onsdag den 22. juli 2015

Glomdalsmuseet - igen

Den gamle mand på området ved Glomdalsmuseet ved Elverum i Norge
Dagen før vi atter tog tilbage til Bornholm, var jeg lige en tur på Glomdalsmuseet, hvor min datter, Randi, og hendes søn, Jon, ledsagede mig rundt i det store område ved Elverum, som også indeholder øen Prestoya.


Prestoya

Egentlig var jeg slet ikke klar over områdets størrelse, så det var meget overraskende for mig, da vi gik over den lange gangbro til Prestoya, hvor der, foruden en

På broen over til øen Prestoya

campingplads, også er en del gamle norske fiskehuse, som har samme alder som husene på Glomdalsmuseet.

Gennem Elverum løber floden/elven Glomma, og det er ude i Glomme vi finder Prestoya, hvor der så er forbindelse af en gangbro fra museet, og atter en gangbro fra Prestoya til den modsatte side af Glomma.

Nu var jeg så i den heldige situation, at Jon kendte Prestoya ret godt, så efter vi havde taget en kort rundtur på museet, tog Randi bilen og kørte til den modsatte side af Glomma, mens Jon og jeg fortsatte over Prestoya - Randi ville så efterfølgende samle os op på en aftalt P-plads.

Broen fra museet er en gangbro - med tryk på "gang", da broen godt kan gynge en del under turen over til Prestoya. Det var selvfølgelig noget Jon morede sig lidt med, så han fik broen til at gynge lidt mere end den normalt ville have gjort. Nu gjorde en kondiløber også sit til, at broen bevægede sig en del, så alt i alt en "bevægende" tur over til Prestoya.

Under broen løber Glomme - og denne norske elv er af en lidt anden støbning end en almindelig dansk å.

Fiskehusene på Prestoya

Dette er en skorsten på taget af et hus


Broen over Glomma til Prestoya fra Glomdalsmuseet



En detalje fra et af husene på museet
Glomdalsmuseet

Nu tilbage til nogle af de billeder jeg fik taget på selve Glomdalsmuseet - for det var jo det jeg kom efter.

Museet er nok en af Norges største museer af den art. Det er ikke bare et museum for "gamle huse", men stedet er er kulturhistorisk museum for Solør og Østdalen i Norge.

Museet blev stiftet i januar 1911 under navnet "Glaamdalsmuseet, men allerede i marts måned samme år blev skrivemåden ændret til "Glomdalsmuseet".

En vinkel, der viser byggemåden dengang
Mit første besøg

Allerede ved mit første besøg, for nogle år siden, faldt jeg for denne kulturperle, og på et tidspunkt skal jeg afsætte en hel dag til at gå området igennem - med mit professionelle kamera.
Hidtil har mit Canon G9 måttet klare opgaven!

Når jeg ser dette hus, tænker jeg, hvilke mennesker har boet her?













Jeg er ret sikker på, at Jon ikke helt forstår min glæde ved, at færdes i dette kulturhistoriske område, men det kan jeg vel dårlig fortænke en 16 år dreng i?

Den anden gang over til Prestoya


Også under den anden gangbro, er der gang i Glomma

Foto og video: Erik Krog og Randi Krog Belseth


Jon og jeg på Glomdalsmuseet

2 kommentarer:

  1. Hyggelig at du hadde en fin dag hos oss på Glomdalsmuseet. Velkommen tilbake!

    SvarSlet
  2. Jeg vil sikkert blive fast gæst på Glomdalsmuseet, når jeg er på familiebesøg i Elverum

    SvarSlet