lørdag den 1. august 2015

Sverige og 70'er humor

Jeg er ikke helt klar over, hvor svenskerne står i dag mht. humor. For når jeg sammensætter dette, med de senere års "politiske korrekthed" - som har taget fuldstændig overhånd (efter min mening), kan deres utrolige gode humor godt have taget skade. Men da vi boede i Sverige i 70'erne, fejlede deres humor bestemt ingenting.


Ishockey og Brynäs

Dengang fortalte en svensker - detaljeret - hvor "slemt" det stod til i byen Brynäs, med hensyn til ishockey. Byens hold var landskendt, og alle i byen gik utroligt meget op i sporten. "Ja", fortalte vor svenske ven, "det er sådan i Brynäs, at enten er de ishockeyspillere, eller også er de luddere!"

Denne historie fik lidt af en drejning, da en anden svensker snerrede ud gennem tænderne - at hans kone var fra Brynäs!!!!

"Ja så", fremstammede fortælleren nervøst, men kom sig utroligt hurtigt, "hvilket hold spiller hun på?"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar