onsdag den 30. september 2015

Midtskogen Gård - et kampsted og et tidligere B&B

Den 9. april 1940, gjorde de tyske tropper alt for at få fat i den norske Kongefamilie, samt den norske regering, så de havde frie hænder til, at indsætte deres udvalgte regering med Vikun Quisling som statsminister.


Tyskerne jager Kongen
Mindestenen for kampene den 9. april 1940


På det tidspunkt var Norge, mildest talt, godt på røven med hensyn til mobilisering, idet landet var gået med på bølgen om nedrustning.

Den 8. april havde regeringen afvist et ultimatum fra Adolf Hitler, om, at landet skulle overgive sig uden kamp, og lade de tyske tropper komme uhindret ind i Norge.

Der skal nu noget til, at afvise verdens stærkeste krigsmagt, når man kun har militære våben i restordre.

Alligevel stod magthaverne i Norge, med Kong Håkon VII i spidsen, fast på deres beslutning. Dette betød, at Kongefamilien og regeringen måtte flygte fra tyskerne, som kun havde et i sinde - at udrydde denne forhindring.

Konge og regering kom til Hamar og derefter videre til Elverum - med de tyske tropper lige i hælene. De tyske tropper skulle stoppes, hvis flugten skulle lykkes, derfor lagde norske soldater "sig til rette" ved Midtskogen Gård" - lidt uden for Elverum, for at tage sig af de tyske fjender.

Om et år kommer filmen "Kongens nei", som netop viser og beskriver denne historiske skildring i detaljer.


Lige overfor mindestene ligger Midtskogen Gård, et tidligere B&B
Midtskogen Gård

Jeg har før skrevet om dette forløb, og vil ikke i dette indlæg gentage mig mere end højst nødvendigt, men i dag har jeg været tilbage på stedet, hvor mindestene for angrebet er placeret.

Lige overfor ligger "Midtskogen Gård". Nu et historisk sted, der for kort tid siden fungerede som "Bed & Breakfast" - og som min hustru og jeg engang har overnattet på. I dag har stedet skiftet ejer, og så er det slut med at leje sig ind på gården.


Foto: Erik Krog

Tur til Flisa i Norge

Den meget smukke træbro over Glomma i Flisa
Min datter Randi og svigersønnen Martin, havde et møde i dag i Flisa. Flisa ligger ca. 45 km sydøst for Elverum.

Byen er en landsby, men ikke mere end det slet ikke syner sådan, da byen har omkring 1.700 indbyggere.

Flisa er ligeledes Åsnes kommunes administrations sted, og det største handelscenter mellem Kongsvinger og Elverum.

Det er ikke kun biler der kan færdes på broen

Den gamle træbro

Det første der springer i øjnene er den gamle træbro og elven Glomma, som er det selv samme vandløb, der gennemskærer Elverum.

I dag var elven meget rolig, hvilket gav sig udtryk i, at landskab, bro og andet kunne spejle sig i vandløbet.

Det næste man lige får øje på, ved siden af broen, er verdens største tandstikker. Den skal jeg godt nok ikke nyde noget af!

Tandstikkeren i Flisa

Vilde dyr i Norge

For mig er det næsten ligegyldigt hvor vi kører rundt i Norge, for jeg bliver lige betaget af landets meget smukke natur, en natur der hele tiden er meget afvekslende.

Og så gør det det også noget mere spændende, at man kan løbe ind i elge, ulve og bjørne i store dele af landet. Dog skal lige siges, at på denne tur, var der slet ikke skyggen af nævnte dyr i det område i dag.

I dag var vejret rigtig med os. Vi var sluppet for regnen de sidste par dage, og temperaturen var så passende, at flere steder sad folk udenfor og nød en kop kaffe med tilbehør.

Det er lidt svært at tænke sig, at om bare to uger, kan temperaturen komme et godt stykke ned under frysepunktet.

Landskabet spejlede sig flot i elven













Foto: Erik Krog

søndag den 27. september 2015

Bjarne Riis er en nar - sagt af en politiker!

Lad mig sige det med det samme, det som Bjarne Riis gjorde for at vinde Tour de France i 1996, er bare ikke i orden. Men nu er Bjarne Riis ikke den eneste danske cykelrytter, der har taget noget andet "saft", end det der er på flaskerne. Her er der nærmest tale om en mindre hær af danske ryttere, der kan stille sig op i rækken af misbrugere!

Og hvorfor er det så ikke i orden - de har vel bare gjort det, som alle de andre tog dengang?

En ting er, at de har taget EPO m.v. for egen vindings skyld, men de har også gjort vor sport ubodelig skade ved dette tiltag. Og det er bare ikke i orden!


Et cykelløb på Bornholm

Jeg, og en anden gammel cykelrytter, stod engang flagpost ved et bornholmsk cykelløb - et cykelløb, med mange unge deltagere. Som flagpost er det vor opgave at vise vej - samt at standse biler, når rytterne svinger ud på en større vej.

En af de billister steg ud af sin bil og råbte "Dopingsvin" efter drenge- og pigerytterne. Det var netop her, det gik op for mig, hvad det havde af betydning for cykelsporten, det Bjarne Riis og Co. havde "udrettet" med deres dopingmisbrug!


Politikere og en nar

Men at en politiker - af alle mulige personer, skulle kalde en dopingmisbruger for en nar, kan jeg slet ikke komme over. Politikere, der bevidst lyver til lejligheden - og efterfølgende bedyder, at "det har de aldrig sagt" - for derefter, at gå i gang med en længere redegørelse om, hvad alle vi andre har misforstået! Det er bare for meget.

Hvis nogen er en nar, så er det politikerne. Den sidste i rækken er forsvarsministeren, som bevidst har løjet. Manden skylder stadig Folketinget (og os andre) en forklaring. Men det forhindrer ikke hans partikollega i, at udtale sig negativt om cykelryttere som beskrevet, og ikke om politikere som anvender løgnen - for at få sig en ministerpost. Jeg kan faktisk ikke se forskellen.

Hvem tror forøvrigt på en politiker?

lørdag den 26. september 2015

Vi ældre betaler gildet

Det er efterhånden en værre gang øregas vore politikere kan
fyre af - her er det bl.a. under Folkemødet på Bornholm
Før valget, blev vi ældre lovet flere penge på plejekontoen (en milliard mere til de ældre!).

Nu er jeg så i den heldige situation, at jeg ikke er med til, at tynge min kommune på det punkt, da jeg endnu ikke behøver nogen offentlig hjælp til at klare dagen.

Men - det er der mange andre ældre, der er afhængig af.

Jeg har også læst mig til, at de mange flygtninge belaster kommunernes økonomi betragteligt, så måske er det derfor, at vi nu kan læse, at der bliver skåret kraftigt ned på ældreplejen - i stedet for det modsatte.

Det er lidt af en falliterklæring, at Danmark ikke engang kan klare plejen af landets ældre borgere!

I Ekstra Bladet kan jeg så læse, at det nu bliver mindre sjovt (underlig formulering), at være ældre i 2016. En undersøgelse har vist, at der er nedskæringer og serviceforringelse på ældreområdet for, at få budgetterne til at hænge sammen - i en lang række af landets kommuner.

Tja, vi ældre kan jo ikke strejke, men jeg kan da forstå, at det er os ældre, der betaler "gildet", når budgetterne skal afstemmes. Det hænger bestemt ikke sammen med, hvad der blev sagt/lovet fra før valget.

Det bliver efterhånden noget svært, at sætte sit kryds ved et folketingsvalg - med de levebrødspolitikere, som vore valglister er fyldt op med!
Foto: Erik Krog 

fredag den 25. september 2015

Et "Gåkort"?

Læste forleden, at Dansk Fodgænger Forbund (ja, der er altså noget der hedder sådan) opfordrer fodgængere til at vise af, når de skal dreje til højre eller venstre – af hensyn til den kørende trafik!?!

Alle skal rette sig efter færdselsloven!

Så det fik jeg og min svigersøn, Martin, til at tænke lidt videre med "ideen"! Skal vi så også have indført et ”Gåkort” – og hvor gammel skal man være for at erhverve et sådan? Der må i hvert fald være noget med en teoriprøve, man skal bestå, og hvad hvis man så bliver taget med en for høj spirituspromille på fortovet – bliver Gåkortet så (u)betinget inddraget?


Den idé må Dansk Fodgænger Forbund vist længere ud på landet med.

På Glomdalsmuseet i Elverum

Efteråret er kommet til Norge, som det tydeligt ses på billederne
I dag var jeg (endnu engang) på Glomdalsmuseet.

Det er ved at blive et "must" når jeg er i Elverum, at jeg lige skal omkring museet for, at tage et par billeder af de gamle og utrolige smukke norske huse, med den helt særprægede byggestil i norsk tømmer.


Vejret

Vejret var rigtig smukt i dag, forstået på den måde, at det ikke regnede, som det havde gjort de sidste mange dage, men det var opholdsvejr med skyer og til dels sol - når skyerne syntes det var belejligt!

Motiverne kan sagtens tåle, at jeg kommer tæt på

Udfordringer

Dette gjorde også, at det blev til en lidt større udfordring i at fotografere, idet jeg hele tiden skulle veksle imellem ISO, lukkehastighed og blænde - alt efter belysning og skygge for øjeblikket.

Af og til måtte jeg ty til "autoknappen", hvis jeg skulle have motivet i kassen, og det er næsten et "fy ord", når man er på fotojagt efter et godt motiv.

I dag var jeg også sluppet alene ud i området på Glomdalsmuseet, så jeg havde frie hænder til mit virke.

Her er det spejlet i vandet, der giver motivet mere liv
Nu kender jeg efterhånden også området ret godt, så jeg er helt klar over, hvad jeg går efter - og dog, for naturen og belysningen, samt andre vinkler, får hele tiden nye motivmuligheder til at dukke frem.


Efterår i Elverum

Jeg kunne sagtens mærke, at jeg var på museet udenfor den normale turisttid, for det var udelukkende lokale folk, jeg mødte på stedet, idet jeg så mennesker i løbetøj, eller medbringende madkurve, hundeluftere - samt, at der var ingen, der krævede betaling ved indgangen!

Men det skulle de ikke høre ét ondt ord for, bare cafeteriet havde åbent, så der var muligheder for toilet og en kop kaffe - og det var der.


Glomma
Der var godt gang i Glomma

Det store vandløb, der har sin gang gennem Elverum, elven Glomma, kunne høres langt væk.

Den voldsomme regnmængde vi havde fået i den sidste tid, havde gjort sig gældende i Norges floder, og med den voldsomhed vandet kom buldrende, var Glomma ikke gået ramt forbi!

Jeg søgte derfor ned til Elven, og dermed gangbroen over mod Prestoya.


Gangbroen over Glomma
video


En meget speciel forretning på museet
Det så ud til, at broen var under kraftig påvirkning fra vandmasserne, så jeg søgte ned mod vandkanten, for at tage et par billeder derfra - samt en lille video.

På videoen ses en person komme gående fra modsatte side. Da jeg kom tilbage til broens indgang, var porten lukket for gennemgang - vandmasserne var for kraftige til, at broen måtte benyttes!


En noget speciel bygning

På billedet til venstre ses en bygning, som slet ikke passer ind i billedet til museets øvrige bygninger, og der var også en del debat i Elverum om netop denne bygnings flytning til stedet. Bygningen er den sidste forretning, der var tilbage i Elverum fra tiden efter tyskernes bombning af Elverum.

Trappen, hvor der tages en del familiefotos på
Elverum blev så ødelagt, at der efterfølgende blev bygget erstatsningsforretninger for for de ødelagte indkøbs muligheder. Derfor havde denne bygning en stor betydning for fortsat at eksistere i forretningslivet i Elverum. Men alting har en ende, så bygningen kom på museum, hvor den til tider fungerer, som den forretning den engang var i bybilledet.

Det er vist det, der kaldes et "Dass" på norsk

















Klokketårnet på gården



Bygninger med historie

Når man går rundt på museet, så ses bygninger med små klokketårne på taget. Disse klokketårne blev anvendt i gammel tid, når præsten kom på besøg på gårdene i oplandet - når bønderne skulle høres i deres kristendomskundskab!

Det blev ikke bare anvendt i Norge, men også i Sverige, hvor vi husker TV-serien "Emil fra Lönneberg", hvor bønderne blev kald hjem fra markerne, når præsten kom på uanmeldt besøg.

Jeg vil slutte billedserien af med et rigtig idyllisk billede neden under. Billedet tog jeg, lige inden jeg forlod museet.

Jeg må sige, at de norske værter på Glomdalsmuseet forstår at placere deres bygninger i området
Foto og video: Erik Krog

torsdag den 24. september 2015

Carl Holst burde sparkes ud

Da den tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), selv gik af som minister, var det på grund af sit kendskab til Lars Løkke Rasmussen's (V) dyre rejser for GGGI - og at han angiveligt havde været med til at godkende disse? Det var ikke den opfattelse, man havde fået af ham i Folketinget, så derfor tog ministeren selv denne beslutning. Der var kontant afregning ved kasse 1.

Det var lidt anderledes med den tidligere justitsminister, Morten Bødskov (S), som viklede sig ind i løgne i forbindelse med Pia Kjærsgaards besøg på Christiania, løgne der blev omdøbt til "nødløgne" (som var lovlige i denne forbindelse?!?), hvilket Enhedslisten ikke kunne sluge, da ministeren skulle forsvare sig i samrådet. Så denne justitsminister blev tvunget til at gå "frivilligt"!


Carl Holst

Nu har vi sagen med Carl Holst, som har viklet sig ind i løgne om en spindoktors tilhørsforhold til ministeren - samt, om samme spindoktor har været aflønnet af Regionen i forbindelse med den netop overståede valgkamp.

Carl Holst har på det kraftigste benægtet alle påstande, men da beviserne hobede sig op, har han måttet krybe til korset. Jo, det var vist alligevel rigtig nok!

Ministeren mangler at forklare sig overfor Folketinget, hvilket han på det groveste har trukket i langdrag.

Carl Holst har kun ét at gøre nu - og det er, at meddele sin Statsminister, at han trækker sig som forsvarsminister, hvis der ellers er bare lidt anstændig tilbage i Carl Holst. Men det er måske det, det er galt med?

tirsdag den 22. september 2015

Fra min færøske tid

I mine unge dage var jeg en yderst aktiv kunstmaler - på Færøerne. Af en eller anden grund, bliver rigtig mange kunstnere på de stormomsuste øer i Nordatlanten.

Jeg deltog ligeledes i en maleriudstilling sammen med en tysk kunstmaler engang. Tyskeren er siden død, så hans billeder er sikkert meget værd i dag?

Magnus Dam Jacobsen og jeg ved et bryllup i 1968 på Færøerne
Jeg var også medlem af kunstnersammenslutningen "Listafelag Føroya" på Færøerne, og fik bl.a. et billede ind på Tinganes. Det har de sikkert taget ned for længe siden. Måske skulle jeg genoptage min gamle bibeskæftigelse?


Magnus Dam Jacobsen

På min gamle arbejdsplads var der ansat en meget dygtig håndsætter, Magnus.

Magnus Dam Jacobsen skrev digte, samt havde et andet forfatterskab kørende - dog debuterede han først i 1975 med en digtsamling på 17 digte.

Jeg var ansat hos den dengang meget kendte bogtrykker,
Einar Joensen, som selv var en kunstner på sit eget felt
Allerede året efter  kom bogen "Í Grønlandi við Kongshavn" som egentlig er baseret på en dagbog fra forfatterens arbejde som fisker i 1965 - året før jeg mødte Magnus. Bogens opstilling betød, at man helt måtte ændre opfattelse af den færøske litteratur. Det var sgu ret stærkt gået af min gamle kollega.

Desværre døde Magnus Dam Jacobsen allerede i 1978. Alkoholismen havde for godt et tag i forfatteren, hvilket blev hans død.

Nu var det nok ikke helt tilfældigt, at vi var et par stykker på trykkeriet, som godt ville udtrykke os på vor helt egen specielle måde, for hver dag havde vi samtlige færøske kunstnere på besøg i et eller andet ærinde, og det kunne jo kun inspirere os andre til selv at yde vort. En af de helt store færøske multikunster var William Heinesen, som også havde sin gang på trykkeriet i de dage.

mandag den 21. september 2015

"Kongens nei"

Et foto fra aftenens seance på Elverum Rådhus
Sidste jul fik jeg en norsk bog i gave. Den hedder "Kongens nei" - og handler om dengang Tyskland besatte Norge den 9. april 1940.

Jeg havde, på et eller andet plan, sat mig ind i den del af historien, men denne bog gav mig et endnu bedre indblik i de dage, der afgjorde Kong Håkon VII flugt til England.

For mig afslørede bogen også, at Sverige, til dels gik tyskernes ærinde i denne sag, samt er jeg faldet over andre ting, hvor jeg kan stille tvivl om den neutralitet, som svenskerne brystede sig af under anden Verdenskrig.

Adolf Hitler, den tyske Der Führer, ville have, at den norske Konge skulle acceptere Vidkun Quisling som ny statsminister, og at den siddende regering skulle aftræde. Dette afviste den norske Konge. Han havde fået accept fra svenskerne om, at han kunne flygte til Sverige, men i så fald kunne han ikke komme tilbage - altså, Kong Håkon VII, ville ikke mere være Konge af Norge, hvis han først befandt sig i Sverige.. Og det var det Hitler var ude efter!

Herefter havde den norske Konge kun ét at gøre, fortsætte sin flugt fra den tyske besættelse - og det er her byen Elverum kommer ind i billedet.


Midtskogen Gård

Kong Håkon VII, med familie, og den norske regering flygtede sammen til Hamar, herefter gik turen videre til Elverum. Nu er det, at jeg ikke skal genfortælle bogen, så jeg går videre til modstandskampen for at stoppe de tyske troppers jagt på konge og regering. Ved Midtskogen Gård, lidt udenfor Elverum, blev der kæmpet mod de tyske soldater, for at forsinke dem i deres fremfærd overfor landets Konge og regering.

Dette lykkedes, men efterfølgende blev Elverum bombet så kraftigt, at store dele af byen blev totalt smadret. Heller ikke her lykkedes det tyskerne at få ram på Konge og regering.


Elverum Mannskor - eller Burgunderjakkerne som de også kaldes
Filmklip og sangkor

Der blev vist klip fra filmen, som har præmiere om præcist et år. Det var tydeligt, at bombeflyenes ødelæggelser på Elverum, havde et stærkt indtryk på de fremmødte - det var jo deres by, der blev smadret. Jeg glæder mig til at se filmen i sin helhed.

Starten på seancen blev forøvrigt indledt af Elverum Mannskor, eller "Burgunderjakkerne" som de også kaldes. Jeg syntes de sang fantastisk, så hvis de havde sunget Kongernes Konge, havde jeg sikkert været helt solgt

Foto: Erik Krog

fredag den 18. september 2015

En guldsmed i Norge

Den ægte guldsmed. Her på brændeskuret i Elverum i Norge
Nu har jeg slet ikke tænkt mig at gå Joel Andersen i bedene, for den erfaring - og det specielle objektiv til kameraet, har jeg heller ikke.

Men når en ægte guldsmed sætter sig på brændeskuret hos familien i Norge, så får jeg ret travlt med at finde et egnet kamera til den begivenhed.


Den ægte guldsmed

Her i Norge findes der en stor mængde af guldsmede, men de har som regel ret travlt i luften, så derfor skal man ikke lade en sådan lejlighed gå fra sig - hvis der bare er den mindste mulighed for, at få den i "kassen".

Og det fik jeg!

Foto: Erik Krog

torsdag den 17. september 2015

Biulven - en septemberhilsen fra Joel Andersen

Som den flittige læser sikkert har registreret, blev der arrangeret et Handicap Tour de Bornholm først på måneden - og her var en af deltagerne Alice Andersen, hustru til fotografen Joel Andersen. Et par dage efter løbet, mødtes vi, jeg og min hustru, Birthe, sammen med Alice og Joel, til en lille frokost på restaurant Bryghuset i Svaneke.

En biulv i fuld aktivitet
Efterhånden har, dette engang tilfældige møde på depot Slotslyngen, udviklet sig til en venskab, hvor vi mødes over en kop kaffe, eller som beskrevet, til et stykke mad på en af de meget kendte bornholmske restauranter. Og det er altid hyggeligt.


En makaber verden

Biulven har lammet en honningbi, og er nu i gang med at færdiggør processen
Selv om det bare er omkring 1½ uge siden vi mødtes, så bliver jeg ikke snydt for en lille septemberhilsen, hvor Joel Andersen vedhæfter en stribe af sine helt unikke naturbilleder, og denne sending er bestemt ingen undtagelse - tværtimod!

Denne billedserie, viser i al sin enkelthed, hvor barsk og makaber en verden kan være for insekterne!


Biulven!

Den lammede honningbi er helt overladt til sin barske skæbne
En biulv er en hvepseart, der betegnes som en gravehveps. Biulven graver meterlange gange i bl.a. sand.

Biulvens bagben skubber det opgravede sand ud af hullet, så sandet lægger sig som en flad bunke ved indgangen til biulvens bo.

Observerer du et sådan i naturen, har du sikkert fundet frem til biulven - for den er ikke altid lige let at finde.


Naturens gang

Da biulven ikke har et køleskab, fanger den en honningbi - og lammer den.

En anden biulv bliver "fanget" i luften af fotografen
Dvs. honningbien er stadig levende, men er totalt lammet, og i den tilstand bliver honningbien slæbt ned i gangene i et kammer - for at fungere som føde for de endnu ufødte unger, som så bliver til nye biulve.

Biulven lægger nu sine æg inde i honningbien, der i den tilstand kan holde sig levende i ugevis.

Da æggene bliver til larver, lever disse nu af den levende bi!!! Det er lige netop her, at jeg mener ordet "makabert" er på sin plads!

Biulven fortsætter sit arbejde, som hører til i deres verden


Unikke billeder

Nu er biulvens aktiviteter ikke ligefrem noget vi ser hver dag, så derfor er det bestemt ikke store ord jeg anvender, når jeg kalder billederne for unikke - billeder, som jeg har fået lov til at vise her på bloggen.

Biulven lever af nektar, hvilket lyder meget fredeligt, men denne opfattelse holder på ingen måde vand, idet biulven kan finde på, at bide hovedet af en honningbi, for derefter at klemme nektaren ud af sit offer.

Igen et eksempel på, at naturen er en noget barsk verden for overlevelse.

Biulven ved indgangen til hulen i sandet

Da vi var på Bryghuset i Svaneke, spurgte jeg Joel Andersen om, hvor meget tid han anvendte for at tage disse billeder?

Han svar var på ingen måde overraskende, for der kan meget nemt forsvinde et par timer med den aktivitet. Og så påstår man, at det bare at trykke på knappen for at tage nogle billeder?

Et hovedtøj, der kan bide hovedet af en honningbi

Et rigtig godt billede af biulven

Lidt facts om biulven

Som beskrevet er biulven en hveps (gedehams), og selv om vi ikke hører så meget til den, er den i slægt med hele 170 kendte arter.

Den findes i Nordamerika, Asien, Afrika, men man kan ikke støde på den i Sydamerika eller i Australien. I Norge kan man derimod finde den langs Vestfoldkysten, men den kan også findes længere syd på i Europa.

Siden 1980'erne har de tiltagende varme somre gjort, at biulven har bredt sig længere oppe i Europa, hvor den er observeret i syd og Sydøstengland i 1987. Siden bredte den sig til Yorkshire og en række andre steder på den engelske vestkyst i 2010.

Indrømmet, den ser ikke ligefrem venlig ud
Biulvens farver er som hvepsens, gul og sort, og af udseende minder den en hel del om vor kendte hveps. Bagkroppen er gul med sorte trekantede pletter i forkanten af hvert led.

Brystparti, hoved og antenner er sorte, hvor benene derimod er gule, som det ses på billedet til højre.

Hunbiulven kan blive på størrelse med en honningbi (af og til lidt større), hvilket vil sige omkring 13-18 mm, mens hannen er noget mindre, idet den kun kan mane sig op på de 8-10 mm.


Et rigtig godt billede af en mejer

En mejer

Til sidst har Joel Andersen sendt et billede af en mejer, som var ret aktive i deres jagt på bytte.

Som det ses på billedet, har en mejer 8 ben, men dette gør dem ikke til edderkopper, idet de slet ikke kan lave spin - og så er den heller ikke delt i en for- og bagkrop.

En mejer er et rovdyr, der lever af andre insekter, dog jeger den på ingen målrettet, da den nærmest æder det den falder over på sin vej. Og det gør heller ingen forskel, hvis dyret er dødt i forvejen, det glider ned med samme velbehag!

Det kan godt være, at jeg gør en del ud af Joel Andersens billeder, men det fortjener de også.

Foto: Joel Andersen

onsdag den 16. september 2015

Regn over Elverum

På en lille ø ved Hamar, har byen deres mindesmærke for ofrene på Utoya
I disse dage øser regnen ned over dele af Norge, ja endda så meget, at der er stor fare for jordskred på flere lokale områder i landet.

Selv om det også regner her i Elverum, så er det slet ikke i de mængder - endnu - men det er nok til, at vi må indstille arbejdet på taget.

Madstedet, Triangel Café, var ganske godt besøgt
Dagen blev så brugt til en tur til Hamar (byen, der engang har været afholdt Vinter-OL i). Her regnede det ikke så slemt, så vi fik lige en gåtur rundt i byen, som jeg ellers kun delvis kendte fra banegårdens side.

Min datter, Randi, kunne så fortælle, at rigtig meget var ændret i midtbyen - og meget mere var i vente.

Dog er det sådan i Norge, at hvis en bygning har en historisk værdi, så må der ikke ændres på den - selv om den er ved at falde sammen. En lidt underlig holdning, der kun understreges ved de nye bygninger, som skyder op omkring de noget faldefærdige bygninger.

Pasta og hvedebrød får blodsukkeret op i gear




Et madsted i Hamar

Vi kom selvfølgelig også lige ind på et mindre madsted, Triangel Café, i Hamar, hvor Randi har et rabatkort til.

Igen fik vi en god salat, som en diabetiker kan spise med sindsro. Og dog, til salaten var der pastaskruer til, samt hvedebrød, og disse to ting er garant for blodsukkeret vil stige en hel del. OK, jeg havde insulinsprøjten med, så der var ingen ko på isen.


Ligesom i Tejn på Bornholm, er der et mindeanker i Hamar
Ved havnen


Inden turen igen gik hjemover til Elverum, gik vi lige en tur omkring havnen. Mørke skyer var også begyndt at trække sig tæt sammen over byen, så den stod helt sikkert på regn hele vejen til Elverum. Og ganske rigtigt fik vi ret i denne forudsigelse.


Ståle

På vejen hjem kom vi forbi byens fodboldstadion, der hvor holdet HamKam holder til. Forøvrigt det sted, hvor FCK's norske træner, Ståle Solbakken, sidst havde en trænergerning i sit hjemland. Jeg undrer mig lidt over, at samme Ståle Solbakken ikke vil være landstræner i Norge - men hellere træner for et dansk fodboldhold? Det højeste en træner kan opnå, må da at være landstræner i sit hjemland? Men, det er sikkert mig, der har misforstået noget!

Foto: Erik Krog

tirsdag den 15. september 2015

En opgave i Elverum

Mens jeg ventede på mit fly til Oslo, var der rigeligt at se på af andre fly
I torsdags rejste jeg til Elverum i Norge, for lige at give en hånd til datter og svigersøn, vedrørende noget færdiggørelse på deres tag og en del andet, inden vinteren sætter ind på disse kanter.

Selv om vi stadig har vejr til visse udendørsaktiviteter, så varer det ikke længe, før Elverum kan imødese den første sne.

Lundgaard mat og skenkested
Og så skal jeg lige hilse og sige, at vi før har oplevet at have minus 18 graders frost midt i oktober her i Elverum. Så vi har bestemt ikke noget at beklage os over på Bornholm!


Et godt spisested i Elverum

I går var min datter, Randi, og jeg lige en smut inde i Elverum, idet der var nogle praktiske ting, der lige skulle ordnes.

Efterhånden kender jeg min datter så godt, at når vi lige skal en tur i byen, så er det en rigtig god ide, at jeg medbringer min insulin - for vi skal garanteret lige have en bid brød et sted.

Det var også tilfældet denne gang, men det var meget lidt insulin jeg fik brug for, idet spisestedet "Lundgaard mat og skenkested" serverede dagens ret, som bestemt kunne anbefales til en diabetiker.

Foto: Erik Krog

mandag den 7. september 2015

Flygtninge og migranter

Lige for tiden er der gået slagsmål i debatten om de mange flygtninge, som lige for tiden myldrer ind over Europas grænser.

Lad mig slå helt fast! Vi skal hjælpe flygtninge, herom er der slet ingen tvivl, men med migranterne er det en helt anden sag. 

Man kan ikke bare tiltvinge sig adgang ind over et lands grænser, for derefter at slå sig ned i landet, som, af en eller anden grund, ligger højt på ens ønskeliste. Her er der regler og love, der skal overholdes.

Jeg var selv emigrant i Australien engang, så den vej rundt kender jeg proceduren. Hvis jeg ikke havde et emigrantvisum med opholds- og arbejdstilladelse, så ville jeg aldrig have kunnet komme ind i Australien. Dette gælder på samme måde for de migranter, som nu vil ind i Danmark.

Derfor, adskil lige de to begreber - begreberne flygtninge og migranter!

søndag den 6. september 2015

Solskinsøen i dag

"Solskinsøen" Bornholm i dag
Solskinsøen Bornholm har i disse dage noget svært ved at leve op til sit kendte tilnavn, for, ligesom i det øvrige Danmark, har vi store mørke regnskyer hængende lavt ind over os.


Regn, regn og atter regn

I nat fik vi en del regn, dog ikke lige så meget som det har regnet ovre på egnen ved Esbjerg, men alligevel så rigeligt, at vi vågnede af regnens trommen på taget. Det må have stået ned i tove efter lyden at dømme.

I dag fortsætter bygerne, men dog ikke med samme styrke som i nat. I morgen er der lovet opholdsvejr, så må vi se om DMI kan leve lidt mere op til deres forudsigelser, end de plejer at gøre.
Havnen mod nord. Her var der ikke megen trøst at hente

Hvis motionscykelløbet i går skulle have været kørt i dag, så var det, om muligt, blevet til en endnu værre omgang, end det deltagerne havde været udsat for. Og det siger ikke så lidt!

Da jeg var i Brugsen i dag, så jeg disse meget mørke skyer, og et eller andet sted, så er der noget fascinerende over det, naturen kan vise os. Selv når det gælder skyer.
Havnen i Tejn - mod øst. Det er den vej Gudhjem ligger, så heller ikke her var der meget sol over i dag
Foto: Erik Krog

lørdag den 5. september 2015

Handicap Tour de Bornholm 2015

En tandem - og søreme også en cykel med tre cyklister på én gang
Lige hjemkommet, efter at have været depotbestyrer på Depot Slotslyngen, i årets Handicap Tour de Bornholm.

Årets udgave, af det meget populære løb, blev en meget blæsende og våd omgang.

De mange cyklister startede fra Nexø ned mod Dueodde og videre med Rønne - i øsende regnvejr og en modvind på hele 11 m/s. Og for det ikke skulle være nok, var der en del torden i luften. Alt i alt, en rigtig udfordring for de mange fremmødte cyklister.

Mit depot - mens der endnu var lidt sol at give af
Da jeg ankom til depotet, var manden med udstyret der allerede. Han var kun interesseret i, at vi hurtigst muligt fik standret depotet, idet han og konen skulle med en færge over til Ystad ved 3-tiden. Så et lille kvarter senere drønede han videre mod Rønne.


Depot Slotslyngen

Indgangen til depotet
Som skrevet, så blæste det en hel del, og formiddagen havde også budt på en hel del regn, så jeg kunne levende forestille mig situationen ude på landevejen med de mange cyklister, der nu var på vej mod Allinge - og dermed mit depot.

Kort efter jeg havde plantet mig på stolen, kunne jeg igen høre en fæl torden i det fjerne. Jeg begyndte at se med bekymring på det metalstativ, som støttede overdækningen over mig. Kunne lynet mon finde på at slå ned her?

En af de faste deltagere - med sin følgerytter









Med det vejr forventede jeg ikke lige så mange ryttere på mit depot som de tidligere år, men det kunne jeg ikke vide på forhånd, da der er gået tradition i løbet. Man skal helst nå lige så langt som i de tidligere år.


Mange gengangere

Langt de fleste deltagere kender jeg fra de tidligere år, da løbet er et yderst populært løb, som de handicappede sætter meget stor pris på, så det var ikke så få gensyns hilsner jeg fik på depotet.

I år var der en overraskelse. En af ledsagercyklisterne var en gammel Lyngbyrytter fra 1965, så vi fik lige en kort snak, inden de tog "cyklerne på nakken", for at komme til Nexø inden tidsfristens udløb.

TV 2 Bornholm på arbejde, for at få aftenens indslag i kassen
TV 2 Bornholm

På et tidspunkt kom TV 2 Bornholms kendte bil ind på depotet. Det var jeg lidt træt af, for jeg var ikke meget for at vise mig frem på skærmen.

Nu var det heldigvis ikke depotet de var ude efter, men nogle bestemte deltagere, som de ville fremhæve i aftenens udgave af Handicap Tour de Bornholm.


Normalt varer mit depot til omkring kl. 17, men på grund af det ekstremt dårlige vejr lukkede vi ned allerede kl. 16.


Handicap Tour de Bornholm 2016

Nu får vi se, hvordan løbet arrangeres til næste år, idet Bornholms Cycle Club har trukket sig fra det praktiske i arrangementet, da klubben har meget andet at se til, og der er grænser for, hvor meget man kan trække på de frivillige - og Bornholms Cycle Club's første prioritet er altså, at arrangere cykelløb for klubbens medlemmer.


video

På videoen ses en af de regnbyger, som blev noget af en udfordring for løbets deltagere.

Foto og video: Erik Krog

tirsdag den 1. september 2015

Hvaler Down Under

Et billede af en hval på vej ned i dybet
Det kan vel ikke komme bag på dem, der kender mig fra dagene i Australien, at jeg betragter min gamle ven, Erik Rudolf, samt hans slægtninge i Australien, lidt som min familie.

Erik Rudolf har 5 børn - og med børnebørn bliver det til en ret anseelig mængde personer, hvis de samlet stillede op foran kameraet.


Hearvy Bay og hvaler

Nå, men Eriks yngste datter, Anna Rudolf, har været en tur i Queensland, hvilket må siges at være meget langt fra Tasmanien, hvor hun bor til daglig med sin mand og børn..

En hval i hopla
Et af stederne for besøget var ved Hearvy Bay, nær Fraser Island. Anna havde lånt et kamera af sin far, et kamera som hun tog med på turen - og det gjorde hun klogt i.

I området findes der både blåhvaler og pukkelhvaler, men nu er det med den slags dyr, at man ikke bare kan få dem til at stille sig op, så det er bare om, at være hurtig på knappen, når havets største dyr viser sig.

Og jeg skal da lige love for, at Anna Rudolf har fået et par gode billeder i "kassen".

Det ligner en pukkelhval, der lige skal blære sig lidt
Jeg har selv været på de kanter, men jeg har aldrig været så heldig, at opleve det, som billederne viser.


Mange billeder

Derfor blev jeg glædeligt overrasket over de billeder, som Erik Rudolf sendte mig, billeder som jeg naturligvis hurtigt deler med mine mange læsere på bloggen.

Jeg har fået oplyst, at der er mange flere billeder af den art, så jeg afventer spændt, at disse billeder dukker op i min mailpostkasse.

Endnu et meget smukt billede af en kæmpe - på vej ned i havets dyb
Foto: Anna Rudolf