mandag den 3. august 2015

Færdselsloven gælder også på Bornholm

Det er de mest underlige køretøjer, der kører på cykelstierne
Efterhånden har jeg fået det indtryk, at vor mange turister tror, at når man er gæst på ferieøen Bornholm, så kan man blæse på færdselsloven - i hvert fald de mange ferierende cyklister.

Dermed frikender jeg bestemt ikke billisterne, der "glemmer" at vise af, og parkerer på steder, hvor de slet ikke må parkere. Så er den også gal med finde ud af de ensrettede veje. Og så er der lige den med de mange parkerede biler på cykelstierne!

I dag sagde min kone, at jeg skulle passe på når jeg tog min cykeltur (som hun plejer). Mit svar var, at det skulle hun nok også fortælle de mange andre, der færdes derude på landevejen.

Cyklister, der tror det er lovligt, at cykle modsat kørselretningen - hvor der findes en cykelsti på begge sider af vejen. Eller holder palaver lige i et vejsving. Eller, denne som jeg oplevede i dag - kørte fra høj sol ind under en træbevogtning, hvor to cykler stod parkeret tværs over cykelstien, så det var umuligt at komme forbi. Det store lys skift gjorde også, at jeg næsten ikke kunne se noget. Havde jeg haft lidt mere fart på, var jeg kørt ind i cyklerne.

Af og til forstår jeg godt, at mange der cykeltræner, finder ud på kørebanen, for det er nærmest livsfarligt at færdes på cykelstien.

Hvis jeg holder ferie i København, så gælder færdselsloven stadig for mig som turist - hvorfor skulle det være anderledes her på Bornholm?

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar