mandag den 27. juli 2015

Hovinsholm på Helgøya

Som den flittige læser sikkert har fundet ud af, så har vi været på arbejdsferie i Norge for ikke så længe siden, men den første hele dag i Norge, havde vi en udflugt til bl.a. Brumunddal, Nes og Helgøya.


Pålstuaen i Norge oser af hygge
Helgøya

Og ja, vi har faktisk rødder fra Norge i slægten. Jacob Madtzen, født 1664 - og antagelig på netop Helgøya, må betragtes som stamfaderen på min slægts spindeside. Helgøya ligger lige ud for byen Nes, hvor flere fra slægten på den store gård, Hovinsholm, ligger begravet på Nes kirkegård.

Og hvad har så min slægtning at gøre med Hovinsholm? Det er faktisk en større historie, som jeg ikke vil trætte med, men enden på historien er, at Jacob Madtzen blev delarving til Hovinsholm i sin tid. Vi har forøvrigt hele kopien af den originale arvesag fra den tid.

I et hjørne af huset






Vor datter, Randi, blev gift med en nordmand, Martin, og de er bosat ikke så langt fra Helgøya, hvor deres søn, Otto, er blevet døbt i kirken på øen. Nu er det ligesom ringen er sluttet på dette punkt.


Pålstua

Inden vi tog over til Helgøya, viste Randi os lige et ældre træhus, hvor man kunne få kaffe og et stykke kage.

En kvinde tog pænt imod os, med ordene, "ja, her bor jeg" - på svensk.

Også en ældre spinderok var at finde i stuen
Kvinden var gift med en nordmand, så det havde sin naturlige forklaring. Forøvrigt troede den svenske kvinde, at vi var tyske turister?!?

Den vil tage for meget plads at skrive om dette specielle sted, så jeg vil nøjes med nogle billeder af dette maleriske hus vi besøgte.


Hovinsholm

Randi på vej ind i "Skafferiet"
Som skrevet, tog vi over til Hovinsholm på Helgøya. Jeg havde før besøgt gården sammen med Randi, hvor vi blev rigtig godt modtaget.

Denne gang ville vi ikke "ringe på", men bare besøge stedet som de øvrige besøgende, for foran Hovinsholm ligger et eftertragtet lille spisested, som hedder "Skafferiet". Her havde vi planer om et lille stykke mad - eller andet som huset kunne levere.

Lige ved Skaferiet er dette skilt











Kalkunburgeren med saft
Valget faldt på en kalkunburger, med grønt fra Hovinsholm, samt et glas saft. Burgeren - eller rettere indholdet, var der bestemt ikke noget i vejen med, men bollen var umulig at skære igennem med det knivsæt vi havde fået udleveret. Nå, men vi løste problemet med at spise bollen ved at bide af den separat.

Vi lovede os selv, at give tjeneren et godt råd om et bedre egnet spisebestik. Det glemte vi selvfølgelig.

Bygningen på gården med indkøbsmuligheder











Efter vort besøg på Skafferiet gik vi ned mod Hovinsholm, som havde afsat en hel bygning til salg af gårdens specialiteter, samt andre "nyttige" effekter som en sådan gammel gård kunne tilbyde.

Erik Krog udenfor Hovinsholm på Helgøya





Kirken i Nes - lige overfor Helgøya
















Efter besøget på Hovinsholm - og min norske stamfaders hjemegn, gik turen nu hjemefter til Elverum. Vejen gik over den smalle bro, der fører direkte over til Nes, hvor vi endnu engang kunne se den smukke kirke ned mod søen.

Foto: Erik Krog og Randi Krog Belseth 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar