: Joel Andersen
(Se billederne i større udgave ved at klikke på dem)

tirsdag den 14. juli 2015

Norsk ukrudt

Der er ikke fyldt med tæger som i Danmark
- ukrudt betyder bare uønsket vegetation, men det er stadig planter i naturen, her er det norsk ukrudt jeg har taget billeder af ....

Selv om det er norsk, ser det lidt svensk ud












 uønsket vegetation -








- jeg syntes det er smukt













Foto: Erik Krog

onsdag den 8. juli 2015

De syriske flygtninge

Som der bliver skrevet om dette billede på fb - "Deres blik er helt døde og viser
kun håbløshed og fortvivelse. Hvor er det trist og sørgeligt."
Her en fortsættelse af indlægget fra søndag den 28. juni, hvor Henrik Kokborg besøger de syriske flygtningelejre i Kurdistan i det nordlige Irak.

Det arbejde, som Henrik Kokborg og Goran Ahmadi udfører i det nordlige Irak, er bestemt ikke helt ufarligt, og flere gange har de også bevæbnet vagter med sig - for de befinder sig i tidligere besatte IS-områder.

Den 23. juni - I går var vi i en flygtningelejr ved byen Sulayminayah.Vi besøgte også lejren i januar, og må sige at der er sket meget siden.

Der er ikke meget "luksus" i en flygtningelejr
Lejren er vokset sig meget større, og der er fortsat masser af nye flygtninge som presser på. Der er efterhånden opstået små butikker overalt i lejren, og gaderne er blevet lavet "fine" med en slags asfalt på.

Vi besøgte en del familier, som var i en desperat situation pga. sygdom, eller fordi de havde mistet en forsørger.

Henrik Kokborg skriver videre, at det rammer ham hver gang som en kniv i hjertet, at sidde overfor mennesker - der uden skyld er havnet i sådan en ekstrem situation.
Børnenes fremtid er meget usikker i disse lejre

Magtesløshed er også hvad, som rammer mig hver gang. Nøden og desperationen er så ufattelig stor, at det er ubegribelig. Den kurdiske regering er så presset på økonomien, at tingene kun vil blive meget værre, og flygtningene hernede er selvfølgelig dem som mærker det først.

Forestil jer, at I hurtigst muligt måtte flygte med jeres familie, at I blev fordrevet fra jeres hjem, jobs og tryghed. Dette sker for så mange flygtninge i Syrien og andre brændpunkter i verdenen.

Her sidder Qwat sammen med en af de to forældreløse, som hun tog til sig
Den 24. juni - I dag skal I møde en helt fantastisk kvinde, som fortjener den største respekt. Hun hedder Qwat Hassan og er fra Kobani i syriske Kurdistan. Her levede hun et helt almindeligt liv sammen med sin store familie, indtil IS stormede deres område.

IS dræbte hendes mand, sønner og svigerdøtre. Kvinden stod alene, som den eneste overlevne voksne person tilbage - med 7 børnebørn. Børnene havde alle oplevet at se deres familiemedlemmer blive dræbt!

Qwat og børnene i flygtningelejren
Det lykkedes Qwat og børnene at slippe væk fra IS, men under flugten stødte kvinden på to små piger, som sad ved et hus. Huset var ramt af en bombe, der havde dræbt deres forældre. Da de nu var forældreløse, tog hun de to piger med sig.

Hun begav sig ud på en lang flugt til fods med 9 små børn på slæb. De gik fra Syrien over bjergene til Tyrkiet - og videre ind i Kurdistan, Irak. Flugten varede 8 uger, og under hele flugten formåede hun at passe på børnene og skaffe dem mad.

Lejren er fuld af ufortalte menneskeskæbner
Ikke underligt, at Henrik og Goran besluttede at støtte Qwat med et væsentligt større beløb en det de ellers plejede at dele ud.

Den 26. juni - Da vi mødte Qwat og børnene, var vi på besøg i en flygtningelejr, som ligger et godt stykke ud for byen Shaqlawa - og det er denne lejr jeg nu vil fortælle lidt om.

Det er en lejr, som rummer flygtninge fra Kobani i syrisk Kurdistan. De fysiske forhold i lejren er sådan set rimlige, med skole og legeområder til børnene, men på grund af den kurdiske regerings økonomiske situation, er her
Endnu et talende billede, som ikke behøver tekst
ikke meget humanitær hjælp af få for familierne!

De madrationer, som bliver uddelt en gang om måneden, rækker kun til ca. 10 dage, og herefter må familierne klare sig selv, hvilket er mere end svært, da arbejdsløsheden ligger på omkring 90% i lejren.

Man har derfor ikke råd til f.eks. medicin, mælk, mad osv. til børnene. Vi har, på denne tur, besøgt 8 lejre, men i denne lejr havde flygtningene det virkeligt dårligt. Derfor rammer magtesløsheden en som en hammer, når man kommer ind i lejren.

Der er hårdt brug for hjælp i disse flygtningelejre
De mennesker vi møder er præget af et hårdt liv, og deres ulykkelige øjne udstråler en tristhed og desperation, som er svær at rumme - og derfor går dette lige i hjertet på os. Vi valgte derfor, at dele rigtig mange penge ud i denne lejr.

Den 1. juli - Jeg har nu været hjemme i Danmark i 5 dage, og må sige at kontrasten er uendelig stor i forhold til alle de lidelser jeg lige har befundet mig i.

Familiekærligheden forsvinder aldrig 
De forhold flygtningene lever under i næreområderne slår benene væk under mig - hver eneste gang jeg er af sted på mine ture.

Fælles for de lejre vi besøgte denne gang var, at flygtningene generelt har fået bedre "boliger", men deres muligheder for at få arbejde, få doneret nødhjælp, lægehjælp, osv., er blevet væsentligt forværret det seneste halve år. Derfor oplever jeg mange desperate flygtningefamilier, som har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen.

Mange havde syge familiemedlemmer, hvor det ikke var muligt at skaffe behandling eller medicin.

Derudover var det i mange lejre svært at skaffe mad nok, og mange gik derfor sultne i seng. Der manglede også skolegang for børnene, hvilket i sig selv er en katastrofe. Der er et kæmpestort behov for, at der bliver tilført penge til næreområderne. De lokale regeringer kan ikke løfte denne opgave alene.

Henrik Kokborgs beretninger er meget større end det jeg gengiver her på bloggen, men når jeg gennemlæser hans beskrivelser, så bliver vore hjemlige problemer uendelige små og betydningsløse. Henrik og Goran, I udfører et kæmpe stykke arbejde, og jeg håber I hver gang kommer hele hjem fra jeres rejser fra disse flygtningelejre.

Tekst og foto: Henrik Kokborg

mandag den 6. juli 2015

Femern- vs Kattegatforbindelsen

Nu må det snart høre op med al den snak om en Femernforbindelse! Tyskerne gider slet ikke vide af den forbindelse, mens de danske politikere bliver ved med at presse på. Økonomien hænger slet ikke sammen, og projektets færdiggørelse bliver hele tiden skudt ud. Den sidste deadline er nu udsat til engang i 2024. Jeg er efterhånden ret sikker på, at den forbindelse ikke bliver til noget i min levetid!

Det sidste, der er kommet frem om den dansk-tyske forbindelse er, at økonomien slet ikke kan hænge sammen - og at færgerne kan tilbyde en meget billigere overfart!?! Hvad pokker skal vi dog med det projekt?

I stedet skulle vi hellere se lidt indad - og få udryddet begrebet "udkants Danmark". Få dog etableret den Kattegatbro i stedet for det taberprojekt til Tyskland.

Femernprojektet vil have en tilbagebetalingstid på over 50 år. Men vore politikere vil hellere efterlade Midt- og Nordjylland til de tyske ulve, på arealer, hvor tiden alligevel står stille!

søndag den 5. juli 2015

103 km i en "bageovn"

Her i Gudhjem var der lige tid til at tage et billede af rammen
Ja, overskriften skal nok lige have en forklaring, for det drejer sig om, at jeg var på en træningstur Bornholm rundt - og den rute er 103 km, og i dag havde vi en varmerekord i Rønne på 31,8 grader, men det var i skyggen, og jeg cyklede en hel del i solen!


Ud på cyklen

Nu kunne jeg selvfølgelig bare finde en anden dag at cykle øen rundt i, men andre aktiviteter gjorde, at dette var umuligt, og i går arbejdede jeg hele dagen i haven, hvor vi bare havde 30 grader! Derfor var der ikke meget andet at gøre, end, at gribe rammen og tage cykelturen som planlagt.

Det er ikke altid lige let at bruge vore cykelstier
Jeg havde valgt, at tage turen "den forkerte vej rundt", forstået på denne måde, at jeg kørte modsatte vej, end den tur som motionscykelløbet "Bornholm Rundt" normalt bliver kørt. Derfor var Gudhjem, den første by jeg kom igennem - idet jeg jo bor i Tejn!

Da jeg kørte ned ad bakken fra Gudhjem, startede en hestevogn fra Melstedgaard, med vognen fuld af turister.

Hestevognen kørte direkte over vejen og ind på den cykelsti jeg kørte på. Lidt længere henne på cykelstien, drejede hestevognen op ad en markvej. Helt ufarligt er den trafik nu ikke, for når man kommer ned ad bakken på cykel, kan man komme op i en ret høj fart - og med en hestevogn på cykelstien?!?



Svaneke med den meget kendte stubmølle

Ypnastedbakken

Jeg fulgte cykelstien ned ad Ypnastedbakken og så et ældre ægtepar (lidt yngre end jeg) stå og se meget spekulativt ud, vedrørende den kvindelige parts cykel.

Jeg stoppede op, og spurgte om der var problemer? Det viste sig at være et meget lille problem, som vi hurtigt fik løst, og derefter fik vi en lille snak om Hillerød, hvor parret var fra.

Fiskeværkstedet i Nexø
Kort efter var jeg på vej mod Svaneke, som var den næste større by på vejen rundt.

Jeg kunne godt mærke, at varmen var tiltagende, hvilket også kunne ses på mine flasker på cyklen, så jeg tænkte på, om jeg var nødt til, at finde en kirkegård, hvor jeg kunne få genfyldt flaskerne, når de var tomme.

Da jeg forlod Nexø og cyklede ned mod Dueodde, så jeg et cykelløb ved Boss Cykler omkring Balka Strand. Jeg kendte cykelløbet, hvor jeg engang har været løbsleder i løbet.


Det store tårn ved Dueodde
Dueodde og tårnet

Ved Dueodde kom jeg forbi det store "spiontårn", som i dag er totalt ombygget. Nu bydes der på kaffe og kage, samt en gennemgang af tiden, hvor "Den kolde krig" mod det tidligere Sovjetunionen, var på sit højeste. Endnu en ny aktivitet på Bornholm, som helt sikkert vil tiltrække en del turister - og bornholmere.

Efter at have forladt "Tårnet" gik det videre mod Pedersker - men nu var varmen stærkt tiltagende. Vandet i flaskerne nærmede sig de 30 grader, og selv om jeg fik væske, så kølede vandet bestemt ikke det mindste - tværtimod!

Jeg havde nu modvind, og glædede mig til at komme til Rønne, hvor vinden hjemover måtte være medvind! Men vinden havde skiftende retninger under turen - så måske?


Pedersker og vejen mod Rønne

Jeg havde en banan med på turen, hvilket helt sikkert var i underkanten under disse omstændigheder.

Et sted ved Pedersker, hvor jeg før har stået post ved cykelløb
Jeg stoppede på et græsstykke, hvor jeg før har stået for depotet under et cykelløb for Team Cycling Bornholm. I dag var der ikke megen aktivitet på stedet.

Vejen mod Rønne, en 22 km lang en af slagsen, byder ikke på ret megen skygge, og da varmen helt havde taget over, kunne det blive "en meget varm tur".


Bornholm Rundt for fodtusser

Dagen i dag bød også på en anden aktivitet, da der var Bornholm Rundt for "vandrefuglene". Jeg mener, at det er 39. gang dette arrangeres, og jeg skal da love for, at jeg fik set en del til arrangementets deltagere. Hele vejen, ind mod Rønne, var fuld af disse deltagere - og jeg siger ikke for meget, at de havde det rigtig varmt!

Rønne, her var der skygge - så længe det varede

Rønne

Jeg fik brugt min cykelklokke flittigt (joh, jeg har en sådan på min racer, selv om den er meget lille), for vandrefolket havde valgt at anvende hele cykelstiens bredde til deres aktivitet.

Da jeg cyklede ind i Rønne, kunne jeg rigtig mærke varmen, selv om der var skygge de første stykke ind mod byen.

Idet jeg kom ned mod havnen, var varmen ekstrem, - men da jeg drejede af mod Hasle, kunne jeg mærke en vind, der slog lidt af varmen.

Dog var vinden en modvind, hvilket var stik imod det jeg havde regnet med. det havde jeg det ikke helt godt med, så jeg bandede fælt indvendigt.



Byporten ind til Hasle

Hasle

Jeg tog Kulvejen gennem skoven til Sorthat/Muleby, og et blik på mine flasker gjorde, at jeg mente, at have væske nok til hjemturen. Det var en fejl!

Jeg var forbi kirkegårde, hvor jeg normalt kan få fyldt op, så da jeg cyklede mod Allinge, var jeg klar over, at resten af turen ville blive strid.

Væskemangel kan være ret fatal, hvis man fejlvurderer dette..



Hammershus - den verdenskendte borgruin på toppen af Bornholm
Hammershus

Turen gik over Hammershus, og selv om jeg kunne få fyldt flaskerne op der, så var det for sent. Vandet ville ikke kunne nå at gøre sin virkning, før jeg var hjemme i Tejn, så derfor kørte jeg videre.

I mit baghoved spøgte ligeledes mit blodsukker, men jeg havde taget ekstra druesukker under turen - dog kan jeg aldrig være helt sikker i denne sag!

Da jeg kom hjem til Tejn, gik jeg direkte ind og vejede mig. Det viste sig, at jeg havde tabt næsten 2 kg under cykelturen, hvilket naturligvis er væsketab - men det tror da pokker, når jeg har kørt 103 km i en "bageovn"!

Foto: Erik Krog