mandag den 6. juli 2015

Femern- vs Kattegatforbindelsen

Nu må det snart høre op med al den snak om en Femernforbindelse! Tyskerne gider slet ikke vide af den forbindelse, mens de danske politikere bliver ved med at presse på. Økonomien hænger slet ikke sammen, og projektets færdiggørelse bliver hele tiden skudt ud. Den sidste deadline er nu udsat til engang i 2024. Jeg er efterhånden ret sikker på, at den forbindelse ikke bliver til noget i min levetid!

Det sidste, der er kommet frem om den dansk-tyske forbindelse er, at økonomien slet ikke kan hænge sammen - og at færgerne kan tilbyde en meget billigere overfart!?! Hvad pokker skal vi dog med det projekt?

I stedet skulle vi hellere se lidt indad - og få udryddet begrebet "udkants Danmark". Få dog etableret den Kattegatbro i stedet for det taberprojekt til Tyskland.

Femernprojektet vil have en tilbagebetalingstid på over 50 år. Men vore politikere vil hellere efterlade Midt- og Nordjylland til de tyske ulve, på arealer, hvor tiden alligevel står stille!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar